Fortvivlet

Hejsa. Jeg har b rug for lidt vejledning ift. den situation jeg pt. står i.

Sagen er den at jeg i maj startede et nyt job hvor jeg slet ikke trives med mine to kollegaer. Jeg har de sidste par måneder haft det rigtig svært og har været ved at kaste håndklædet i ringen et par gange.
På arbejdet har jeg bare opretholdt en facade, som så er knækket når jeg er kommet hjem. I 2 uger græd jeg stort set hver dag. Det skal lige siges at jeg startede op efter barsel, og bare det i sig selv var hårdt. Men jeg VED at jeg har gjort mit for at være imødekommende, smilende og interesserede i mit arbejde og i mine kollegaer men jeg føler ikke at jeg har fået særlig meget igen rent personligt. De har været enormt lukket og reseveret og har ikke spurgt ind til mig, og i det hele taget føler jeg at de er svære at komme i snak med. Det skal siges at jeg efter 2 uger gjorde dem begge opmærksomme på hvordan jeg følte det, hvilket de tog pænt og ville have fokus på, men herefter syntes jeg bare det er blevet mere akavet. Jeg har før lidt af angst (social angst) som ellers har været under "kontrol" og før dette job havde jeg et arbejde i 2,5 år jeg elskede og med kollegaer som jeg glædede mig til at se hver dag. Nu er angsten så blusset op igen og jeg føler lige pludselig at jeg tvivler meget på mig selv. Jeg tog til lægen for en måneds tid siden hvor jeg brød sammen, og min læge anbefalede mig at sygemelde mig udefra hvordan jeg havde det. Da jeg dog på det tidspunkt kun havde 2 uger tilbage til ferie valgte jeg at "kæmpe videre" men samtidig at opstarte på medicin igen som jeg før har været på. Det har givet mig lidt mere ro, men stadig så har jeg det super stramt med at skulle på arbejde igen på mandag og jeg får ondt i maven ved tanken. Jeg føler at hver dag var fuld af utilpashed og ondt i maven. Heldigvis kunne jeg da snakke med nogle af de andre, men vi er stadig meget opdelt. Det skal dog lige siges at mine kollegaer ikke har været ubehagelige eller nedladende overfor mig og rent praktisk er de blevet bedre til at komme til mig. Men for det meste har jeg følt mig meget overset, alene og lidt ligegyldig i og med at jeg føler at hver gang jeg prøver at starte samtaler, får jeg ikke meget igen. Nu har jeg som sagt haft 3 ugers ferie, men inden kunne jeg mærke at jeg var begyndt at blive enormt utilpas I deres nærvær og især når vi alle tre var i samme råd. Jeg har følt det helt fysisk ved at jeg får uro i kroppen, fumler med ordene og at jeg holder mig tilbage med at sige noget.
Derudover har jeg også kunne mærke en ændring privat. Jeg har altid været introvert, men samtidig føler jeg at jeg nu har en større lyst til at være alene og jeg har mistet mit overskud/lyst til f.eks at træne hvilket jeg ellers plejer at elske. Jeg føler at jeg har sværere ved at koncentrere mig, tage beslutninger og føler mig mere glemsom. Jeg føler at i sociale situationer at jeg overtænker endnu mere end jeg plejer, og er i det hele taget meget kritisk overfor mig selv. Udover det så har min kæreste og jeg problemer i vores parforhold som vi har haft siden graviditeten med vores datter som nu er 1 år  (vi går i parterapi) men det fylder også meget da jeg stadig kan være I tvivl om vi finder hinanden igen. Så det er meget på en gang..

Sagen er så den at jeg nu har søgt 2 nye jobs, og den ene side af mig siger at jeg bare må bide i det sure æble og møde op på mandag og holde ud indtil jeg forhåbentlig får et nyt job, og den anden siger til mig at jeg burde sygemelde mig, fordi at jeg ikke holder til det. Men så er min bekymring at jeg pludselig bliver ringet op til en samtale og så står jeg der og er sygemeldt og formindsker måske mine chancer for et nyt job..  For så vidt jeg har læst mig frem til skal man orientere om hvis man er sygemeldt til en ansættelsessamtale.. (jeg er dog ikke sikker) og jeg kan jo også risikere at blive fyret og så står jeg endnu dårligere.. er der nogle som er inde i reglerne omkring dette?

Jeg føler mig bare så forvirret og lidt tom indeni. Jeg er træt af at have det som jeg har det og er træt af at skulle "holde ud" og ikke kunne komme hjem og være en glad mor :-( 
Det skal lige siges at der ikke er mulighed for at rykke team der hvor jeg er, da det er et lille sted og lederen er jeg ikke gået til fordi at det har været lidt ustabilt med ham og at han aligevel nu er stoppet. 

Er der nogle som har nogle gode råd, vejledning eller har været igennem det samme? 

Mari91 skriver:

Hejsa. Jeg har b rug for lidt vejledning ift. den situation jeg pt. står i.

