Ikke jeg, men min mand har arbejdet som vikar i perioder efter vi har fået børn. For tiden har han orlov og går helt hjemme i en periode.
Hvis I kan få det til at hænge sammen økonomisk med en lidt mindre indtægt, så vil jeg sige, at det skal I bare gøre. Vores første par år som forældre var i hamsterhjul, med pendlertid og tidlige morgener + sene eftermiddage i institution til vores ældste. Men sådan gider vi virkelig ikke leve vores liv. Så siden vi tog den beslutning har vi gjort hvad vi kunne - periode for periode - for at få ro på. Fx med vikararbejde, orlov, nedsat tid, flytning (så vi ikke skal pendle) og nedsat forbrug generelt - køber fx virkelig meget genbrug - til gavn for miljø og pengepung 
Der er selvfølgelig lige sådan noget med pension, hvis man går ned i indtægt - men vi er enige om, at vi ikke vil stresse rundt nu, bare for at have mere økonomisk overskud som gamle - hvem ved om vi overhovedet bliver gamle? Vi bliver ikke fattige gamle, men får måske heller ikke råd til en hel masse ekstra - til gengæld har vi en rolig hverdag mens vi arbejder og har mindre børn. Jeg tror på, at vi ikke fortryder vores prioritering senere 
Anmeld
Citér