Nervøs og spændt på at blive mor

Jeg fandt ud af min graviditet for sent til at jeg kunne vælge selv. Jeg var i chok men jeg elsker jo allerede det her lille væsen ubetinget. Faren og jeg er ikke sammen men han vil gerne være en del af det og vi er gode venner. Jeg har valgt at søge hjælp fra kommunen for at jeg får noget støtte. 
Men nu hvor det begynder at være oppe over så tænker jeg “åh nej”. Kan jeg nu klare det, vil jeg fejle fuldstændig og kommer jeg til at skade det her lille væsen.  Jeg kan mærke at min kommende rolle skræmmer mig. Er det normalt at man ikke kun tænker gode tanker og udelukkende glæder sig? Jeg kan næsten ikke kun være den eneste.. 

Nej, du er ikke den eneste som ikke udelukkende glæder dig. Selvom min graviditet er helt planlagt, så bliver jeg stadig nervøs og bange for om jeg nu også kan finde ud af at være nogens mor  

Sådan har jeg det også ind imellem, og det er altså min nr 3 Det er vist bare et sundhedstegn at man er bevidst om at det er et stort ansvar, så længe det ikke går over i decideret angst og katastrofetanker non-stop 

Helt almindeligt. Husk at ingen er perfekte og det er helt okay at springe over hvor gærdet er lavest! Følg hvad der føles rigtig for dig og vid at du ikke er alene hvis noget er svært. 

Det er helt normalt, og betyder bare at du bekymre dig om Lillefisens velvære allerede.

Jeg skal have nr tre om lidt og jeg tænker da det samme hver gang

Det er det mest normale du kommer til at opleve som mor. 
den gang i sin tid da jeg var gravid med første barn og var bekymret om om man bliv god mor for det lille baby. Der troede jeg at det føler man kun når man er første gangs mor. Men jeg tog fejl. De samme tanker fik jeg da jeg ventede nr 2. Og nu jeg gravid med nr 3 barn og jeg har haft de tanker igen i den her graviditet. Jeg er idag 33+6. 
præcis imorgen er jeg 34+0 uger henne

Det skal man igennem og det er helt naturligt for det er jo en kæmpe omvæltning. Havde det sådan med min søn for 11 år siden også, og selv nu da jeg så ventede lille pigen i år, fik jeg da igen de tanker for hvad nu hvis jeg ikke kunne finde ud af at være mor til en pige osv. 

det er så stor en ting i ens liv, og det ændrer det man kender til noget ukendt man skal begive sig ud i uden manual.. men så snart man sidder med baby i armene, så kan man klare hvad som helst verden har at byde på, og vil gøre alt - bare ens børn er glade

du bliver en fantastisk mor

Bare det at du tænker de tanker gør, at jeg tænker, at du bliver en fantastisk mor  

Det er nok de mest normale og forståelige og fornuftige følelser at have! Du lyder meget omsorgsfuld og reflekterende og blir helt sikkert en Vidunderlig mor! 
Glæd dig! Hvor er du heldig! 
Hvis du er klar til at lære, hvordan du ‘slipper af’ med den ubehagelige, negative del sf de følelser, så vil jeg klart anbefale at lytte lidt til Louise L. Hay. Mange søde og vise videoer på YouTube. 
fx starte med videoen(som faktisk er en lydbog) : I Can do it. 

og ellers: lydbogen ‘Drop opdragelsen’ af Fie Hørby.

Den handler ikke om at droppe opdragelse, men om at droppe det negative børnesyn, som langt de fleste af os er vokset op med. Den er super konkret og giver super gode tips til, hvad siger jeg og gør jeg, når min baby får et flip i supermarkedet osv.

‘Must read’ for en hver, der er forælder og for enhver som engang har været barn.