Barn med sin helt egen stil - omverdens reaktion

Hej alle 

hvordan ville i tackle følgende:

barn i den sene preeteen alder har sin helt egen særegne stil og dette betyder uendeligt meget for ham. Til tider er stilen temmelig feminin. Tøj købes primært i genbrug og i dame/pige afdeling. Og meget farverig stilen har været tiltagende mere og mere speciel gennem det seneste år. I mangel på bedre ord. 

der er absolut ingen problemer i skolen ift at stikke ud fra mængden og barnet sætter selv ord på at det er fedt at være den med den specielle stil og kan godt lide at folk kigger og lægger mærke til det. 

men… det skaber problemer ift transport til skole. Det er bus eller cykel og nogen dage er bus bare den eneste mulighed for at logistikken går op.. Det er en helt almindelig bus og ikke skolebus. Men. Barnet føler sig ikke tryg/tilpas ved at køre i bus mere, pga frygten for at høre fremmede snakke bag hans ryg. Dette har han oplevet fra store teenagere og unge mænd før ferien. Folk han ikke kender. En gammel dame har endda bedt dem holde mund engang, fortæller han. 

Jeg har det svært med det her. Jeg synes jo han skal kunne bevæge sig frit i verden som den excentriker han er, uden at skulle tænke over andre menneskers holdninger og snæversyn… Men verden er fuld af idioter og det kan jeg ikke ændre på.. det duer jo bare ikke at han bliver begrænset i at bevæge sig frit i verden det er en nødvendighed at han kan tage en bus for at hverdagen kan hænge sammen.  

hvad ville i gøre, eller sige, hvis det var jeres dreng? 

Anonym skriver:

Hej alle 

hvordan ville i tackle følgende:

barn i den sene preeteen alder har sin helt egen særegne stil og dette betyder uendeligt meget for ham. Til tider er stilen temmelig feminin. Tøj købes primært i genbrug og i dame/pige afdeling. Og meget farverig stilen har været tiltagende mere og mere speciel gennem det seneste år. I mangel på bedre ord. 

der er absolut ingen problemer i skolen ift at stikke ud fra mængden og barnet sætter selv ord på at det er fedt at være den med den specielle stil og kan godt lide at folk kigger og lægger mærke til det. 

men… det skaber problemer ift transport til skole. Det er bus eller cykel og nogen dage er bus bare den eneste mulighed for at logistikken går op.. Det er en helt almindelig bus og ikke skolebus. Men. Barnet føler sig ikke tryg/tilpas ved at køre i bus mere, pga frygten for at høre fremmede snakke bag hans ryg. Dette har han oplevet fra store teenagere og unge mænd før ferien. Folk han ikke kender. En gammel dame har endda bedt dem holde mund engang, fortæller han. 

Jeg har det svært med det her. Jeg synes jo han skal kunne bevæge sig frit i verden som den excentriker han er, uden at skulle tænke over andre menneskers holdninger og snæversyn… Men verden er fuld af idioter og det kan jeg ikke ændre på.. det duer jo bare ikke at han bliver begrænset i at bevæge sig frit i verden det er en nødvendighed at han kan tage en bus for at hverdagen kan hænge sammen.  

hvad ville i gøre, eller sige, hvis det var jeres dreng? 

først så fedt at du som forældre kan rumme og støtter ham i at finde sit sande jeg

dernæst så ville jeg sige til ham at der desværre er mange dumme mennesker i verden for han kommer kun til at møde flere jo længere hen i livet han kommer.. og så foreslå at han har noget musik eller en bog i ørerne når det er bustid så han kan zone ud og være sig selv på turen...

der findes ingen nem løsning....

Først og fremmest stor cadeau til både dig og dit barn! Sejt at han tør "stikke ud", og det at han tør det, fortæller at I er rummelige mennesker der har banet vejen for at han finder sin egen vej!

Jeg ville sige, at han skal hvile i sig selv, og tænke "jeg synes at min stil er sej og jeg kan lide hvordan jeg ser ud og hvad jeg har på". Når man tænker sådan, vil andres meninger på et tidspunkt være ligegyldige. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, og vejen dertil kan være lang. Derudover ville jeg sige, at der altid vil være strenge mennesker som ikke har lært, at man ikke behøves sige noget hvis ikke man har noget pænt at sige. Her kan gå to veje, enten ignorere det, eller sige fra i situationen - hvilket også kan være svært

Wampires skriver:

først så fedt at du som forældre kan rumme og støtter ham i at finde sit sande jeg

dernæst så ville jeg sige til ham at der desværre er mange dumme mennesker i verden for han kommer kun til at møde flere jo længere hen i livet han kommer.. og så foreslå at han har noget musik eller en bog i ørerne når det er bustid så han kan zone ud og være sig selv på turen...

der findes ingen nem løsning....

 

Jeg har netop anbefalet ham at tage musik i ørene så han ikke behøver at tage stilling til det. Og sætte sig langt fra dem, så han ikke føler sig overvåget. 

Anonym skriver:

Først og fremmest stor cadeau til både dig og dit barn! Sejt at han tør "stikke ud", og det at han tør det, fortæller at I er rummelige mennesker der har banet vejen for at han finder sin egen vej!