Sagen er den at jeg i maj startede et nyt job hvor jeg slet ikke trives med mine to kollegaer. Jeg har de sidste par måneder haft det rigtig svært og har været ved at kaste håndklædet i ringen et par gange.
På arbejdet har jeg bare opretholdt en facade, som så er knækket når jeg er kommet hjem. I 2 uger græd jeg stort set hver dag. Det skal lige siges at jeg startede op efter barsel, og bare det i sig selv var hårdt. Men jeg VED at jeg har gjort mit for at være imødekommende, smilende og interesserede i mit arbejde og i mine kollegaer men jeg føler ikke at jeg har fået særlig meget igen rent personligt. De har været enormt lukket og reseveret og har ikke spurgt ind til mig, og i det hele taget føler jeg at de er svære at komme i snak med. Det skal siges at jeg efter 2 uger gjorde dem begge opmærksomme på hvordan jeg følte det, hvilket de tog pænt og ville have fokus på, men herefter syntes jeg bare det er blevet mere akavet. Jeg har før lidt af angst (social angst) som ellers har været under "kontrol" og før dette job havde jeg et arbejde i 2,5 år jeg elskede og med kollegaer som jeg glædede mig til at se hver dag. Nu er angsten så blusset op igen og jeg føler lige pludselig at jeg tvivler meget på mig selv. Jeg tog til lægen for en måneds tid siden hvor jeg brød sammen, og min læge anbefalede mig at sygemelde mig udefra hvordan jeg havde det. Da jeg dog på det tidspunkt kun havde 2 uger tilbage til ferie valgte jeg at "kæmpe videre" men samtidig at opstarte på medicin igen som jeg før har været på. Det har givet mig lidt mere ro, men stadig så har jeg det super stramt med at skulle på arbejde igen på mandag og jeg får ondt i maven ved tanken. Jeg føler at hver dag var fuld af utilpashed og ondt i maven. Heldigvis kunne jeg da snakke med nogle af de andre, men vi er stadig meget opdelt. Det skal dog lige siges at mine kollegaer ikke har været ubehagelige eller nedladende overfor mig og rent praktisk er de blevet bedre til at komme til mig. Men for det meste har jeg følt mig meget overset, alene og lidt ligegyldig i og med at jeg føler at hver gang jeg prøver at starte samtaler, får jeg ikke meget igen. Nu har jeg som sagt haft 3 ugers ferie, men inden kunne jeg mærke at jeg var begyndt at blive enormt utilpas I deres nærvær og især når vi alle tre var i samme råd. Jeg har følt det helt fysisk ved at jeg får uro i kroppen, fumler med ordene og at jeg holder mig tilbage med at sige noget.
Derudover har jeg også kunne mærke en ændring privat. Jeg har altid været introvert, men samtidig føler jeg at jeg nu har en større lyst til at være alene og jeg har mistet mit overskud/lyst til f.eks at træne hvilket jeg ellers plejer at elske. Jeg føler at jeg har sværere ved at koncentrere mig, tage beslutninger og føler mig mere glemsom. Jeg føler at i sociale situationer at jeg overtænker endnu mere end jeg plejer, og er i det hele taget meget kritisk overfor mig selv. Udover det så har min kæreste og jeg problemer i vores parforhold som vi har haft siden graviditeten med vores datter som nu er 1 år  (vi går i parterapi) men det fylder også meget da jeg stadig kan være I tvivl om vi finder hinanden igen. Så det er meget på en gang..

Sagen er så den at jeg nu har søgt 2 nye jobs, og den ene side af mig siger at jeg bare må bide i det sure æble og møde op på mandag og holde ud indtil jeg forhåbentlig får et nyt job, og den anden siger til mig at jeg burde sygemelde mig, fordi at jeg ikke holder til det. Men så er min bekymring at jeg pludselig bliver ringet op til en samtale og så står jeg der og er sygemeldt og formindsker måske mine chancer for et nyt job..  For så vidt jeg har læst mig frem til skal man orientere om hvis man er sygemeldt til en ansættelsessamtale.. (jeg er dog ikke sikker) og jeg kan jo også risikere at blive fyret og så står jeg endnu dårligere.. er der nogle som er inde i reglerne omkring dette?

Jeg føler mig bare så forvirret og lidt tom indeni. Jeg er træt af at have det som jeg har det og er træt af at skulle "holde ud" og ikke kunne komme hjem og være en glad mor :-( 
Det skal lige siges at der ikke er mulighed for at rykke team der hvor jeg er, da det er et lille sted og lederen er jeg ikke gået til fordi at det har været lidt ustabilt med ham og at han aligevel nu er stoppet. 

Er der nogle som har nogle gode råd, vejledning eller har været igennem det samme? 

Jeg har ikke været igennem det samme. Så kan ikk rigtig give råd herom. Men det lyder ikke rart ihverfald. 

mht sygemelding. Så, så vidt jeg ved, så må man slet ikk søge job når man er sygemeldt. Du risikerer at få stoppet dine sygedagpenge hvis du gør det og arbejdspladsen du er ansat på får ret til at fyrer dig på trods af sygdom. 

AnoMor skriver:

Jeg har ikke været igennem det samme. Så kan ikk rigtig give råd herom. Men det lyder ikke rart ihverfald. 

mht sygemelding. Så, så vidt jeg ved, så må man slet ikk søge job når man er sygemeldt. Du risikerer at få stoppet dine sygedagpenge hvis du gør det og arbejdspladsen du er ansat på får ret til at fyrer dig på trods af sygdom. 

Det må man gerne hvis man er sygemeldt specifikt til ens arbejdsplads- dvs. Hvis man f.eks. har en stressdiagnose som er betinget af den arbejdsplads man er på, men man godt ville kunne varetage et job i en anden virksomhed, fordi det er forhold på nuværende arbejdsplads der tricker sygdommen, hvilket det jo er i dette tilfælde. Men det skal naturligvis være afklaret af lægen. Tag ebt. En snak med din a-kasse om det. 

Jeg har også mega ondt i maven over at skulle på arbejde mandag og føler mig fanget i mit job idet der ikke er ret mange stillinger inden for mit felt og jeg er gravid. Jeg venter bare på jeg skal på barsel og så håber jeg at jeg kan finde et bedre job derefter. Det er ikke sjovt at have det sådan. Det har spist halvdelen af min ferie at have ondt i maven over at skulle tilbage på arbejde. Her skyldes det så arbejdspresset.

Sender en masse kram.

Sygemeld dig! Uden tvivl. 
du skal passe på dig selv og du kommer først.