Abort eller ej?

Min gode veninde og hendes mand står i en noget kompliceret situation.

De har i forvejen to skønne drenge, men nu er hun blevet gravid med nr. 3. 

Hun har altid gerne villet have 3 børn, mens hendes mand har været meget klar i mæglet. Han vil IKKE have flere børn. Alligevel er de havnet i denne her situation og der er ingen lykkelig slutning.

Hun vil gerne beholde barnet, men han siger at han IKKE vil og at han ikke føler at han kan klare det, hverken psykisk eller økonomisk.

Hun tror på, at de nok skal finde en løsning og at hans følelser vil ændre sig, når han har barnet i armene. 

Hvad filan skal de gøre? Og hvad havde I gjort?

Jeg ved ikke hvad de skal gøre, men må zd selv om. Men hun skal gøre op med sig selv om hun er villig til at sætte sit forhold på spil for sit ufødte barn.

Jeg havde beholdt barnet, men jeg tror heller ikke at jeg kan få mig selv til at få en abort. Om det så havde kostet mig mit forhold. 

Anonym skriver:

Min gode veninde og hendes mand står i en noget kompliceret situation.

De har i forvejen to skønne drenge, men nu er hun blevet gravid med nr. 3. 

Hun har altid gerne villet have 3 børn, mens hendes mand har været meget klar i mæglet. Han vil IKKE have flere børn. Alligevel er de havnet i denne her situation og der er ingen lykkelig slutning.

Hun vil gerne beholde barnet, men han siger at han IKKE vil og at han ikke føler at han kan klare det, hverken psykisk eller økonomisk.

Hun tror på, at de nok skal finde en løsning og at hans følelser vil ændre sig, når han har barnet i armene. 

Hvad filan skal de gøre? Og hvad havde I gjort?

Det er en beslutning de, i fælleskab, skal blive enige om.

Man kan ikke tvinge folk til at være forældre og jeg synes ærligt talt det er en egoistisk holdning, at ville presse et barn, der ikke er ønsket, ned over hovedet på den anden forældre. 

Er hun klar på at være enlig mor til 3? For det tror jeg det ville kunne ende med.

Når han allerede nu tænker på både økonomi og hans psyke, så er der nok en god grund til det.

Jeg ville aldrig gamble med mit forhold og mine børns trygge rammer på den måde ved at få et barn, min mand oprigtigt ikke ønskede og følte, han kunne håndtere.

Da jeg blev uplanlagt gravid med barn nummer 3, valgte vi først at beholde, da vi begge to havde fået tid til i fred og ro at overveje for og imod. Det var en fælles beslutning, ligesom en abort ville have været det.

Er hun dig? 

Jeg havde fået en abort. Jeg har delebørn nu og ville ikke sætte dem i den situation "bare fordi" jeg ville have barn nummer 3. 

for mig kommer det an på hvordan det er endt med en graviditet..

har hun glemt sine piller eller gik der hul i kondomet?

eller bruger de ikke beskyttelse ???

hvis det er pga præventionen har fejlet selvom de har brugt det så ville jeg sige abort for at redde det man har...

men hvis det er fordi man ikke har beskyttet sig så er han selv med i spillet om at det kan ende med graviditet og så ville jeg sige at det er okay hun beholder...

Wampires skriver:

for mig kommer det an på hvordan det er endt med en graviditet..

har hun glemt sine piller eller gik der hul i kondomet?

eller bruger de ikke beskyttelse ???

hvis det er pga præventionen har fejlet selvom de har brugt det så ville jeg sige abort for at redde det man har...

men hvis det er fordi man ikke har beskyttet sig så er han selv med i spillet om at det kan ende med graviditet og så ville jeg sige at det er okay hun beholder...

Så fordi man i fællesskab er sløsede så skal man pludselig sætte et barn i verden? Det giver ingen mening i mit hoved. De to handlinger har da intet med hinanden at gøre.

Til TS - økonomi situationen kan opfattes forskelligt og det er noget man måske kan snakke sig til rette i. Men det mentale er noget andet. Hvis manden siger han ikke har mentalt overskud til flere børn så må man tage det for gode varer.

Anonym skriver:

Min gode veninde og hendes mand står i en noget kompliceret situation.

De har i forvejen to skønne drenge, men nu er hun blevet gravid med nr. 3. 

Hun har altid gerne villet have 3 børn, mens hendes mand har været meget klar i mæglet. Han vil IKKE have flere børn. Alligevel er de havnet i denne her situation og der er ingen lykkelig slutning.

Hun vil gerne beholde barnet, men han siger at han IKKE vil og at han ikke føler at han kan klare det, hverken psykisk eller økonomisk.

Hun tror på, at de nok skal finde en løsning og at hans følelser vil ændre sig, når han har barnet i armene. 

Hvad filan skal de gøre? Og hvad havde I gjort?

Jeg ved ikke hvad hun skal gøre. Det ved kun hun. 
men ved hvad jeg selv ville have gjort. Jeg ville få et abort. Jeg er af den klare holdning at man ikke sætter børn til verden hvis ikke begge forælder er enige. Og slet ikke når der er forvejen er børn involveret. 

Det er jo et spørgsmål ingen kan svare på?  
hvad en synes er det rette kan en anden synes er helt forkert. 
Jeg tænker din veninde og hendes mand må sætte sig ned og få sig en god snak og komme omkring alle aspekter af det, og lytte til hinandens følelser og behov. Hvis manden fortsat ikke ønsker et barn mere, så må din veninde jo gøre op med sig selv hvad der er vigtigst, barn nr 3 eller forholdet/familien hun allerede har. 
ingen udefra kommende kan svare på det spørgsmål eller hvad der er det rette at gøre.

Anonym skriver:

Min gode veninde og hendes mand står i en noget kompliceret situation.

De har i forvejen to skønne drenge, men nu er hun blevet gravid med nr. 3. 

Hun har altid gerne villet have 3 børn, mens hendes mand har været meget klar i mæglet. Han vil IKKE have flere børn. Alligevel er de havnet i denne her situation og der er ingen lykkelig slutning.

Hun vil gerne beholde barnet, men han siger at han IKKE vil og at han ikke føler at han kan klare det, hverken psykisk eller økonomisk.

Hun tror på, at de nok skal finde en løsning og at hans følelser vil ændre sig, når han har barnet i armene. 

Hvad filan skal de gøre? Og hvad havde I gjort?

jeg aner heldigvis ikke hvad jeg reelt vile gøre. Men som jeg kender mig selv, ville jeg nok få barnet hvis jeg virkelig ønskede mig det og forberede mig på at blive alenemor. Ikke fordi det er mest optimalt, men fordi jeg ved jeg alligevel ikke kunne holde til en påtvunget abort, min kærlighed ville forsvinde så jeg ville nok alligevel ende i skilsmisse. Nu bare med ar på sjælen.

optimalt ville jeg dog ønske at kunne gennemføre abort for mine børns skyld så de ike skulle ud i skilsmisse. Jeg tror bare ikke det ville gå sådan…