Jeg ville sige, at han skal hvile i sig selv, og tænke "jeg synes at min stil er sej og jeg kan lide hvordan jeg ser ud og hvad jeg har på". Når man tænker sådan, vil andres meninger på et tidspunkt være ligegyldige. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, og vejen dertil kan være lang. Derudover ville jeg sige, at der altid vil være strenge mennesker som ikke har lært, at man ikke behøves sige noget hvis ikke man har noget pænt at sige. Her kan gå to veje, enten ignorere det, eller sige fra i situationen - hvilket også kan være svært

Jeg har også talt med ham om at han er nødt til at lære at være ligeglad. Men det ér bare svært. Men sådan er verden, hvor urimeligt det end er. 

at sige fra direkte overfor de her typer, ville jeg ikke selv være tryg ved at han gør. Man ved sgu aldrig hvor nemt folk lader sig provokere og det er ikke sjældent at halvstore børn bliver antastet på en mere eller mindre voldelig facon. Det er jeg helt reelt meget bekymret for, faktisk. Det er næsten det sværeste ved at have et barn der ikke blender ind i mængden. Frygten for at nogen afstumpede typer bliver provokeret af at han ser anderledes ud.  

Anonym skriver:

Hej alle 

hvordan ville i tackle følgende:

barn i den sene preeteen alder har sin helt egen særegne stil og dette betyder uendeligt meget for ham. Til tider er stilen temmelig feminin. Tøj købes primært i genbrug og i dame/pige afdeling. Og meget farverig stilen har været tiltagende mere og mere speciel gennem det seneste år. I mangel på bedre ord. 

der er absolut ingen problemer i skolen ift at stikke ud fra mængden og barnet sætter selv ord på at det er fedt at være den med den specielle stil og kan godt lide at folk kigger og lægger mærke til det. 

men… det skaber problemer ift transport til skole. Det er bus eller cykel og nogen dage er bus bare den eneste mulighed for at logistikken går op.. Det er en helt almindelig bus og ikke skolebus. Men. Barnet føler sig ikke tryg/tilpas ved at køre i bus mere, pga frygten for at høre fremmede snakke bag hans ryg. Dette har han oplevet fra store teenagere og unge mænd før ferien. Folk han ikke kender. En gammel dame har endda bedt dem holde mund engang, fortæller han. 

Jeg har det svært med det her. Jeg synes jo han skal kunne bevæge sig frit i verden som den excentriker han er, uden at skulle tænke over andre menneskers holdninger og snæversyn… Men verden er fuld af idioter og det kan jeg ikke ændre på.. det duer jo bare ikke at han bliver begrænset i at bevæge sig frit i verden det er en nødvendighed at han kan tage en bus for at hverdagen kan hænge sammen.  

hvad ville i gøre, eller sige, hvis det var jeres dreng? 

Jeg ville sige til ham at han skal være fuldstændig ligeglad med hvad andre siger og tænker om ham. At der intet som helst er galt med hverken ham eller det tøj han går i og at han bare skal holde hovedet højt og huske at det er de andre der taler ned til ham at den er gal med. At der kun er fordi de ikke hviler ligeså meget i sig selv som han gør 

Dejligt at han har sit eget udtryk, men ja - en god idé med musik i ørerne, og jeg ville absolut også opfordre ham til at ignorere frem for at sige fra

Min datter bruger altid tricket med at stille/sætte sig i nærheden af en mortype Selvom hun er 15 nu, så stiller hun sig stadig altid hen til mortyper (eller en forælder med børn), hvis hun synes, der er træls typer ved busstoppestedet…. Jeg synes faktisk, det er er ret godt trick, som hun selv har fundet på, da hun var mindre

Anonym skriver:

Hej alle 

hvordan ville i tackle følgende:

barn i den sene preeteen alder har sin helt egen særegne stil og dette betyder uendeligt meget for ham. Til tider er stilen temmelig feminin. Tøj købes primært i genbrug og i dame/pige afdeling. Og meget farverig stilen har været tiltagende mere og mere speciel gennem det seneste år. I mangel på bedre ord. 

der er absolut ingen problemer i skolen ift at stikke ud fra mængden og barnet sætter selv ord på at det er fedt at være den med den specielle stil og kan godt lide at folk kigger og lægger mærke til det. 

men… det skaber problemer ift transport til skole. Det er bus eller cykel og nogen dage er bus bare den eneste mulighed for at logistikken går op.. Det er en helt almindelig bus og ikke skolebus. Men. Barnet føler sig ikke tryg/tilpas ved at køre i bus mere, pga frygten for at høre fremmede snakke bag hans ryg. Dette har han oplevet fra store teenagere og unge mænd før ferien. Folk han ikke kender. En gammel dame har endda bedt dem holde mund engang, fortæller han. 

Jeg har det svært med det her. Jeg synes jo han skal kunne bevæge sig frit i verden som den excentriker han er, uden at skulle tænke over andre menneskers holdninger og snæversyn… Men verden er fuld af idioter og det kan jeg ikke ændre på.. det duer jo bare ikke at han bliver begrænset i at bevæge sig frit i verden det er en nødvendighed at han kan tage en bus for at hverdagen kan hænge sammen.  

hvad ville i gøre, eller sige, hvis det var jeres dreng? 

Det er fantastisk at høre, hvordan dit barn føler sig tryg og stolt over sin unikke stil. Det er vigtigt at give ham mulighed for at udtrykke sig selv og føle sig godt tilpas.

Når det kommer til bekymringen omkring offentlig transport, kan det være en god idé at tale åbent med dit barn om hans følelser. Hør, hvad han tænker, og hvordan han håndterer situationen. Det er vigtigt at finde en balance mellem at opmuntre hans selvtillid og samtidig tage hensyn til hans komfort og sikkerhed.

Du kunne også overveje at hjælpe ham med at udvikle nogle strategier til at tackle de udfordrende øjeblikke, som f.eks. ignorere de negative kommentarer eller fokusere på de positive aspekter ved hans stil. Samtidig kan det være en idé at kontakte skolen og informere dem om situationen, så de også kan være opmærksomme på eventuelle problemer.

Husk, at det vigtigste er at støtte dit barn og hjælpe ham med at navigere gennem disse situationer på en måde, der føles rigtig for ham.