Hvordan lader i op, til at være på med børne ?

Jeg er nået dertil hvor jeg er fuldstændig drænet i perioder og det går ud over den tid jeg har med mit barn. Jeg bliver hurtigt frustreret, har svært ved gråd og er bare ikke så anderkendende og omsorgsfuld som jeg normalt er. Jeg ved, jeg trænger til en pause, og finde små måder at få pauser i løbet af dagen. Mit barn starter i institutionen om 1,5 mdr når det er 17 mdr. Vi har ikke mulighed for aflastning, far arbejder meget og det virker til mit barn nærmeste afskyr søvn om natten! Mit nervesystem er så flosset og det smitter klart af på hele vores familie.

Så sørger lidt hvad folk gør i løbet af dagene som virker for jer, for at i for ladet op

Jeg synes at gå en tur mens barnet er vågen hjælper. Barnet har noget at kigge på og jeg får luft ��

Anonym skriver:

Jeg er nået dertil hvor jeg er fuldstændig drænet i perioder og det går ud over den tid jeg har med mit barn. Jeg bliver hurtigt frustreret, har svært ved gråd og er bare ikke så anderkendende og omsorgsfuld som jeg normalt er. Jeg ved, jeg trænger til en pause, og finde små måder at få pauser i løbet af dagen. Mit barn starter i institutionen om 1,5 mdr når det er 17 mdr. Vi har ikke mulighed for aflastning, far arbejder meget og det virker til mit barn nærmeste afskyr søvn om natten! Mit nervesystem er så flosset og det smitter klart af på hele vores familie.

Så sørger lidt hvad folk gør i løbet af dagene som virker for jer, for at i for ladet op

I weekender og ferier går vi meget tur. Ud i naturen og får brugt kroppen lidt. Så kan jeg bedre håndtere resten af dagen.

Jeg bruger også træning til at grounde mig selv, så jeg kan være mere til stede bagefter. Træner med kettlebells i stuen eller løber en tur, evt med den mindste i klapvogn. 

Derudover er søvn enormt vigtigt for mig. Både nattesøvnen, hvor jeg går tidligt i seng for at være frisk når børnene vågner, men derudover har jeg også mindst en dag om ugen hvor jeg sover 3-4 timer efter børnene er afleveret. - Jeg er syg og har brug for ekstra søvn til at håndtere mine symptomer. 

Og så har vi fast pause-tid hvor børnene er pacifiseret af hver deres skærm og nogle snacks og jeg sætter mig med en bog eller lignende.

Jeg er sikker på at du arbejder på at lære dit barn bedre sovevaner. Bed din mand om hjælp til det, fx i weekenden, så du får sover godt i hvad fald ind i mellem.

Inddrag dit barn i de praktiske opgaver, hvor muligt. Fx putte tøj i vaskemaskinen, bære ting til og fra bordet. Små børn kan godt li at kopiere det du gør. Og tit er processen en leg og underholdning i sig selv. Der går ikke særlig hurtigt, men så går tiden med det og du har færre pligter du skal lave mens barnet indeholder sig selv eller sover. Dem kan du i stedet bruge til at lade op.

Tag ud på legeplads eller biblioteket. Nye spændende omgivelser gør tit at de kan lege lidt selv, måske bare nogle minutter af gangen. Tag lidt læsestof med og se om ikke du kan få lidt pause. 

Og DRs minisjang er der mange gode ting på

Optimom skriver:

Jeg er sikker på at du arbejder på at lære dit barn bedre sovevaner. Bed din mand om hjælp til det, fx i weekenden, så du får sover godt i hvad fald ind i mellem.

Inddrag dit barn i de praktiske opgaver, hvor muligt. Fx putte tøj i vaskemaskinen, bære ting til og fra bordet. Små børn kan godt li at kopiere det du gør. Og tit er processen en leg og underholdning i sig selv. Der går ikke særlig hurtigt, men så går tiden med det og du har færre pligter du skal lave mens barnet indeholder sig selv eller sover. Dem kan du i stedet bruge til at lade op.

Tag ud på legeplads eller biblioteket. Nye spændende omgivelser gør tit at de kan lege lidt selv, måske bare nogle minutter af gangen. Tag lidt læsestof med og se om ikke du kan få lidt pause. 

Og DRs minisjang er der mange gode ting på

Rigtig mange gode ting!
vil helt sikkert give ret i at lav mindre praktisk  når barnet sover og mere når barnet er vågen 

Anonym skriver:

Jeg er nået dertil hvor jeg er fuldstændig drænet i perioder og det går ud over den tid jeg har med mit barn. Jeg bliver hurtigt frustreret, har svært ved gråd og er bare ikke så anderkendende og omsorgsfuld som jeg normalt er. Jeg ved, jeg trænger til en pause, og finde små måder at få pauser i løbet af dagen. Mit barn starter i institutionen om 1,5 mdr når det er 17 mdr. Vi har ikke mulighed for aflastning, far arbejder meget og det virker til mit barn nærmeste afskyr søvn om natten! Mit nervesystem er så flosset og det smitter klart af på hele vores familie.

Så sørger lidt hvad folk gør i løbet af dagene som virker for jer, for at i for ladet op

Du tager det som et vilkår at far arbejder meget..

