Mindesammenkomst

Min far er død. Jeg er eneste barn og har derfor stået for at arrangere bisættelse efter hans ønske og står også for at afholde mindesammenkomst efter bisættelsen.

Og her bliver jeg itvivl....byder man velkommen? Skal jeg sige noget til de fremmødte...hvad gør man?

Jeg tror ikke at jeg kan rejse mig og sige noget. Jeg er stadig meget ramt af hele den uge der er gået, siden han blev fundet død, og jeg er sikker på at når han bisættes i morgen, så bliver det en utrolig hård dag.

Hvordan foregår en mindesammenkomst normalt? Jeg har bestilt små sandwich , øl og vand. Og småkager og kaffe.

Du skal gøre som du kan og vil

Du kan evt få en anden til at byde velkommen på dine/familiens vegne og fortælle om praktikaliteterne ved arrangementet.

Jeg håber meget det bliver en fin afsked for dig, selvom det føles så ganske forfærdeligt og sorgfuldt.

Kondoler!!

Da min far blev begravet, afsluttede præsten med at fortælle, at der efterfølgende ville være kaffe komsammen, hjemme i vores have.

Vi havde også sandwich, og drikkelse klar.

Jeg holdte så en kort tale, hvor jeg lige fik takket alle for at komme, og for at støtte os i vores fælles sorg. Jeg fik sagt tak, for alle de forskellige historie de havde fortalt, i løbet af dagen osv.

Min mor og storesøster havde ik overskud, til at sige noget, og ingen forventede en tale! 

Jeg håber du trods alt, vil opleve dagen som en "god" dag, hvor i sammen ka mindes din far, og dele små historie med hinanden. Vh Stine 

Jeg synes det lyder til, at det er helt fint, det som du har forberedt allerede.

Som de andre skriver, så er der ingen som forventer en kæmpe tale. Det er ret normalt, at der lige bliver budt velkommen og tak for, at folk er kommet, men det kan du sagtens bede en anden om at gøre på dine vegne. Det er fuldt forståeligt, at du ikke lige har overskud til at stå at gøre det.

Jeg håber, at I får en god dag sammen.

Hvad er omgivelserne? Er det hjemme ved dig eller på en kro eller lignende?

1000 tak for alle jeres svar.

Min far er blevet bisat i dag, og det var så smuk en bisættelse. 

Ceremonien var rigtig fin, med de salmer jeg havde valgt. Det var sindsygt hårdt, og der blev grædt mange tårer. Men min far blev sendt rigtig fin på vej.

Efterfølgende var vi på kro og fik smørrebrød mv. Jeg bad min onkel (min fars bror) om at byde velkommen. Og det klarede han super fin, og han fik sagt et par ord på familiens vegne.

Jeg er moden og min far blev kun 69år. Først nu føler jeg mig voksen. Jeg blev pludselig revet ud af ungdommen sorgløshed , og blev kastet ud i beslutninger, som jeg ikke havde forestillet mig jeg skulle tage stilling til før om mange år. Jeg var/er ikke klar til at miste en forældre....der er så meget jeg gerne vil dele med ham og opleve med ham endnu. Så meget vi mangler at tale om og så meget han kunne lære mig endnu. Puha det har og er frygtelig at være i.

I må endelig husk at få tingene gjort i tide. Lad være med at udskyde og nyd jeres forældre mens de stadig er i jeres liv. Min far døde pludselig og meget uventet. Vi ved det vil ske engang, og bliver man nogensinde parat til det...

Nyd livet, mens det stadig er 

Tak for jeres råd

Kondolerer med din far Det er i en alt for ung alder, du har mistet ham og selvfølgelig er det mega hårdt. Godt I fik holdt en fin bisættelse for ham og du havde din onkel til at støtte dig bagefter. 

Hvad med din mor, har du stadig hende? 

Anonym skriver:

1000 tak for alle jeres svar.

Min far er blevet bisat i dag, og det var så smuk en bisættelse. 

Ceremonien var rigtig fin, med de salmer jeg havde valgt. Det var sindsygt hårdt, og der blev grædt mange tårer. Men min far blev sendt rigtig fin på vej.

Efterfølgende var vi på kro og fik smørrebrød mv. Jeg bad min onkel (min fars bror) om at byde velkommen. Og det klarede han super fin, og han fik sagt et par ord på familiens vegne.

Jeg er moden og min far blev kun 69år. Først nu føler jeg mig voksen. Jeg blev pludselig revet ud af ungdommen sorgløshed , og blev kastet ud i beslutninger, som jeg ikke havde forestillet mig jeg skulle tage stilling til før om mange år. Jeg var/er ikke klar til at miste en forældre....der er så meget jeg gerne vil dele med ham og opleve med ham endnu. Så meget vi mangler at tale om og så meget han kunne lære mig endnu. Puha det har og er frygtelig at være i.

I må endelig husk at få tingene gjort i tide. Lad være med at udskyde og nyd jeres forældre mens de stadig er i jeres liv. Min far døde pludselig og meget uventet. Vi ved det vil ske engang, og bliver man nogensinde parat til det...

Nyd livet, mens det stadig er 

Tak for jeres råd

Godt du havde en god dag, trods de triste omstændigheder!

Min far døde før jeg fik børn, og som du selv siger, så er der bare nogen ting, man gerne ville have delt med dem.

Selvom min far døde i 2005, og ungerne aldrig har mødt ham, så fortæller jeg dem om ham osv. Så de på den måde alligevel lære ham at kende.

Jeg "snakker" også med ham, eller sender ham en kærlig tanke, når der sker noget nyt i mit liv, hva endten det er godt eller skidt.

Og selvom min mor har fået en ny kæreste, så gar han stadig været en del af vores samtaler osv omkring middagsbordet. Nu er min mors kæreste gennem næsten 9 år, lige død, og ungerne har jo set ham som en bedsteforældre, og savner ham, og snakker om ham. Og det hjælper rigtig meget.

Så mit bedste råd må være, vær ked af det, men husk de gode minder, snak om ham og fortæl om ham. Klichen med at det blir nemmer ned tiden, er virklig for de fleste rigtig! Men det tager tid Vh Stine