Hej
Jeg står i den situtation at jeg er i tvivl om jeg skal lave en sag inde på Patienterstatningen?
En opsummering af sagen:
Jeg er i uge 38+5 og jeg for taget vandet da jeg både er moden og fordi de har mistanke om en stor baby.
Jeg starter med at få en Jordmord som har meget fokus på vejertrækning, hvilket gør at jeg følere at jeg skal besvime flere gang(hun bliver gjort opmærksom på det) det ender med at jeg bliver så skræmt at min krop begynder at kæmpe i mod veerne, så de begynder at give mig noget ve stimulere. Lige før vagtskiftet opdager hun at min datter sidder fast og vi prøver med lidt forskellige øvelser for at få hende løsnet (uden held, dertil for jeg besked på at stoppe med at presse). Vagtskifte kommer og den anden Jordmord fortæller mig at jeg skal bare trække vejret som det passer mig, men at jeg skal kunne presse en lang, så en kort og så en lang igen. Tiden går og intet sker(de har skruet op for min ve stimulerede middel) ender med at jeg bliver bedt om at komme i dyb huk og ved et uheld kommer jeg til pres i denne stilling hvilket ender med at løsne min datter. Vi er nu der at min datter bare skal ude inden for de næste 10 min eller også kom sugekoppen. Jeg har som jeg husker 3 presseveer i huk og så smutter hun ud. Jeg kan godt mærke den er helt galt for det brændt som en i helvede, men jeg spurgt om det var slemt og jeg fik intet svar andet end at Jordmord kiggede på sygeplejersken som blev bedt om at hente lægen.
Jeg for en eller anden indsprøjtning for at stoppe blødning eller noget den dur. Lægen kommer, han kigger de bedøver mig og så begynder de at arbejde som så ender med at tage over 1 t at lappe sammen. Han informere mig at det bare en andengrads bristning med en smule komplikationer, men intet at bekymre sig om.
Og her fra starter mit mareridt, det starter med at jeg ikke kan tømme min blære selv, de forsøger ihærdigt at sende mig hjem (nægter at tag hjem når jeg ikke selv kan tømme min blære) ender med at de for lavet en aftale med hjemmeplejen som så kommer 3/4 gang om dagen. Jeg skulle i sammearbejde med dem finde ud af om det er blevet Beder eller ej og så ringe igen om en uge.
Ugen gik og der sket igen forbedringer, jeg ringer tilfældigt til gynækologisk afdeling og jeg for en tid med det samme. Her finder de ud af min bristning er totalt skredet og de er nød til at pille hele lort op for at starte forfra(igen kun iført bedøvelse og igen 1 plus t på biksen) under omsyning gør jeg dem opmærksom på at det føles forkert og stramt, men igen for af vide at det er normalt. Efter omsyningen virkede min blære igen men jeg begyndt at døje med smerter og gener fra der ned.
Jeg ender med komme forbi gynækologisk afdeling 3 gang hvor jeg til sidst for af vide bare skal lære at leve med det.
Efter det ikke lykkes mig og min partner at dyrke sex ber jeg om en second opinion og her for jeg af vide at jeg fået vulvodyni (hun tro ikke at jeg bliver 100% smerte fri) bliver så henvist til en fys.
Og her er jeg så har ondt i min mis hver eneste dag, følere at jeg skal føde næsten hver gang jeg bruger mere end 5 min på toilette, har ondt når jeg sidder, har ondt når jeg går, jeg har bare ondt og det gener mig…
Alt i mit forløb er blevet opdaget ved et tilfælde.
Er der andre som har prøvet at alt var en tilfælde ? Andre der døjer med daglige smerte og gener ?
Hvad gør jeg nu ?
