Hjælp til passivitet udbedes

Jeg er lidt flov over det her oplæg, men vil gerne bedes om lidt rådgivning. 

Situationen er den, at jeg de sidste dage, hvor jeg har haft min dreng - simpelthen ikke har været særligt nærværende eller aktiv med ham.

Jeg har tvunget mig selv til at gå nogle ture med ham og vi har også været ved en strand for at fiske krabber.

Ellers har jeg simpelthen været passiv i en grad, jeg er flov over. Han har set alt for meget fjernsyn og jeg har kigget alt for meget på internettet- fordi jeg ikke havde det mentale overskud til andet.

I går kontaktede jeg ham på Messenger og vi fik en kort videosnak, men jeg sad med en følelse af, at jeg havde svigtet ham i forbindelse med min passivitet, at han havde mistet interessen lidt for mig.

Om det er indbildt pga dårlig samvittighed skal være usagt, men jeg vil gerne ændre min adfærd og forlange mere af mig selv.

Jer, der ligeledes har prøvet at være i mentalt underskud, hvad gjorde I for at være mentalt tilstede og stimulere  -og være sammen med jeres børn i disse situationer?

Tak for svar. 

Jeg tænker lidt - hvordan tror du andre familiers dage ser ud? 

at i har gået ture og været på krabbefiskeri i løbet af de sidste par dage (weekenden formoder jeg) er mere fælles aktivitet end der sker hos mig med mine 2 børn, langt de fleste weekender. 

hos mig holder vi simpelthen bare weekend og fri.. Nogengange laver vi ting, men ofte gør vi ikke.. vi er bare hjemme, ungerne finder på noget at lave enten selv eller sammen, og ja de må også gerne se tv i løbet af dagen (ikke hele dagen, men ind imellem) jeg ordner praktiske ting som jeg ellers ikke har nået i løbet af hverdagene. Rengøring, komme i bund med vasketøj. Alt det kedelige og så har jeg også brug for bare at smide mig med en film, bog eller serie. 
for mig at se behøver man ikke aktivere en hel masse - men selvfølglig skal man være tilstede og nærværende hvis ungerne kommer og vil fortælle, vise frem eller hvad det nu kan være  

det korte af det lange. Pak den dårlige samvittighed væk man må gerne have brug for at lade op - også sammen med sine børn.

Jeg har ikke altid mentalt overskud til at være den allerbedste version af mig selv. Jeg tænker det er godt du er opmærksom på det, men du skal ikke slå dig selv i hovedet.

Spørg ham hvad han har lyst til eller spor dig ind på hvad han har behov for. Børn har også en travl hverdag og har brug for at koble af ligesom voksne, så der skal være plads til at lave sjove og hyggelige aktiviteter og også bare holde “hverdag” med ingenting. 

Vis at du elsker ham med knus og glæde og snak om alt og ingenting i hvad der rører sig i ham. Børn har brug for at vide vi er der for dem i tykt og tyndt og at de kan regne med os. Uanset hvad vi laver når vi er sammen med dem. 

Håber det gav en smule mening, ellers spørg endelig.