Omstændigheder

Vores parforhold er under pres - de ydre omstændigheder gør at vi begge trækker os fra hinanden for tiden.

Hendes store børn har begge OCD og kræver meget af min kæreste, ligesom hendes arbejde er meget krævende pt.

Jeg er i en situation med meget lidt overskud og min standard reaktion er at trække mig fra omgivelserne.

Tilsammen betyder det at vi ikke ses og snakker for lidt sammen. Hun har aflyst vores tur til udlandet til nytår, og jeg både forstår og er ked af det.

Vi kan heldigvis snakke om det åbent, men jeg er bange for at vi er inde på et spor som ikke fører noget godt sted hen.

Jeg kan ikke se nogen vej ud af det som ikke er de indlysende, velmente og ubrugelige råd.

Hvis nogen har oplevet noget lignende og har noget at byde ind med er jeg meget taknemmelig

Tror at alle forhold i perioder vil komme ind i den slags, og det er der man må “holde ved og holde ud”. Min mand og jeg har også haft stressede perioder hvor ydre faktorer har gjort vi trak os væk fra hinanden, men vi satte os ned og snakkede om hvordan vi kunne være der for hinanden og hjælpe hinanden igennem sammen, selv små ting kan gøre en kæmpe forskel og gøre man netop ikke trækker sig eller føler man står alene med det. 

synd med jeres nytårs tur, måske i kan finde på noget hjemme hygge sammen istedet med børnene? 

håber i snart kommer igennem det

*.* skriver:

Tror at alle forhold i perioder vil komme ind i den slags, og det er der man må “holde ved og holde ud”. Min mand og jeg har også haft stressede perioder hvor ydre faktorer har gjort vi trak os væk fra hinanden, men vi satte os ned og snakkede om hvordan vi kunne være der for hinanden og hjælpe hinanden igennem sammen, selv små ting kan gøre en kæmpe forskel og gøre man netop ikke trækker sig eller føler man står alene med det. 

synd med jeres nytårs tur, måske i kan finde på noget hjemme hygge sammen istedet med børnene? 

håber i snart kommer igennem det

Helt enig her.. 

Vi har også sådan en periode, hvor vi begge er stresset, begge har ondt og begge børn er pisse irriterende og skriger over det mindste.. 

Vi snerrede rigtig meget af hinanden og trak os også lidt væk, men tog så en alvorssnak efter et skænderi, og de fleste dage er der igen kommet smil, søde beskeder, klask i røven og kærtegn - eller som minimum anerkendelse af, at det har været en lortedag og der kan være dårligt humør..

Sådanne perioder har vi haft mange af, og sådanne perioder har de fleste par.. Men åben snak er det vigtigste i et parforhold