tanker

aldrig har jeg oprettet en anonymt indlæg, men en gang skal jo være den første.

grunden til jeg gør det, er at der er sååå mange herinde der kender mig privat.

og som overskriften lyder så er det indtil videre kun tanker.

Jeg påtænker at snakke med kæresten min gennem 10 år, om han ikke synes at det er på tide vi lever hver til sit.

Vi har 2 børn sammen 5 & 2 år.

problemet er at der er ingen af os der kan tilfredsstille hver andens behov.

Hans behov for sex og lytten til hans snak om diverse ting så som arbejde, piveri, køb af grund/sommerhus osv osv..  jeg gider det ik. Jeg er så lige glad som nogen kan være.

mit behov for en familie der fungerer - behov for ros, nærvær og kærlighed - kan han ikke opfylde, ved ik om det er fordi han ik vil, men jeg siger det tit til ham, men det er han sikkert også ligeglad med.

og jeg vil skide på om mænd fungere bedst hvis de får sex.. kvinder fungere bedst hvis hjemmet fungerer og hun får kærlighed. Ergo kommer vi ingen vegne.

Jeg ved ikke om jeg kan stå alene med ungerne, men det kan vel kun komme an på en prøve. Jeg ved heller ikke hvordan jeg nogen siden skulle finde et sted at bo, men der er vel altid nogen der kan hjælpe.

Vi er ikke gift eller har særeje eller noget i den grad, så jeg kan bare gå og håbe han lader mig tage en af bilerne med.

men er det i bund og grund det jeg vil? Jeg ved det ikke. ????? er total i syv sind.. en ting er sikkert, jeg gider ikke sådan et forhold mere..  det er så følelseskoldt. Der er ingen fremtid i noget af det.

vi siger engang i mellem grimme ting til hinanden ikke grimme som klamme so osv.. men sådan væmmelige stikpiller..

At vi render rundt og er sure og indebrændte kan jeg godt mærke kommer til at gå ud over børnene ind i mellem.

åhh jeg ved ik hvad jeg skal..

burde nok bare tage en snak med ham..  det sker nemlig ikke ret tit, for han gider jo ik tale om sådanne ting..   han er jo en mand.

ved ikke om jeg skal oprette dette emne.. tænker lige over det.

jeg gør det, for at høre om der er nogen af jer der har stået i sådan en situation og hvad i gjorde ved det.

Kære Ano

Det lyder som om I er godt og grundigt kørt fast. Desværre.

Jeg tror du skal spørge dig selv om hvvilke følelser du dybest set har for ham. Føler du stadig kærlighed til ham?

Hvad føler du hvis du tænker på du gik fra ham og evt skulle se ham sammen med en anden kvinde?

Hvis det kan få nogle følelser op i dig skulle I måske prøve med parterapi. Det kan virkelig hjælpe at få nogle redskaber til at kommunikere med hinanden og komme videre hvis man er kørt fast.

Jeg håber det bedste for dig, din mand og dine børn.

Åh, stakkels jer...alle fire.

jeg kan ikke sige så meget...det er en laaaaang proces og kræver mange tanker frem og tilbage. Først skal du jo som du selv skriver få din mand i tale, kræve en parterapeut så I kan komme videre. Vil han ikke det, så er det jo umuligt at arbejde sig ud af det.

Alt det praktiske, det løser sig...en god idé er at du skriver dig op til en lejlighed allerede nu, for så gør du noget og står ikke helt opgivende hvis det ender med at I bryder op.

Du kan sagtens klare at være alene med børnene...måske vil du som jeg opleve at det er nemmere og rarere at være selv.

Har du brug for at snakke, så skriv endelig til mig.

Knus Eva..