Uplaneret gravid

Jeg har brug for at høre andres meninger og tanker kring mit problem. 

Jeg er gravid i ca uge 7

Graviditeten er resultatet efter et engangsknald, knapt 5 minutter uden prævention, fortrydelsepille morgenen efter og BUM, Gravid.. Jeg har snakket med han et par ganger siden jeg fandt ud af at jeg var gravid og han har sagt at han foretrækker hvis jeg gør en abort. 

Sagen er den at jeg er 30 år, har eget hus, ingen børn, ikke noget forhold, stabil økonomi og et stort ønske om at få børn i fremtiden... 

Fra min side, så ønsker jeg absolut ikke at gøre abort, jeg er sikker på at jeg vill tage det hårdt og fortryde det i den grad. Samtidigt med at jeg får meget dårlig samvittighed ovre for barnefar, når han ønsker at jeg får en abort. 

Hvordan kan man leve med et valg hvor man føler sig så selvisk og gør livet til et andet menneske besværligt? Og hvordan skal man kunne sætte andres ønsker fremfor ens egne, hvis man ved at det vil ødelægge en fuldstændigt? 

Jeg skal ind til en tidlig scanning i morgen, så får jeg forhåbentlig svar på om det overhovedet er et valg for mig at tage... 

Svært dilemma du står i. Generelt går jeg ikke ind for at man får et barn mod farens vilje (mener man burde kunne lave en form for juridisk abort, så far ikke kan kræves noget og at moren så må klare sig uden fx børnebidrag fra faren). Når det så er sagt, så har han selv ham ubeskyttet sex og ved vel hvad det kan få af konsekvenser. Held og Lykke med hvad end du vælger 

Anonym skriver:

Jeg har brug for at høre andres meninger og tanker kring mit problem. 

Jeg er gravid i ca uge 7

Graviditeten er resultatet efter et engangsknald, knapt 5 minutter uden prævention, fortrydelsepille morgenen efter og BUM, Gravid.. Jeg har snakket med han et par ganger siden jeg fandt ud af at jeg var gravid og han har sagt at han foretrækker hvis jeg gør en abort. 

Sagen er den at jeg er 30 år, har eget hus, ingen børn, ikke noget forhold, stabil økonomi og et stort ønske om at få børn i fremtiden... 

Fra min side, så ønsker jeg absolut ikke at gøre abort, jeg er sikker på at jeg vill tage det hårdt og fortryde det i den grad. Samtidigt med at jeg får meget dårlig samvittighed ovre for barnefar, når han ønsker at jeg får en abort. 

Hvordan kan man leve med et valg hvor man føler sig så selvisk og gør livet til et andet menneske besværligt? Og hvordan skal man kunne sætte andres ønsker fremfor ens egne, hvis man ved at det vil ødelægge en fuldstændigt? 

Jeg skal ind til en tidlig scanning i morgen, så får jeg forhåbentlig svar på om det overhovedet er et valg for mig at tage... 

Min holdning er meget klar på området. Man sætter ikke børn i verden uden begges samtykke. Ja han kunne have beskyttet sig men det kunne du også (fortrydelsespille er ikke beskyttelse). 
Det er barnet der bliver taberen i sidste ende når far ikk vil have noget som helst med det at gøre og det er 18 års kamp man skal stå med et andet menneske (i dette tilfælde et menneske man reelt ikke kender). 
Jeg kender så mange der ligger i strid med far fordi de har fået barn udenom deres vilje og set hvor hårdt det tager på både mor og barn. I særdeleshed barnet der ikk forstpr hvorfor far aldrig kommer. 

så selvom en abort er hård. Så er det efter min mening eneste rigtige valg at tage i din situation. 

Når nu situation er som den er, lige nu er det jo lidt lige meget hvad folks holdninger til om I har beskyttet jer ordentligt er, det kan ikke ændre på noget nu. 

Så ville jeg synes det er helt fair hvis du gerne vil beholde barnet, jeg havde aldrig selv kunne få en abort. Men så synes jeg også at du skal have en seriøs samtale med faderen til bare og fortælle hvad du ønsker. Og hvis han så stadig ikke ønsker barnet. Så synes jeg det mindste du kan gøre er at overveje at give afkald på børnebidrag fra ham, da han jo har givet udtryk for hvor han står og det derved vil være dit valg at beholde barnet. Så den kamp det vil kunne blive til, ikke går ud over barnet.

