Sex som en slags tak/betaling??

Når I får noget fra jeres mænd/kærester eller når han gør noget sødt/godt for jer giver I ham så altid sex som en slags tak/belønning?? Eller er det acceptabelt at sige at I ikke har lyst uden at han bliver sur??

Selvfølgelig er det acceptabelt at sige, at man ikke har lyst. I de forhold jeg har været i har vi været romantiske (inkl givet gaver) fordi vi har haft lyst til at være romantiske. Ligesom at vi har haft sex, når vi (begge) har haft lyst til sex. De to ting hænger ikke sammen.

Det gør jeg aldrig. Sex er når vi begge har lyst og ikke i forbindelse med at jeg “skylder” ham noget. Hvis han gør noget sødt for mig så er det en ubetinget gave, ellers går ideen jo lidt af at gøre noget for andre hvis det kun er for at få noget retur

Vi aftalte tidligt i vores forhold, at vi aldrig ville dyrke "pligtsex". Det betyder, at vi kun dyrker sex, når vi har lyst. Jeg har tidligere i et andet forhold følt mig presset til sex, og min mand oplever rejsningsproblemer, hvis han føler sig presset. Så der er aldrig noget pres, og heller aldrig nogen forventninger om sex hos os.

Anonym skriver:

Når I får noget fra jeres mænd/kærester eller når han gør noget sødt/godt for jer giver I ham så altid sex som en slags tak/belønning?? Eller er det acceptabelt at sige at I ikke har lyst uden at han bliver sur??

Jeg vil hellere spørge dig: Når du giver din mand noget, eller når du gør noget sødt/godt for ham, giver han dig så altid sex som tak/belønning? Eller er det acceptabelt, hvis han siger, han ikke har lyst, uden at du bliver sur? 

Mor og meget mere skriver:

Jeg vil hellere spørge dig: Når du giver din mand noget, eller når du gør noget sødt/godt for ham, giver han dig så altid sex som tak/belønning? Eller er det acceptabelt, hvis han siger, han ikke har lyst, uden at du bliver sur? 

 

Nej, det gør han ikke, og det forventer jeg heller ikke af ham. 

Absolut nej. Jeg var engang i sådan et forhold i mange år. Har dælme haft meget sex som jeg ikke ville fordi ellers blev han sur. Det er følelsesmæssig afpresning og psykisk vold. Det vidste jeg ikke dengang. I dag tænker jeg nærmere at jeg "samtykkede til voldtægt" for hver gang jeg havde sex uden at have lyst, gjorde jeg vold på mig selv.

Men jeg vidste det ikke dengang. Det var først da jeg kom ud af det forhold og fik en ny kæreste at jeg opdage hvad respekt i forhold til sex er. Og det er at høre og respektere et nej. Hold op hvor var det svært i starten! Men tænk sig jeg havde faktisk pludselig en kærste der stoppede op og sagde "det virker ikke helt som om du har lyst? Lad os lade være" Fremfor bare at bolle på mig efter at have plaget mig til jeg ikke virkede at sige nej mere..

Stil dig selv følgende spørgsmål (det er ikke fordi du behøver svare herinde): Er det kun i forhold til sex? Er det generelt/flere situationer at der gælder forskellige spileregler for jer to? Skal du generelt "opfylde kærestens behov uanset dit eget behov"?

Hvis du var din egen veninde.. hvordan ville du så beskrive jeres forhold? Er det ligeværdigt?

Alene det at du skriver her viser at du er begyndt at reflektere over om du er i et sundt forhold.. og mit gæt er at det er du ikke

Anonym skriver:

Nej, det gør han ikke, og det forventer jeg heller ikke af ham. 

Netop. Det gælder begge veje. 

Nej det gør jeg ikke og bliver han sur så skal vi bare ikke være sammen. Sådan et forhold har jeg været i og det skal jeg ikke igen, jeg er mere værd end det. 

Sex er noget jeg dyrker for min skyld. På måder og tidspunkter hvor jeg har lyst, og min partner har lyst.

Sex er ikke en valuta, eller er betalingsmiddel. Det er ikke en handelsvare (med mindre man er prostitueret).

Mit “nej” er altid gyldigt og skal altid respekteres, uanset om det gælder sex eller andre forhold i tilværelsen.

Når nogen undertrykker dit nej, presser dig til sex (eller andet), bruger vrede eller utilfredshed for at få dig til at overskride dine seksuelle grænser mod din vilje, så er der tale om psykisk vold.

Mit bud er, at du er ved at indse, at der er noget rivende galt i dit forhold?