Jeg arbejder deltid i en virksomhed, hvor det normale er jobløn.
Det er klart nemmere at styre, hvis man har en ugentlig fridag, men som dig har jeg foretrukket kortere arbejdsdage, så jeg kan hente børnene tidligere og de ikke skal i morgen SFO.
Det kan godt lade sig gøre, hvis man er god til at styre sin tid. Det har fungeret fint for mig indtil nu dog med nogle undtagelser, når jeg har rejser, som ikke altid passer ind i mit skema med, at jeg kommer kl. X og går kl. Y.
Hvis man ikke er så god til at holde styr på, hvor meget man arbejder, så kommer der snart hjælp, da der er en lovgivning på vej, der pålægger virksomhederne, at deres medarbejdere skal registrere deres arbejdstid, så det kan dokumenteres, hvor meget den enkelte har arbejdet. Når det bliver gennemført til næste år, så vil alle kunne følge med i, hvor meget de har arbejdet og medarbejdere på deltid kan bruge det til at følge med i, om de arbejder mere end de burde.
Anmeld
Citér