Hjemmefødsel med børn

Godaften baby-folket.

vi er blevet gravide og snakker jo selvfølgelig langt ud i fremtiden, føles det. Men vi er også enige om at der er mange overvejelser at gøre sig.

Jeg kunne godt tænke mig en hjemmefødsel hvor mine to børn på 7 og 9 år er hjemme. De skal have mulighed for at trække sig og planen er at farmor skal være her og kunne træde til ved dem efter behov. Men jeg er også bekymret for om det bliver for svært for dem. Min datter har adhd og personlighedsforstyrrelse og har svært ved det med følelser, hun kan godt vise at hun er ked af det men har svært ved at sætte ord på.

jeg er bange fir at hun ender med at blive bange og ikke ville trække sig da hun måske føler hun er nødt til at være der. 

Planen er også at forberede den på de måder det bliver muligt.

hvad tænker i?

er der andre med børn der har født hjemme med mindre søskende i huset?

fortæl gerne jeres historie gode og dårlige og jeres tanker herom

Jeg tror at det afgørende spørgsmål her må være: For hvis skyld er det, at de skal være til stede under din fødsel - er det dem selv, som har det behov? Eller er det dig? Hvis det ikke er dem, lyder det som en dårlig idé i forhold til din datters situation … 

Enig med ovenstående.. 

Hvorfor skal børn opleve mor i slemme smerter. Der er voksne mænd som bliver traumatiseret efter deres oplevelse under en fødsel. Hvorfor risikere det for så små børn.. 

En fødsel kan være ret voldsom. Jeres børn kan, især med det du beskriver med din datter, få nogle meget voldsomme traumer af at se deres elskede mor ligge der i smerte, sved, blod og være på en anden planet imens Veerne står på. Og er du en brøler er det endnu mere voldsomt for dem.

skulle de så blive trukket væk hvis det hele bliver for meget eller noget går galt, har de et uafsluttet billede af at mor ikke er ok fordi de ikke går hele vejen..

Har de selv bedt om det, eller er det dit behov? Og selvom de selv har bedt om det kan du ikke være klar over om de rent faktisk forstår hvad de går ind til. 

Jeg går lige i den anden grøft. En fødsel er som udgangspunkt ikke traumatisk, heller ikke for børn. Ligesom døden ikke er. Begge dele er en naturlig del af livet, og min personlige overbevisning er at det er godt at stifte bekendtskab med. Mine børn har været med til mine fødsler, uden problemer. Har haft børn med der var 2, 4 og 6 år -så lidt yngre end det du har. Ingen problemer her. Det vigtige har bare været at der var en tryg person for dem til stede, hvis der skulle ske et eller andet, og som kan forklare undervejs hvad der sker og give mulighed for at de kunne trække sig

Jeg brøler, støner, larmer og pruster og ja skingre skrig til sidst, og så tudebrøler jeg i den første time efter fødslen fordi det er så vildt at føde! Men jeg er også til stede mellem veerne kan grine, hygge mig og sætte ord på at det dælme er hårdt arbejde men jeg et ok selvom jeg larmer. Og det har alle voksne omkring mig også kunne. Desuden har jeg forberedt dem ved at se små fødefilm og vise billeder fra tidligere fødsler. Og læst "da knud kom ud" 

Børnene synes det er magisk og fantastisk at den der store mave pludselig er byttet ud med en baby, og jeg tror personligt det gør meget for deres tilknytning til baby også. Det er ligesom "vores" baby, hele familien og ikke noget mor bare lige har ordnet et andet sted.

