Du kan behandle hæmorider med den steoridcreme, du tidligere har gået udskrevet. Men det er ikke sikkert, det er nok. Du kan via egen læge henvises til elastikbehandling ved en mave/tarmkirurg. Det gør ikke ondt at få i, men det er grænseoverskridende. Det giver en følelse af at skulle af med afføringen. Kroppen skal vænne sig til det. Umiddelbart efter elastikbehandlingen bør du sidde i en halv time i venteværelset, da der er en lille risiko for, at man kan besvime af vasovagal reaktion, da nervus vagus kan blive påvirket. Det er ikke farligt, amen er selvfølgelig ubehageligt. Man bør tage lidt smertestillende lige efter elastikbehandlingen i form af 1 g panodil og 400 mg ibuprofen, som kan være behjælpelig med evt. irritation og mindre smerter. Dette kan suppleres op, 1 g panodil hver 6. time og 400 mg ibuprofen hver 8. time. Tag dog IKKE ibuprofen, hvis du døjer med mavesår eller halsbrand!
Iøvrigt kommer hæmorider oftes af graviditeter, dårlige toiletvaner og overvægt. Med dårlige toiletvaner mener jeg, at man sidder på toilettet i mere end 3 minutter. Trykket stiger umådelig meget i endetarmen, som danner hæmorider. Ydermere er det sindssyg vigtigt at holde afføringen lind. Det kan du gøre med at spise fiberrigt, motionere og drikke rigeligt med vand. Og med fiberrigt mener jeg at tage fibertilskud med loppefrøskaller (f. eks. Husk eller Syliflor). Tag 1 spiseskefuld og bland den i yoghurt eller i billig, kold appelsinjuice uden frugtkød, som skal drikkes hurtigt. Loppefrøskallerne suger meget væske til sig, så det kan snyde hjernen til at tro, at man bare drikke appelsinjuice med frugtkød Man kan også bruge en spiseskefuld loppefrøskaller i stedet for mel i frikadellefars og det kan bruges i bagværk også. Bare huske på to ting: 1: drik mindst 2,5 liter vand, når du indtager loppefrøskaller, da de suger væske til sig og farmer og gør afføringen lind. For er der ikke væske nok, så bliver afføringen bare som cement. 2. Det virker altså ikke på to dage, så lad være med at droppe det efter en uge, fordi det ikke virker. Det tager 6-8 uger inden det har god effekt. Hvis du synes, din afføring er blevet god, men godt kan blive bedre, så tag bare en spiseskefuld loppefrøskaller mere til aften. Bare husk at indtag et ekstra glas vand i forbindelse med dette.
Du kan kombinere loppefrøskaller med Magnesia, som kræver 1 glas vand pr. pille, men prøv lige med loppefrøskallerne først.
Vh. en person der arbejder med dette og vejleder patienter hver dag med denne problematik 
Anmeld
Citér