midtlivskrise

Jeg er kun 37 år, men har noget der minde rom en midtlivskrise

Jeg er stress sygemeldt, fordi jeg står med næsten alt med børnene, og han en mand der mener han bidrager med en høj løn, så skal alt andet være mit ansvar

Vi har snakket skillesmisse

Oveni hader jeg som i hader jeg mit arbejde, jeg er i sundhedssystemet, og er så træt, at dårligere ledere, alt for meget ansvar, for lidt tid, og dårlig kolleger ( indimellem desværre fylder de dårlig meget )

- Jeg skal nu være alene i 1 uge 

Hvor jeg skal revurdere mit liv -— 

Da jeg er så udkørte bliver jeg nød til at planlægge lidt hvad jeg skal de dage, da det ellers bare bliver sove, som jeg gøre alt for meget i forvejen 

- Hvad ville jeres råd være, at jeg gøre i den uge alene, som skal bruges til at vælge en retning i mit liv? 

- Jeg tænkte : at skrive for og imod at skilles

Samt tænker over hvilken retning jeg skal studere/læse da jeg vil helst ud af mit arbejde - har i andre råd????

Anonym skriver:

Jeg er kun 37 år, men har noget der minde rom en midtlivskrise

Jeg er stress sygemeldt, fordi jeg står med næsten alt med børnene, og han en mand der mener han bidrager med en høj løn, så skal alt andet være mit ansvar

Vi har snakket skillesmisse

Oveni hader jeg som i hader jeg mit arbejde, jeg er i sundhedssystemet, og er så træt, at dårligere ledere, alt for meget ansvar, for lidt tid, og dårlig kolleger ( indimellem desværre fylder de dårlig meget )

 

- Jeg skal nu være alene i 1 uge 

Hvor jeg skal revurdere mit liv -— 

Da jeg er så udkørte bliver jeg nød til at planlægge lidt hvad jeg skal de dage, da det ellers bare bliver sove, som jeg gøre alt for meget i forvejen 

 

- Hvad ville jeres råd være, at jeg gøre i den uge alene, som skal bruges til at vælge en retning i mit liv? 

 

- Jeg tænkte : at skrive for og imod at skilles

Samt tænker over hvilken retning jeg skal studere/læse da jeg vil helst ud af mit arbejde - har i andre råd????

Hvor mange timer arbejdede du, inden du blev sygemeldt? 

Arbejder han nærmest 24 timer i døgnet?? Det er et meget stort arbejde at pålægge dig at påtage dig alt ansvar, når du også har et job, du skal passe. Hvis du er stresset og så meget nede og han ellers elsker dig (og du elsker ham?!), så vil jeg faktisk også mene, at det er hans opgave at passe på dig og lytte til dine behov. Jeg ved ikke, hvad I har talt om, men ud fra hvad, du har skrevet, så lyder han enormt egoistisk? Jeg kan genkende lidt af de ting, du skriver, men jeg står dog heldigvis ikke i samme situation.

Jeg har selv stået i en livskrise og det var virkelig virkelig hårdt og enormt drænende og jeg var sygemeldt ad et par omgange, men den del er vi heldigvis ovre nu. Der er stadig bump på vejen, men vi har det stadig bedre end nogensinde før.

Det er så forfærdelig en følelse indimellem at skulle heeelt ned og ramme bunden før der er en chance for at det bliver godt igen. Men det ER muligt at rejse sig igen og der KAN sagtens være håb forude, men først og fremmest: elsker I hinanden? Og I SKAL samarbejde og klassikeren: I skal kommunikere.. og det kræver øvelse - måske en parterapeut? Men måske der skal være en øjenåbner for ham?

Puha det lyder virkelig hårdt, det du går igennem lige nu.

Tænker at det måske vil være en god ide at gøre nogle dejlige ting for dig selv som kan lade dig op. Nu ved jeg jo ikke hvad der giver dig energi og gør dig glad, men jeg ville selv gå nogle ture i skoven/på stranden, lave fodbad og ansigtsmaske, læse en god bog, spise lækker mad osv.

Og så tænker jeg at det måske kan være en ide at fokusere på en ting af gangen (selvom det er svært når det går rigtig skidt på flere fronter). Så at du måske lige nu lægger det med arbejde på hylden indtil du har fundet ud af hvad der skal ske med dit forhold. Og når det så er lidt mere afklaret kan du kigge på at ændre arbejdsforholdene. Tænker bare at det er en kæmpe mundfuld både at skulle finde ud af at løse problemerne i forholdet og også finde ud af hvad du skal lave i stedet for når du ikke har noget overskud. 

Hvis du virkelig ikke kan klare arbejdet kan du jo evt melde dig syg eller prøve at søge en stilling et andet sted hvor forholdene måske er bedre (ved godt det ikke er det nemmeste for tiden). Og så kan du bagefter finde ud af hvad der skal ske ift nyt job/uddannelse. 

Ellers kan du jo kigge på uddannelsesguiden www.ug.dk

Der kan du også booke noget vejledning. De er meget gode til at hjælpe med hvad man har af muligheder ud fra hvilke uddannelser man har. 

Jeg synes det lyder som mange ting du kæmper med... jeg tænker først og fremmest skal du spørge dig selv, elsker du din mand?

For i sådan nogle livskriser som det lyder til du er i hvor "alt" faktisk ikke virker som om det er positivt for dig, så kan alt virke som negativt.

HVIS du elsker din mand, så få det til at fungere - kan du evt. gå lidt ned i tid på arbejdet, hvis han har så høj en løn? Og så kan du gå hjemme en periode og få det bedre og finde et nyt arbejde på lavere timesats.