Jeg er meget sort/hvid her..

han har valgt ikke at beskytte sig og nu kommer resultatet af det..

jeg ville være ligeglad med hvad han vil for ville han ikke have børn så skulle han have beskyttet sig..

færdig bum...

jeg aner ikke hvad man kan gøre for at gøre det nemt..

jeg ved at min biologiske far var i retten med min biologiske mor og fraskrev sig retten til mig og nægtede at være far til mig og så fik min mor ingenting fra ham og jeg har aldrig mødt ham eller noget..

jeg er fra 83 så kan godt være der er andre regler nu...

kontakt familieretshuset og spørg ad hvad du skal gøre evt?? eller Mødrehjælpen har anonym rådgivning man kan ringe og snakke med om specifikt abort...

Behold barnet og glæd dig.

Forvent omvendt ikke noget fra faren.

Men at du skulle dræbe et foster, fordi det er ubelejligt for faren, der bevidst havde ubeskyttet sex, er under ingen omstændigheder en god begrundelse.

Svaret er enkelt, man gør ikke en anden til forældre imod deres ønske. Abort er vejen frem, desværre. Og så må du ud og finde Mr. right, Mr. Baby daddy. Kan godt forstå, du mangler børn, og ønsker at blive mor. Men tror simpelthen at alt det negativt, bagsiden af ikke-abort vil veje alt for tungt i den baby-lykke du søger. Håber det bedste for dig. Ovenstående er blot mit syn på det, og hvordan jeg, ret firkantet, selv ville håndtere en sådan situation

Anonym skriver:

Når nu situation er som den er, lige nu er det jo lidt lige meget hvad folks holdninger til om I har beskyttet jer ordentligt er, det kan ikke ændre på noget nu. 

Så ville jeg synes det er helt fair hvis du gerne vil beholde barnet, jeg havde aldrig selv kunne få en abort. Men så synes jeg også at du skal have en seriøs samtale med faderen til bare og fortælle hvad du ønsker. Og hvis han så stadig ikke ønsker barnet. Så synes jeg det mindste du kan gøre er at overveje at give afkald på børnebidrag fra ham, da han jo har givet udtryk for hvor han står og det derved vil være dit valg at beholde barnet. Så den kamp det vil kunne blive til, ikke går ud over barnet.

Man kan ikke afgive børnebidrag mener jeg. Det er nærmest umuligt synes jeg at have hørt.  Men måske jeg tager fejl. Men så må hun jo tilbageføre hver måned. 

man kan dog meddele kommunen eller hvad det er at man ikke ved hvem der er faren, men så er det vores skattekroner der udbetaler penge til hende da hun er enlig mor. Så det skal man lige have på samvittigheden. 

til ts: havde nok valgt abort hvis jeg var dig. Du er kun 30. Og hvis du drømmer om flere børn bliver det dælme ikke nemt at møde en mand de første mange år til lave flere børn med. 
Find dig en mand der vil lave børn med dig, det MÅ findes derude i den ene eller anden konstellation. 

Jeg forstår godt at det er et svært valg. Og jeg er meget i mod at man bevidst snyder mænd til at blive gravid, fx ved at lyve om prævention.

Jeg forstår dog også godt, at man kan blive revet med af en stemning og glemme præventionen. Det er bestemt også sket for mig selv. 

Hvis jeg var i samme situation ville jeg beholde barnet. Jeg synes ikke du har et større ansvar for at sørge for prævention end han har. Begge parter løber en risiko og må leve med konsekvenserne. 

Som nogle af de andre er inde på, så er der konsekvenser ved begge valg. Hvis du beholder er du bundet til et menneske du ikke kender gennem et barn. Måske vil han ikke være i barnets liv, måske skifter han mening. Måske vil han være en god far, måske en dårlig. Der er mange uforudsigelige ting ved det valg. 

Hvis du vælger en abort, vil det slide på dig psykisk og måske fysisk. I forbindelse med at jeg har forsøgt at blive gravid, har jeg aborteret mere end en gang. Og smerten ved at miste forestillinger, håb og drømme om et barn, som du måske allerede har dannet, er svær at bære. 

Du må mærke efter i dig selv, og mærke hvad du bedst kan leve med. Og del dine tanker og følelser med et menneske som kender dig, som du stoler på og som ikke dømmer dig. Deres råd kan du formentlig meget bedre brug end fremmede på internettet, som måske aldrig har skulle træffe det valg. Og måske har de, men de kender stadig ikke dig, dine følelser og reaktioner. 

Uanset hvad du vælger, så ønsker jeg dig alt det bedste. Stol på din egen intuition, og døm ikke dig selv for hårdt.