8 mdr gammel og et hidsigt temperement.

Min søn er 8 mdr og han har virkelig et temperement. Det så vi tidligt i hans liv, men tænkte self at han er baby og bare et "dyr" som fortæller hvad han har brug for. Gråd er jo det eneste sprog de har. Han er den ekspressive type. Vi er aldrig i tvivl om om hvorvidt han er glad eller sur

Når min søn er glad er han rigtig glad! Han er meget kontaktsøgende, holder øjenkontakt længe, griner, smiler, pludrer og er ivrig og livlig i kropssprog. Men når der er noget han er utilfreds med (hvis vi er for langsomme til at give ham mad, han vågner om natten, han gider ikke ligge for sig selv) så kan han skrige og brøle, så han bliver helt rød i hovedet. 

Min mor sagde forleden, "han har virkelig temperement. Er det noget I har talt med sundhedsplejersken om". Jeg blev ret sur på hende, for jeg følte at hun sygeliggjorde det. Insinuerede, at han ikke var normal og at der er noget galt med temperement, hvilket der jo i sig selv ikke er. Men nu tænker jeg så. Er der nogen som ved noget om, om hvor hurtigt et barn kan udvise tegn på særlig sensitivitet eller om han/hun er et sted på spektret? Jeg er ikke stolt over at spørge, men min mor har desværre sat noget i gang i mit hovede :/ 

Det skal sige, at hans far også har et arrigt temperement og kan i hans tilstedeværelse også godt finde på at praktiserere det. Jeg ved ikke om det er noget der har indvirkning på ham. Jeg vil for alt i verden ikke have, at han får sin fars temperement, for det er jeg selv til tider underlagt og det er sgu ikke rart

Ikke for at negligere din bekymring, men det lyder som rent tankespind. Så I har et barn som giver kraftigt udtryk for sin sindsstemning. Det ser jeg ingen grund til at tænke dårligt om eller sygeliggøre. Der er i hvert fald ingen grund til at overveje om barnet ligger på spekteret eller ej. Og hvad forestiller din mor at I skal stille op selvom I snakker med sundhedsplejersken? Hvis han på sigt viser tegn til at være et barn som nemt bliver overstimuleret, så kan I jo agere efter det, men ellers synes jeg bare I skal læne jer tilbage.

Jeg har to børn - storesøster er mild og rolig, det har hun altid været. Lillesøster er hidsig og vild. Hun føler stort, både i glæde og i vrede. Hun kan blive så vred at hun glemmer at trække vejret og bliver helt blå om munden…. Omvendt er hun fantastisk fantasifuld og hendes glæder smitter. Og det er bare sådan hun er. Hun ligner sin mor  Vi tænker ikke hun fejler noget, men det er en del af hendes personlighed. 

Sådan var vores datter også som baby, og er det stadig. Hun har et bredt spektrum i sine følelser. Og det kom til udtryk på samme måde som du beskriver det da hun var baby. Og hun har og havde et voldsomt temperament.

Så det er helt normalt, da børns humør og temperament er lige så forskellige som voksnes