Psykisk sårbar gravid

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.123 visninger
0 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
20. juli 2022

Anonym trådstarter

Hej alle sammen. 

Der er ingen rigtig mening med det her indlæg, andet end at lette mit hjerte og måske ikke føle mig så alene.

Jeg står i den situation at jeg er gravid og psykisk sårbar efter adskillige depressioner og angst, der på ingen måde er ovre. Jeg har egentlig haft det rigtig fint de sidste 2 års tid, men desværre skete der noget med mit psykiske helbred for halvanden måned siden og jeg har måttet acceptere at jeg lige nu er for syg til arbejdsmarkedet . Alt det ved både læge, jordmoder og jobcenter, og alle er meget støttende omkring mig og minder mig om, at det vigtigste lige nu er at jeg har det godt i min graviditet og at jeg får det bedre. Hvor meget graviditeten spiller ind, er ikke til at sige, men som min sagsbehandler sagde så er det jo også ret ligegyldigt, når jeg igen oplever mine angstsymptomer i den grad jeg gør. Indtil videre er det kun min kæreste, en veninde og min far, der ved hvordan det står til. Min mor ved det ikke, fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal fortælle hende at jeg har det dårligt igen-igen. Min mor er ikke en dårlig mor, men jeg har en oplevelse af ikke at få den støtte jeg har brug for, hvilket måske er resultatet af at have 2 andre søskende og at hun desværre også er psykisk sårbar. Jeg ved hun er en fantastisk mormor for mine nevøer og tror på at hun også vil være det for mit barn. I dag blev jeg så spurgt om jeg ikke har fortalt hende det, fordi jeg passer på hende eller mig selv, for jeg ved godt at jeg er nødt til at fortælle hende det. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg gør det samtidig med at jeg passer på mig selv. Samtidig ved min svigerfamilie ikke noget om at jeg faktisk er psykisk sårbar, fordi behovet ikke har været der for at fortælle dem det. Jeg tror på, at de ville have fuld forståelse for det, men det er også rart at have et sted, hvor jeg bare er mig og ikke kan blive dømt på mit psykiske helbred. 

Jeg ved godt, at jeg dømmer mig selv alt for hårdt, men lige nu skal jeg finde ro i at tingene er som de er og det er en proces, som er igangværende. 

Er der andre herinde som er psykisk sårbare og som enten er gravide eller har været det? Hvordan taklede I det? 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.