Jeg har dog ikke haft i sinde at hente dem hjem fra skole børnehave osv hvis jeg havde født i dagtiden. Mit behov har været at de er velkomne, hvis de ønsker det, og ellers måtte de lege på værelse/haven/på legeplads eller hvad der nu skulle til for dem. Men jeg vil ikke aktiv bestemme at "smide dem ud" hjemmefra fordi jeg ville føde dér

Når dine er så store vil jeg spørge hvad de selv vil. Og så respektere det. Evt have en omsorgsperson til hvert af børnene, så de kan vælge til og fra undervejs uafhængig af hinanden. Det er en reel bekymring du gør dig, og du kender dit barn bedst selv

Det lyder ikke til at være en god oplevelse for din datter. Jeg ville ikke byde mit barn det og jeg er glad for, at jeg ikke så min mor føde min lillesøster … jeg var 6 1/2. Kan tydeligt huske første gang jeg så hende og alt det der, men nej tak til jeg skulle være med på sidelinjen.

Jeg ville ikke have min søn tilstede, hvis jeg skulle have flere børn. Han er et meget sensitivt barn på 13 år.Jeg tænker,at det ville være for overvældende og ubehageligt for ham, potentielt traumatisk. Men nu er jeg også farvet af hans egen fødsel, hvor absolut intet gik som planlagt. 

Nu tænker jeg, at du i forvejen har haft 2 gode fødsler siden du nu ønsker hjemmefødsel. Det kan jeg intet traumatisk se i, som mange beskriver. 
jeg har en datter på 10 som har været med til sine 2 brødres hjemmefødsel. Her har hun været knap 8 og 9 år gammel. Hun er en meget følsom og til tider ængstelig pige.. Så hun var godt forberedt. Men jeg er også en “stille føder” så jeg vidste at det nok skulle gå på den front. Vi havde også både mormor, farmor og faster med, så hun havde også god støtte undervejs  Hun så ikke alt, men var der når hun havde lyst. Hun er vildt glad for det, den dag idag! Mærk efter din mavefornemmelse

RB90 skriver:

Nu tænker jeg, at du i forvejen har haft 2 gode fødsler siden du nu ønsker hjemmefødsel. Det kan jeg intet traumatisk se i, som mange beskriver. 
jeg har en datter på 10 som har været med til sine 2 brødres hjemmefødsel. Her har hun været knap 8 og 9 år gammel. Hun er en meget følsom og til tider ængstelig pige.. Så hun var godt forberedt. Men jeg er også en “stille føder” så jeg vidste at det nok skulle gå på den front. Vi havde også både mormor, farmor og faster med, så hun havde også god støtte undervejs  Hun så ikke alt, men var der når hun havde lyst. Hun er vildt glad for det, den dag idag! Mærk efter din mavefornemmelse

Fantastisk og heldigt at alt gik godt for dig og I alle havde en god oplevelse . 
At have børn med til fødsler - herunder “særligt” følsomme og ængstelige søskende - det begriber jeg dog ikke. Jeg mener på ingen måde, at det er børnenes behov. 
Jeg forstår så heller ikke hele “showet” med at have mormor, farmor. Søskende mv. omkring sig under fødslen - såfremt man har en partner at dele det med. 
Heldigvis kan vi alle gøre præcis som vi lyster ��

Anonym skriver:

Godaften baby-folket.

 

vi er blevet gravide og snakker jo selvfølgelig langt ud i fremtiden, føles det. Men vi er også enige om at der er mange overvejelser at gøre sig.

Jeg kunne godt tænke mig en hjemmefødsel hvor mine to børn på 7 og 9 år er hjemme. De skal have mulighed for at trække sig og planen er at farmor skal være her og kunne træde til ved dem efter behov. Men jeg er også bekymret for om det bliver for svært for dem. Min datter har adhd og personlighedsforstyrrelse og har svært ved det med følelser, hun kan godt vise at hun er ked af det men har svært ved at sætte ord på.

jeg er bange fir at hun ender med at blive bange og ikke ville trække sig da hun måske føler hun er nødt til at være der. 

Planen er også at forberede den på de måder det bliver muligt.

hvad tænker i?

er der andre med børn der har født hjemme med mindre søskende i huset?

fortæl gerne jeres historie gode og dårlige og jeres tanker herom

Hvorfor synes du de skal være med? Er det dit behov eller deres? 
Jeg synes at begge dine børn er for små og det kan potentielt blive en traumatisk oplevelse.