Skift job!!

Jeg tænker hvis du flytter fordi du er træt af du skal lave "alt" så tænk på hvordan det er at være alene mor.. der SKAL du lave alt når du har børnene. Tænker ikke det kan være nyt, at din mand har den holdning.. så er det noget nyt at det er begyndt at gå dig på? Er det fordi du er træt af dit arbejde? Føler du dig alene? Hvad er det for nogle følelser som kommer frem i dig? Føler du ikke han giver dig nok opmærksomhed og omsorg? Jeg ville helt sikkert få en tid hos en professionel eller noget parterapi....

Husk de fleste perioder har "up's and down's.... det skal nok vende igen.

Kom afsted på weekend ophold eller overnatning ude en gang hver 3. måned uden børn... dyrk jeres forhold, hav sex, komplimentere hinanden, husk hinanden.. man glemmer så nemt hinanden i hverdagens trommerum

Jeg har blevet skilt, hvis jeg alligevel skulle lave det hele kunne jeg ligeså godt have det hele alene. Jeg gider ærligt ikke spilde min tid på en mand eller have børn med en mand som ikke mener vi er ligeværdige.

Jeg tjener mere end min mand og det gør mig jo ikke bedre på nogen måde. du har ikke nogle forældre eller søskende som kan tage over et par timer engang imellem? 

Håber du finder ud af hvad der er bedst for dig og børnene, og jeg sender lige et kæmpe kram din vej!

Sige op.. stress og dårlige kollegaer er det væreste vi kan gør imod vores familie. Jeg havde dårlige kollegaer el.jeg havde alle de tænker du skriver. Jeg søgt nyt job og de kollegaer jeg fik nu var sååå skønt. Jeg var bage for at skift for hvad får jeg, af nye kollegaer. Men altså det jeg var I var jo dårligt. 

Og det med din mand. Så tænker jeg måske skal i til psykolog sammen, et forsøg ingen man helt 100% går fra hinanden. 

Hvis din mand tjener godt. Så gå ned i tid 31 timer eller nogle steder kan man være heldig med 25 Timer eller 29. 

Min mand tjener merer end jeg. Jeg er på deltid så vi kan nå at hente vores og de ikke få lange dage. 

Anonym skriver:

Jeg er kun 37 år, men har noget der minde rom en midtlivskrise

Jeg er stress sygemeldt, fordi jeg står med næsten alt med børnene, og han en mand der mener han bidrager med en høj løn, så skal alt andet være mit ansvar

Vi har snakket skillesmisse

Oveni hader jeg som i hader jeg mit arbejde, jeg er i sundhedssystemet, og er så træt, at dårligere ledere, alt for meget ansvar, for lidt tid, og dårlig kolleger ( indimellem desværre fylder de dårlig meget )

 

- Jeg skal nu være alene i 1 uge 

Hvor jeg skal revurdere mit liv -— 

Da jeg er så udkørte bliver jeg nød til at planlægge lidt hvad jeg skal de dage, da det ellers bare bliver sove, som jeg gøre alt for meget i forvejen 

 

- Hvad ville jeres råd være, at jeg gøre i den uge alene, som skal bruges til at vælge en retning i mit liv? 

 

- Jeg tænkte : at skrive for og imod at skilles

Samt tænker over hvilken retning jeg skal studere/læse da jeg vil helst ud af mit arbejde - har i andre råd????

Du kan ikke tvinge en beslutning frem på en uge, hvis du har brug for at sove så sov, brug for at gå en tur, gør det! Mavefornemmelsen og din vished om hvad der skal ske kommer når den kommer, slip kontrollen lidt og lyt.

Alt godt til dig

Først kæmpe kram til dig, det lyder rigtig hårdt!

Som en anden skriver tror jeg heller ikke man kan forcere den slags beslutninger, det tager tid at mærke efter. Og så ville jeg slet ikke tage nogen beslutninger før du har fået det bedre med din stress. Både fordi jeg ville være bekymret for om du tager den rette beslutning og fordi det kan stresse dig yderligere at presse dig selv til at vælge

Går du til nogen form for terapi i forhold til stress? Jeg fik betalt et forløb af min arbejdsgiver da jeg blev sygemeldt med stress. Desværre ret sent i forløbet men det hjalp

I forhold til din arbejdssituation, så ville jeg beslutte mig for at sige op. Og du står bedst hvis du lader dem opsige dig ved fortsat at melde dig syg. Min egen stress var delvist udløst af et job jeg var rigtig ked af. Jeg har også et kæmpe ønske om at skifte branche da jeg hader det jeg laver, men jeg besluttede mig for først og fremmest bare at få et nyt job inden for branchen da overskuddet ikke var til karrierer coach eller lign. Det har helt sikkert været positivt for mig selvom det er en mellemstation 

Nogle helt konkrete værktøjer til at få det bedre kunne være en taknemmeligheds dagbog. Du skriver hver dag 3 positive ting ned om dagen i dag. Det kan virkeligt være de mindste ting bare du finder på noget. Det kan være en rigtig irriterende opgave, men det er en god hjælp til at flytte fokus og tune ind på dig. Derudover skal du gøre en god ting for dig selv HVER dag 

I forhold til din mand får jeg fornemmelsen af at han ikke er god til at støtte op om dig. Er det muligt at du kan lægge nogle faste opgaver over på ham? Fx han sørger altid for madpakker eller vasker alt tøjet?

Og så synes jeg at parterapi lyder som en rigtig god ting når du har fået det bedre. Og ikke nødvendigvis for at i skal blive sammen 

Fokuser på hvad der er godt for dig lige nu 

Held og lykke ❤️