Overbelastet psykisk

Jeg er mor til 2 fantastiske piger - en på 8 år og en på 8 måneder.
min mand og jeg har et godt ægteskab, vi bor i verdens dejligste hus og har gode jobs begge, derudover har vi gode familier og venner. Altså, et ret fedt liv.
Det har været svært for os at få børn og vi har kæmpet i mange år med fertilitetsbehandling. det er svært for mig at forklare, men den kamp og sorg sidder i mig, selvom jeg nu har to raske og skønne børn. 
Det er som om hele det forløb på en måde er uforløst. 
vores store datter er skøn og en stærk pige. Hun har haft let ved at få venner og er god i skolen. Hun er dog kommet i en klasse der af flere grunde er udfordret. Der har været en del sygdom blandt personalet, derfor mange vikarer. Derudover er der flere børn i klassen med diagnoser. Børn der har særlige behov som skolen på ingen måde har kunne hjælpe med de rigtige rammer. Det har været enormt svært for alle børnene. Vi har derfor været indkaldt til en del samtaler på skolen omkring udfordringerne i klassen, aula bimler og bamler og der er opstået en del fnidder blandt forældrene. Jeg oplever også at mit barn ikke trives i den uro der er i klassen, men både min mand og jeg har en tiltro til de indsatser skolen nu stiller op med lykkedes. Der er blevet udskiftet lærer og der er tildelt støttetimer og en inklusionsvejleder. 

Min store datter har derudover fået konstateret en kronisk sygdom. Det betyder hun skal have medicin resten af livet, hun tager det med oprejst ro, men jeg er bekymret og føler enorm skyld. For sygdommen er arvelig og hun har arvet den fra mig…. 

De 3 ovenstående ting tærer enormt på mit overskud. Jeg oplever et tankemylder jeg ikke kan stoppe og nærmest ticks når der tikker wn besked ind på aula. Jeg er normalt et menneske med ret meget overskud, men jeg er presset nu. Jeg overvejer at tale med en psykolog, for jeg er bekymret for at disse bekymringer og oplevelser vil sætte sig som stress. Andre der har oplevet noget lign. Og som har wt godt råd til at komme ovenpå igen?

1. Ja, god idé med samtaler hos en psykolog. Du lyder som en kærlig, omsorgsfuld og fornuftig mor. Se det som en investering i din - og dermed dine børn og families - trivsel. 

2. Slet Aula. Ja, det mener jeg faktisk. Herfra kan din mand sagtens tage over i det kommende halve år. Og det er mere end rigeligt legitimt, at han kun tjekker én gang dagligt, på et fastlagt tidspunkt. Han afsætter 10-12 minutter til det, færdig.  Når ikke de digitale systemer omkring os kan sætte rammer som fremmer vores trivsel, så må vi tage det i egen hånd at sortere benhårdt.

3. Hvis ikke din datters skoletrivsel forbedres og tiltagene fungere, så skift hende. Hun skal gå der i mange år endnu, og nogle gange må man starte på en frisk når alt andet er afprøvet.

4. Du må gerne sørge over, at din familie fik en anden form, end du havde drømt om. Det “objekttab” er ganske reelt, selvom du har to skønne og raske børn, som du selvfølgelig elsker til månen. Måske var der længere mellem dem aldersmæssigt, end du drømte om, eller måske var vejen dertil bare noget uromantisk lort. Uanset hvad, har du måtte give slip på noget, du havde forestillet dig. Og det er fandme’ surt og helt okay at skulle bearbejde. For mit eget vedkommende tror jeg faktisk, at der gik nogle år, og jeg vil for altid være trist over, hvor meget vi skulle igennem for at blive den dejlige familie, som vi er i dag. For det ændrede noget i mig, som jeg ikke selv var herre over. Og det har taget mange år at bakse tilbage på plads

Du skal helt sikkert gøre noget ved din stress og nok også snakke tingene igennem med en psykolog ved der psykologer som har fokus på fertilitetsforløb og reaktioner på dem.

men måske også skære ned på hverdags stressen en lille ting som f.eks. At slette aula fra din telefon og så tjekke den en gang hver aften på computeren og fjerne andre notifikationer, så din hjerne får pause. Og så sige folk må ringe eller sende en sms hvis det er vigtigt.

snak med din læge om du skal have en sygemelding eller din chef om det er muligt at være lidt mindre på den næste tid. Tag de signaler din krop sender seriøst før du går helt ned med flaget.

Tak for svar til jer begge. Jeg er heldigvis på barsel lige nu, så jeg har en dejlig ro omkring mig. 
Jeg vil tage jeres råd til mig, særligt om det med aula. Jeg anvender hverken Facebook eller Instagram fordi det er en stress for mig at skulle følge med i alt hvad andre foretager sig. 

Vi har haft kontakt til en privatskole og vi overvejer fortsat at skulle flytte vores datter. Det er bare ikke en let beslutning, det er en proces. 

Jeg sidder til hverdag (når jeg ikke er på barsel) i en lederstilling og har et hektisk arbejdsliv, men det presser mig slet ikke på den måde sol bekymringer for mine børn. Det er som om når det kommer til dem, så har jeg intet panser. Jeg vil undersøge om der er en psykolog med erfaring med kvinder der har været i fertilitetsbehandling. 

igen, tak for svar