Hej
Min datter på knapt 8 uger er i mange henseender et pragteksemplar. Det er jo virkelig dejligt men jeg kan mærke at jeg også begynder st blive bekymret. 
Siden hun var 3 uger har hun sovet 6 timer om natten. Fra hun var 5 uger har hun sovet 8 timer om natten og gør der forsat. Ligeledes sover hun fine lure i løbet af dagen.
Hun har hele tiden fulgt det anbefalende indtag af mælk. (Hun er fuldt ernæret på MME da jeg desværre ingen mælkeproduktion havde fra starten
) Nu er det så at hun de sidste 4-5 dage er begyndt at spise mindre. Hun plejer at tømme flaskerne eller maks have 30-40ml tilbage, men nu er der mindst det halve tilbage i flaskerne og hun spiser maks 6 gange i døgnet. Oftes kun 5 gange.
Jeg har derfor de sidste 2 dage skrevet ned hvad hun har fået for at få overblik. Hun skal have 830ml i døgnet efter anbefalingerne. I går fik hun 630ml fordelt på 6 måltider hvor hun ved 2 af måltiderne kun indtog 30ml formentlig grundet at hun ikke var rigtig sulten men jeg tilbød alligevel for at få lidt i hende. I dag har hun så kun spist 530ml fordelt på 4 måltider
. Jeg har i dag ikke tilbudt med mindre hun var sulten da jeg ikke tør presse for meget på i frygt for at hun så forbinder flasken/spisningen med noget negativt.
Min bekymring går på om jeg begår en fejl ved at lade hende sove de 8 timer. Bør jeg vække hende for spisning? Hun sover meget tungt og jeg tror derfor ikke der kommer noget ud af at vække hende andet end et forvirret og ked af det barn.
Men hvad dælen gør man så! Hun er fuldstændig som vanligt. Glad og nysgerrig når hun er vågen. Meget kontaktsøgende og aktiv. Hun har fra fødslen været meget hurtig i udviklingen både med kontakt og det fysiske. Hun var en time gammel da hun vendte sig om på siden første gang og gør nu dette fuldstændig uproblematisk + at hun næsten mestre at holde hovedet selv allerede. Derfor burde hun jo indtage mere når hun er mere fysisk aktiv end gennemsnittet for hendes alder. 
Ind til videre har hun fulgt vægtkurven helt som hun skal men det er dog 14 dages tid siden sidste vejning. Vi skal til sundhedsplejerske igen på onsdag. Men jeg begynder jo at tænke om det kan vente til onsdag hvis det forsætter.
Lad mig høre hvad i tænker?! 

Anmeld
Citér