Hvordan fanden gør man skal gå men har ikke lyst

Det hele er nået pis 

Jeg elsker ham så højt men han har såret mig og svigtet mig så vanvittig mange gange i år og kan ikke holde til mere.

Han har nogle psykiske problemer som vi har kæmpet med at få hjælp til og nu sker der endelig nået men så er psykiaterne på ferie og det samme er lægen så nu er det gået i stå igen og han drikker desværre bare når det hele igen igen er for meget og svigter mig og mine børn. Han er ikke fuld foran børnene 

Men svigter ved ikke at komme hjem og lyve omkring det igen igen hver gang hans barn er ved moren kan jeg ikke regne med ham og det giver mig så ondt i maven og urolig hver gang barnet ikke er her kan ikke holde til at være mor til 3 hver anden uge og så enlig mor til 2 ugen efter og han bliver nogen gange (ofte) ubehalig når han har drukket  han svare mig heller ikke når han så er smuttet på tur men forventer så jeg står der for ham når han har brug for det. 

Men hvorfor kan jeg så ikke bare gå har jo sagt det ham det er slut hvorfor er det så svært at holde ved (det er ikke første gang jeg vil gå i år) hvorfor kilder det i maven når han tager min hånd eller kysser mig på kinden hvorfor kan jeg ikke afvise hans kys! Når han behandler mig så dårligt jeg går jo ikke fordi jeg ikke elsker ham men fordi jeg ikke vil behandles dårligt mere 

Og han ved det og undskylder også og siger selv han ikke vil være sådan men at han har brug for hjælp. 

Hvordan fanden skal jeg kunne holde fast i at gå

Søg rådgivning, entenved et krisecenter eller mødrehjælpen og så vær stærk! Du kan godt det her

Anonym skriver:

Søg rådgivning, entenved et krisecenter eller mødrehjælpen og så vær stærk! Du kan godt det her

Ja det bliver jeg jo nød til men har jo virkelig ikke lyst til at skulle flytte og gå fra ham i sidste ende kan jeg så holde ved det når jeg først er flyttet helt har så svært ved at give helt slip.

Lige nu holder vi sommerferie sammen med ungerne i næste uge skal vi på sejl ferie med min fætter som også er hans kammerat  ugen efter skal vi til langeland nogle dage til hans familie og så med min bror på en overnatning i fårup sommerland og jeg ved det er dumt det giver falsk håb til ham burde jo stoppe alt men er bare ikke stærk nok. Vis han ikke er med ville jeg ikke lave andet ind at snakke om ham og tænke på ham. Og hader mig selv for det. For hvordan kan man elske en mand der behandler en dårligt hver anden uge.

Oven i det er der ingen boliger at få i den lille by jeg bor i lige nu så kan ingengang bare lige flytte da mine børns skole er her og hele min familie og netværk er her i byen 

Det er svært og uoverskueligt og alle de spørgsmål du har kan du få hjælp til at finde svar på ved at række ud. Hvis du tager kontakt til et krisecenter kan de hjælpe med meget af det du er i tvivl om. Du behøver jo ikk at flytte med det samme, men start med et telefonopkald

Det hele er nået pis 

Jeg elsker ham så højt men han har såret mig og svigtet mig så vanvittig mange gange i år og kan ikke holde til mere.

Han har nogle psykiske problemer som vi har kæmpet med at få hjælp til og nu sker der endelig nået men så er psykiaterne på ferie og det samme er lægen så nu er det gået i stå igen og han drikker desværre bare når det hele igen igen er for meget og svigter mig og mine børn. Han er ikke fuld foran børnene 

Men svigter ved ikke at komme hjem og lyve omkring det igen igen hver gang hans barn er ved moren kan jeg ikke regne med ham og det giver mig så ondt i maven og urolig hver gang barnet ikke er her kan ikke holde til at være mor til 3 hver anden uge og så enlig mor til 2 ugen efter og han bliver nogen gange (ofte) ubehalig når han har drukket  han svare mig heller ikke når han så er smuttet på tur men forventer så jeg står der for ham når han har brug for det. 

Men hvorfor kan jeg så ikke bare gå har jo sagt det ham det er slut hvorfor er det så svært at holde ved (det er ikke første gang jeg vil gå i år) hvorfor kilder det i maven når han tager min hånd eller kysser mig på kinden hvorfor kan jeg ikke afvise hans kys! Når han behandler mig så dårligt jeg går jo ikke fordi jeg ikke elsker ham men fordi jeg ikke vil behandles dårligt mere 

Og han ved det og undskylder også og siger selv han ikke vil være sådan men at han har brug for hjælp. 

Hvordan fanden skal jeg kunne holde fast i at gå

Som barn af en alkoholiker, så vil jeg sige at børn ser og hører meget mere end vi regner med, små gryder har også store ører.

Det påvirker jer alle og især jeres børn, når han drikker, uanset om det er foran børnene eller ej.

Børn er følelses magneter og de opfanger let den trykkede stemning der er, når den ene part er ked, frustreret og vred.

Du er nødt til at række ud til Mødrehjælpen eller et krisecenter.

Han behandler dig som skidt, fordi han ved at du ikke gør alvor af dine trusler, for hver eneste gang, mister han en smule respekt for dig.

Du skal gå for sine børns skyld og for din egen.

Du er den voksne der må tage skridtet, selvom det er det sværeste skridt at tage.

Positive tanker til dig

I det øjeblik man får børn forpligter man sig til at gøre, hvad der er bedst for dem. Også selvom det ikke altid er det man selv ønsker.

Lige nu lader du dine børn vokse op med en meget ustabil voksen. Selvom han ikke er fuld foran dem, oplever de svigt, usikkerhed og de mærker den stemning der er imellem jer. Det er ikke bare ubehageligt, men også skadeligt for dem. Du har skrevet tidligere at din kæreste også har mange gode sider og, at dine børn er glade for ham. Og at du har svært ved at byde dem endnu et brud. Det forstår jeg godt, men du kan bare ikke være andet bekendt overfor de børn. De skal ikke vokse op med en voksen man ikke kan stole på, og som de ikke ved, hvor de har. De kan senere opleve det som om du har prioriteret dit eget kærlighedsliv over deres trivsel. 
Vær den voksne og ansvarlige og sørg for tryghed og stabilitet for dine børn fremover.

Ig husk, at din kærestes psykiske helbred ikke er dit ansvar. Kun dine børn er dit ansvar. 
Held og lykke til dig og din familie.