Hej
Jeg har i dag opdaget, at jeg er gravid, da mens ikke er kommet. Jeg har mens kalender på min mobil, og har derfor rimelig styr på hvornår den skulle komme.
Jeg er dog blevet i tvivl om hvor langt jeg ca. er henne.
Mens er i gennemsnit 5-7 dage.
Cyklus er i gennemsnit 30 dage.
Forrige mens var kun 4 dage og ikke særlig kraftig, startede 17. oktober.
Derfor fik jeg tanken, om jeg måske kunne være længere i graviditeten.
2. forrige mens 1. dag var 17. september.
Min mand er sømand, og jeg har derfor kun været seksuelt aktiv i perioden fra 7-30 oktober, fordi det er den periode han har været hjemme.
Jeg ved godt, at jeg får svar når jeg skal til læge første gang, jeg ville blot høre din uforbeholdne mening om, hvor lang jeg er henne / hvornår jeg er blevet gravid
Rikkes svar
Kære gravid
Tillykke med graviditeten og tak for dit spørgsmål.
Da vi som kvinder ofte har svigende cyklus, varierende blødningslængde og ikke mindst en ægløsning, som også kan svinge i takt med vores cykluslængde, så er en beregning altid vejledende.
Hvis vi tager udgangspunkt i din sidste menstruations første dag og med en cyklus på 30 dage, da vil du nu være ca. 6+1. altså 6 fulde uger henne og 1 dag, også kaldet din 7. graviditetssuge.
Du er højest sandsynligt blevet gravid i slutningen af den periode du har været seksuel aktiv.
Mange hilsner Rikke/Scanningsklinikken 60194222
Professionelle og personlige ultra- lydscanninger af gravide i både 2D og 3D/4D.
Se Rikkes hjemmeside: Scanningsklinikken.dk