At føle sig som en dårlig mor

Jeg er førstegangsmor og har den dejligste lille dreng. Han er nem og det er dejligt at være hans mor

men.. jeg føler mig som en dårlig mor der ikke forstår ham. I går var han ked af det på trods han havde spist og fået ren ble. Jeg troede han havde ondt i maven idet han også gylpede en del. Det viste sig så at han bare var endnu mere sulten  

I dag var han igen ked og jeg gav ham mere at spise. Men han var stadig sur så jeg prøvede at vugge ham og synge for ham uden held. Da jeg så lagde ham ned i vuggen stoppede han brat og faldt i søvn med det samme. Han har bare været frygtelig træt trods han har sovet længe tidligere på aftenen. Og har ikke fundet ro ved mig, Det gør så ondt på mig og er bange for at han føler sig utryg ved mig fordi jeg ikke kunne forstå ham. Vi har ellers en god kontakt og han søger mig. 

Hilsen en fortvivlet mor

Anonym skriver:

Jeg er førstegangsmor og har den dejligste lille dreng. Han er nem og det er dejligt at være hans mor

men.. jeg føler mig som en dårlig mor der ikke forstår ham. I går var han ked af det på trods han havde spist og fået ren ble. Jeg troede han havde ondt i maven idet han også gylpede en del. Det viste sig så at han bare var endnu mere sulten  

I dag var han igen ked og jeg gav ham mere at spise. Men han var stadig sur så jeg prøvede at vugge ham og synge for ham uden held. Da jeg så lagde ham ned i vuggen stoppede han brat og faldt i søvn med det samme. Han har bare været frygtelig træt trods han har sovet længe tidligere på aftenen. Og har ikke fundet ro ved mig, Det gør så ondt på mig og er bange for at han føler sig utryg ved mig fordi jeg ikke kunne forstå ham. Vi har ellers en god kontakt og han søger mig. 

Hilsen en fortvivlet mor

Åh mor. Du er god nok! Børn kommer bare ikke med en manual. 

Sådan er det at være mor Til så små børn må man nogen gange bruge udelukkelsesmetoden  

Det er altså helt normalt at være usikker på alt når man har fået sin første. Jeg synes at jeg konstant gik og var i tvivl og bekymrede mig om jeg nu gjorde det godt nok. Og selvfølgelig er man usikker, det er jo helt nyt alt sammen og man skal lige lære både sit barns signaler at kende men også finde sig selv i morrollen.

Vil bare sige at du gør det rigtig godt, du kan jo kun lære ved at prøve dig frem og du fandt jo ud af hvad det handlede om. Og efterhånden bliver du bedre og bedre til at finde frem til årsagen fordi du lærer at aflæse ham. 

Og jeg er sikker på han har det helt super og er tryg ved dig. Der skal mere til at ødelægge jeres gode relation. 

Man kan ikke klandre nogen, for ikke at gætte rigtigt første gang med en baby. Og nogle gange skal man vitterligt gætte, for at finde ud af, hvad der mon er galt med det lille væsen.

Du prøver jo netop forskellige ting af, for at finde ud af, hvad han er ked af, så du gør det helt rigtige.

Og nogle gange, så kan løsningen slet ikke rigtig findes lige med det samme og så er barnet bare ked af det i et stykke tid og lige pludselig går det over igen. Uden at fandt ud af "løsningen".

Jeg tror at alle kan fortælle om historier, hvor de gættede helt forkert til at starte med. Jeg kan tydeligt huske engang, hvor min datter næsten lige havde spist og var ked af det og jeg prøvede alt muligt, indtil jeg lagde hende til brystet igen, og så spiste og spiste og spiste hun. Så ja... det sker for alle!

Kæreste du -er det her bare enkelte situationer, hvor du lige bliver ramt, eller er det en generel følelse du går med, hele tiden,hver dag?

Det første er helt normalt, og man vokser med opgaven og selvtilliden vokser efterhånden som man gætter rigtigt (for det ER gætværk med en baby første gang, som de andre skriver ) og det er også meget normalt at det svinger op og ned særligt den første uge efter en fødsel pga hormoner 

Det andet kan være tegn på en fødselsdepression/reaktion, og det skal tages alvorligt. Har selv været der og det er skrækkeligt at føle man gør alt forkert og at baby var bedre stillet med en hvem-som-helst anden end mig. 

Håber du vil snakke med din sp, hvis du føler at det ikke bare er af og til du bliver ramt

Det vigtigste er ikke at du læser barnets signaler korrekt hver eneste gang. Det vigtigste er at du forsøger og det betyder at gætte, hvilket du jo helt bestemt gør  Det er sådan man lærer med erfaringen og efterhånden gætter man rigtigt oftere og oftere - men ikke hver gang  
Det skal ikke været målet at være perfekt, men at være god nok. Og du lyder helt bestemt god nok. Tænk på hvor mange signaler sådan et barn sender som vi går glip af fordi vi fx kigger på trafikken istedet for baby eller er i bad, på wc eller spiser selv. Så længe man fanger det en lille brøkdel af gangene er det godt nok og giver en tryg relation.  

I øvrigt kan det sagtens være at din intuition omkring at han havde ondt i maven var korrekt. Mange babyer spiser mere når de har ondt i maven for ligesom at dulme. ❤️

Årh kære du. Du er på ingen måde en dårlig mor. Hvis der er nogen der siger at de aldrig har prøvet at have en grædende baby hvor mam har prøvet de første 10 forskellige ting før man har fundet ud af hvad baby vil have. Så lyver de. Alle mødre har stået i samme situation rigtig mange gange. 

Anonym skriver:

Jeg er førstegangsmor og har den dejligste lille dreng. Han er nem og det er dejligt at være hans mor

men.. jeg føler mig som en dårlig mor der ikke forstår ham. I går var han ked af det på trods han havde spist og fået ren ble. Jeg troede han havde ondt i maven idet han også gylpede en del. Det viste sig så at han bare var endnu mere sulten  

I dag var han igen ked og jeg gav ham mere at spise. Men han var stadig sur så jeg prøvede at vugge ham og synge for ham uden held. Da jeg så lagde ham ned i vuggen stoppede han brat og faldt i søvn med det samme. Han har bare været frygtelig træt trods han har sovet længe tidligere på aftenen. Og har ikke fundet ro ved mig, Det gør så ondt på mig og er bange for at han føler sig utryg ved mig fordi jeg ikke kunne forstå ham. Vi har ellers en god kontakt og han søger mig. 

Hilsen en fortvivlet mor

Du er en god mor..

jeg har været igennem først tjekke ble, så prøve mad, så prøve putning, så prøve bidering, så prøve at ligge og lege, så ble igen-hvis nu der var kommet en våd prut man ikke hørte fordi barnet skreg... og efter 2.5 time hvor jeg kørte i ring kom manden hjem, tog sønnen og gik udenfor med ham og der gik 5 minutter så sov han...

jeg fandt aldrig ud af hvad der var galt.. jeg var igennem alt følte jeg.. nogen gange har de måske ondt et sted de ikke kan forklare eller de føler en følelse der gør dem utrygge og det eneste de kan gøre er at græde..

så længe du (på bedste vis det er muligt) bevarer roen og snakker så han kan høre din stemme så skal det nok gå...