Er det noget i kan genkende?

Vi har ikke en diagnose endnu, på min 4 årige, men hun klarede wisc test dårligt, på nær hukommelse, skal siges at hun er meget bagud sprogligt.

Ppv er ved at blive lavet, men har så svært ved at genkende mit barn, i børnehavens beskrivelse, er det noget i kan genkende?

Du skal huske på at udtalelser fra børnehave, PPR og andre er subjektive og nogen gange et øjebliksbillede. Jeg har fået udredt et barn og har et hav af udtalelser. Jeg kan desværre godt se at mange udtalelser også er farvet af personens egne holdninger og værdier. Ex. Min søn var vild med softguns og psykologen var klart modstander af dette og det skinnede meget igennem i hendes udtalelser. 

Mit barn har infantil autisme og adhd. Han er 6 år, og vi har også en hel del udtalelser fra børnehaven. De passer overordnet set rigtig godt på ham. Men det er også i min optik verdens bedste børnehave Selvfølgelig er der nogle ting som kan stikke ud, men ikke i voldsom grad. Jeg er også ret sikker på at mit barn var på overarbejde i børnehaven med at "passe ind", og så fik vi reaktionerne hjemme. Ergo ikke samme oplevelser af barnet, hvilket jeg synes giver god mening  

Men spørg til det du er nysgerrig på, og hvorfor de har oplevet ham/hende sådan. Børnehavens pædagoger skulle jo gerne skrive det i bedste mening for at få hjælp til at takle dit barn på bedste måde. 

Vi  er blevet "advaret" hvis udtalelserne har været lidt hårde, men det har børnehaven så sagt, de har bedst erfaring med for det er det der hjælper videre i systemet, og det giver jeg dem faktisk ret i. Man skal og må ikke lyve, men man kan godt formulere sig på forskellige måder. 

Anonym skriver:

Vi har ikke en diagnose endnu, på min 4 årige, men hun klarede wisc test dårligt, på nær hukommelse, skal siges at hun er meget bagud sprogligt.

Ppv er ved at blive lavet, men har så svært ved at genkende mit barn, i børnehavens beskrivelse, er det noget i kan genkende?

Et barn kan være som dag og nat alt efter hvilke forhold det er under. Jeg arbejder som lærer og har selv børn. 
men klart der kan ske fejlvurderinger, man skal selvfølgelig have sin fornuft og kritiske sans med. Samtidig kan en diagnose åbne døre til hjælp. 

Ikke samme kontekst som din, men vores ældste blev bevilliget en "familieplads" fra han var knap 3år og frem til han var 4,5år. Familiepladsen var ekstra ressourcer, observationer og hyppige møde mellem institution og os som forældre. Drengen havde især svært ved den sociale kontakt. 

Vi kunne som forældre SLET ikke genkende deres beskrivelse af ham og det matchede slet ikke den dreng vi havde derhjemme. Vi samarbejde selvfølgelig og var bare glade for de ekstra hænder der var på ham i en belastet hverdag uden nok hænder. 

Nu er han 9år. Da han var omkring de 5-6år begyndte vi at kunne se hvad de mente. Men ikke dengang da han var lille. For når han var hjemme var vi jo bare os tre i en tryg base. Så konteksten gjorde udsvinget. 

Jeg arbejder som speciallærer og jeg er også den der beskriver disse situationer med børn i elevplan. Børnene kan være SÅ forskellige fra skole og til hjemmet. Jeg har en elev, hvor jeg kender moderen privat og høre om hendes søn, er som at høre to forskellige børn. Ved os er han stille, forsigtig, vil have tryghed, tør ikke række hånden op, vil ikke lege med vand eller lign. Derhjemme er så højtråbende, har store anfald, giver koncert i stuen, er den første til at smide tøjet når der er pool eller vandpistoler i haven. Så fuldstændig forskellige oplevelser.   Derfor kan jeg godt forstå, at de ikke kan genkende det vi skriver, men sådan er det jo også den anden vej