Er ked af hvad du har været igennem. Det er hårdt at gå at håbe gang på gang. Virkelig. Jeg har også prøvet to spontane aborter og nu en ny, tredje graviditet - alt sammen indenfor et halvt år. Så jeg forstår dig virkelig godt. Min positive historie i det er, at denne tredje graviditet indtil videre går godt.
Og mere generelt fik jeg råd fra gynækologen i forbindelse med mine spontane aborter om ikke at miste håbet fordi der statistisk er gode chancer for en vellykket graviditet - også efter to aborter.
Om der kan være en chance for graviditet igen nu kan kun tiden vise. Måske er du gravid - måske ikke. Men når du ikke har haft menstruation endnu, så er det svært at regne ud hvor langt du skulle være henne.
Når du ikke har testet efter ægløsningen, så har du reelt ingen chance for at gætte hvornår den lå eller kommer. Din cyklus kan være 4-8 uger om at blive normal igen efter aborten - eller den kan være blevet normal lige med det samme. Men du kan ikke vide det med sikkerhed.
Så du må desværre væbne dig med tolmådighed (selvom det er virkelig svært!) og teste igen om en uge, et par dage eller så længe du kan vente, eller indtil du får sikkerhed med en normal menstruation.
Held og lykke - håber det lykkes for dig.
Anmeld
Citér