Kære alle
Vi har en skøn søn fra april (13 uger i morgen) der indtil nu har været en relativ nem baby. Han har sovet godt, spist godt og smilet dagen lang. Han er dermed en total modsætning af storesøster der græd og var utilpas i næsten alle hendes vågne timer.
Nu er der dog sket en ret voldsom ændring og jeg har bare lige brug for at få vendt det med andre mødre.
Han er den sidste uges tid blevet mere og mere utilfreds i hans vågentid. Han græder mere, vil spise oftere og der skal ikke så meget til før han “smelter sammen”. Derudover er han stoppet hans spæde forsøg på at pludre og virker generelt bare utilfreds, utilpas og uimponeret.
Jeg har selvfølgelig hørt om tigerspring, men det er bare ikke noget vi har oplevet før. Storesøster var i konstant tigerspring (eller sådan føltes det for os), og vi har ikke mærket noget på lillebror før nu. Kan det virkelig “bare” være det?
Jeg er så bange for at der er noget galt og har rigtig svært ved ar slippe den fornemmelse. Med til historien hører at han i sidste uge gled ned fra puslebordet mens jeg stod lige foran (spørg mig ikke hvordan det kunne ske!), og landede med ansigtet først ned i vores flisegulv. Vi blev indlagt til observation på børneafdelingen, men lægerne var overhovedet ikke bekymrede og vi blev da også sendt hjem dagen efter med besked om at alt var godt. Jeg har det SÅ dårligt med det og ser konstant hans lille krop flyve gennem luften og lande påfylder for mit indre blik. Jeg kan heller ikke lade være med at frygte om det er styrtet der har ændret ham., fordi hans adfærd gradvist ændrede sig i dagene efter.
så nu er jeg bange for at han er ødelagt, at hans udvikling går i stå og at vi aldrig ser vores glade smilende dreng igen.
Til dig der er nået hertil - tak! Og så må du gerne fortælle mig at det er helt normal baby adfærd
Anmeld
Citér