Men han er vel ikke interesseret i en kone, med flossede nerver, der ikke kan hænge sammen og sikker heller ikke har overskud til fx sex eller omsorg.

Det er også hans barn, og han skal også værne om dig og jeres parforhold! I skal sammen få det til at fungere. Måske kan han tage en nat i ny og næ.. og så være træt på arbejde… det er jo en følelse, du kender alt for godt selv. Han kan skrue ned for sit arbejde … have det primære ansvar i weekenden som minimum. Give dig et pusterum og have kvalitetstid med barnet i svømmehallen. 

Måske en kortere, færre lure i løbet af dagen..?

Det er fars ansvarstagning der halter… og løsningen starter der. Mange mænd “flygter” ind i arbejde fordi barn og praktiske ting fylder. Og hvis den skævvridning bliver for stor og man tyndslides som kvinde kan det ende med skilsmisse.

Det er ikke altid en mulighed at den anden kan arbejde mindre. Ligesom at der kan være årsager til  fordelingen af nætter etc. 

Jeg var og er meget alene med vores barn da min mand arbejder meget og har ikke noget netværk der kan aflaste. Derfor har jeg i de perioder, hvor jeg har haft det som dig, ts, holdt mig fast i at alt er en overgang. Prøvet at tage de minutter jeg kan hvor jeg gør noget for mig selv, sætter tv på, eller inviterer barnet med i de huslige pligter. Og så bliver det altså lettere med tiden, selvom det nok ikke hjælper dig lige nu. Galskaben har en ende, og pludselig er der mere rum til at få luft. Så hæng i. Man har nemlig tendens til at blive rullet ind i en opgivende måde at tænke på, så prøv at fokusere på nogle rare ting. Skriv ned hver dag hvad der har været godt og hvad du har været taknemlig for. Du gør hvad du kan, og du gør det godt nok. Vi har alle perioder hvor vi har det som dig mere eller mindre. 

Det er ikke altid en mulighed at den anden kan arbejde mindre. Ligesom at der kan være årsager til  fordelingen af nætter etc. 

Jeg var og er meget alene med vores barn da min mand arbejder meget og har ikke noget netværk der kan aflaste. Derfor har jeg i de perioder, hvor jeg har haft det som dig, ts, holdt mig fast i at alt er en overgang. Prøvet at tage de minutter jeg kan hvor jeg gør noget for mig selv, sætter tv på, eller inviterer barnet med i de huslige pligter. Og så bliver det altså lettere med tiden, selvom det nok ikke hjælper dig lige nu. Galskaben har en ende, og pludselig er der mere rum til at få luft. Så hæng i. Man har nemlig tendens til at blive rullet ind i en opgivende måde at tænke på, så prøv at fokusere på nogle rare ting. Skriv ned hver dag hvad der har været godt og hvad du har været taknemlig for. Du gør hvad du kan, og du gør det godt nok. Vi har alle perioder hvor vi har det som dig mere eller mindre. 

Det er rigtigt … og situationen er anderledes hvis man er enlig.
Min holdning er imidlertid, at hvis man er i et parforhold.. med understreg under ordet PAR….så skal man kigge på energiniveauet/ trivslen hos hinanden. Hvis mor er helt udkørt og tyndslidt så synes jeg faktisk, at det er fair (hvis far har mere energi) at han tager mere over, når han så er hjemme - putning om aftenen, weekendsdage, en nat eller to, hvis det er muligt ( og hvorfor skulle det ikke være muligt? - det er jo ikke en baby). 
Det er ikke nødvendigvis mere hårdt at gå på arbejde, end det er at passe et lille barn. 
Det fungerer ikke for TS for tiden og manden kører sit sædvanlige løb. De er i mine øjne nødt til at tale om det …hun er nødt til at sige :“jeg hænger IKKE sammen”. Ellers ender det med, at manden bliver irriteret over hendes korte lunte, manglende sexlyst    Og hvad ved jeg…. Og måske ikke har hørt hendes råb om hjælp. Det skal være tydeligt for ham, at det ikke hænger sammen. Fair nok at folk prioritere arbejde frem for børn og den ene går hjemme - men det skal fungere for begge parter. Ellers påvirker det relationen til barnet (dårlig stemning/ manglende overskud) og parforholdet. 

Løsningen ligger jo, som en anden skriver, lige for: Der skal ændres på mængden af belastninger og du skal sove mere. Barnets far må på banen og tage sin del af ansvaret som forælder - og det kan han selvfølgelig, og skal, når nu han har et lille barn. Så får du sovet godt og grundigt en 2-3 nætter om ugen i hvert fald, og far må så leve med at være lidt træt og skære ned på andre ting, ligesom du gør. Det er mængden af belastning i sammen som familie må fjerne fra dine skuldre - ikke dig som skal “lære at lade op” eller “gøre det mere rigtigt”. Jeg ville fx ikke bryde mig om at sætte så lille et barn foran en skærm for at klare hverdagen, før alt andet var afprøvet … 

Jeg siger til mig selv utrolig mange gange om dagen "det er kun i en periode" hvis baby sover dårligt det som om det hjælper mig til ikke at gå ned med flaget.

Har tre børn og er alene mor og det som om at det faktisk fungere bedre end jeg havde regnet med fordi jeg lige giver mig selv et klap på skulderen engang imellem og sige, gal du er god til mig selv