Hej alle kommende 3. kvartals 2010 mødre.
Efter en ret slem abort i uge 10+6 kunne jeg nu i lørdags konstatere at graviditetstesten viste to meget tydelige streger, og jeg er simpelthen så lykkelig...og dog. Jeg tør næsten ikke tro på, at det skal gå godt denne gang. Min kæreste er meget optimistisk og glad, og han forsikrer mig om, at alt bliver godt denne gang, men jeg er bare angst helt ind til benet.
Hvis det kunne gå galt første gang, hvorfor skulle det så gå godt denne gang? Ja, jeg lyder måske paranoid, men sådan føles det. Suk.
Heldigvis er der også en del af mig, der har lyst til at springe rundt og juble, men jeg tror måske først, at jeg "tør", når jeg når over den famøse dato. Desværre. Det lægger lidt en dæmper på oplevelsen, men jeg har brug for at være forberedt på det værste.
Nå, men nok om alt det triste. Fact is = jeg skal være mor i juli. Så vidt jeg kan regne mig frem er det d. 3/7 (hvilket faktisk dagen før aborten sidste år) - måske god karma? Jeg ved det ikke.

Jeg har endnu ikke de store gener (det havde jeg sidst), så det er da dejligt, og måske holder jeg op med at være så bange og tjekke efter blod hele tiden. Jeg håber i hvert fald, at jeg ved at være herinde kan få hygget lidt medjer, og at dét at skrive tanker og glæder ned, kan være med til at få mig på ret kurs - mod glæden og forventningen.
Glæder mig til at skrive med jer - og undskyld den noget blandede start
Mange hilsner Julibaby
Anmeld