Hej alle
Jeg er simpelthen så frustreret over min praktiserende læge, efter jeg har fået barn. Til børneundersøgelserne flyver han igennem, måler og vejer og vaccinerer og sender os så ud af døren igen - uden feks at forholde sig til vores bekymringer om, at vores barn er langt bagefter motorisk.
Til min egen undersøgelse efter fødslen ville han ikke lave underlivsundersøgelse, fordi “det var noget pjat” på trods af anbefalingerne.
Jeg ved godt, jeg er førstegangsmor og dertilhørende bekymret for alting, men jeg savner en læge, der i det mindste forholder sig til mine spørgsmål og bekymringer og ikke flyver igennem alting på et splitsekund.
Så derfor: Kan nogle af jer anbefale en god, lydhør læge i Odense, som også er god til de helt små?
På forhånd tak!
Anmeld
Citér