Vuggestuestart

Hejsa.

er jeg den eneste som går og har lidt angst over vuggestuestart?

min søn starter til oktober der er han fyldt 1 år.

Jeg kan allerede mærke i min krop at jeg kommer til at savne ham og tanken om at han er et andet sted end hjemme med mor er forfærdelig…

Jeg vil virkelig gerne have han starter deltid da far er hjemme om dagen, men kan mærke jeg får det ikke super fedt ved tanken…

Han har været igennem en operation de første par måneder af hans liv hvor jeg blev tæt knyttet til ham, så må indrømme vi er lidt afhængige af hinanden..

Også kommer både min mand og jeg fra en kultur hvor børn bliver passet hjemme til de er 3år. ( vi bliver lidt set ned på) hvilket gør det endnu sværere med samvittigheden)

What to do?

I min familie går vi normalt hjemme med børnene til skolestart - evt med deltid børnehaveplads for det sociale. 
Jeg kunne med min søn gå hjemme til skolestart hvor han havde deltidsplads i en dagpleje og en børnehave. Og alligevel STOR tudede jeg første dag jeg skulle aflevere ham i dagpleje (og han skulle altså kun være der en time  så hentede jeg ham igen). 
med min datter kan jeg pga arbejdet ikke gå hjemme på samme måde, og hun skal derfor have en fuldtids vuggestueplads grundet mine mødetider, og selvom der er længe til gør det allerede helt ondt i maven bare tanken om nogen andre skal passe min lille pige  

tror det er helt normalt, det er jo vores hjertes guld, og ved fra med min søn det gik over så snart jeg så hvor glad han var for at gå i dagpleje. Samt de får så meget positivt med sig i forhold til sociale redskaber som vi ikke ville kunne give dem hjemme fra. Det gør det nemmere når de skal i skole osv, og det kan jeg da huske var rigtig svært netop fordi jeg kun gik hjemme med min mor til jeg skulle i skole. 

det skal nok gå han får det fedt og en masse gode venner og lærer en helt masse nyt

Mrs. skriver:

I min familie går vi normalt hjemme med børnene til skolestart - evt med deltid børnehaveplads for det sociale. 
Jeg kunne med min søn gå hjemme til skolestart hvor han havde deltidsplads i en dagpleje og en børnehave. Og alligevel STOR tudede jeg første dag jeg skulle aflevere ham i dagpleje (og han skulle altså kun være der en time  så hentede jeg ham igen). 
med min datter kan jeg pga arbejdet ikke gå hjemme på samme måde, og hun skal derfor have en fuldtids vuggestueplads grundet mine mødetider, og selvom der er længe til gør det allerede helt ondt i maven bare tanken om nogen andre skal passe min lille pige  

tror det er helt normalt, det er jo vores hjertes guld, og ved fra med min søn det gik over så snart jeg så hvor glad han var for at gå i dagpleje. Samt de får så meget positivt med sig i forhold til sociale redskaber som vi ikke ville kunne give dem hjemme fra. Det gør det nemmere når de skal i skole osv, og det kan jeg da huske var rigtig svært netop fordi jeg kun gik hjemme med min mor til jeg skulle i skole. 

det skal nok gå han får det fedt og en masse gode venner og lærer en helt masse nyt

Puha! Ku ikke siges bedre, ved ikke om jeg er en pyldret mor.

Men det bliver sku hårdt, din besked kunne ikke skrives bedre tak for støtten

Hvorfor ikke færre timer så hvis far går hjemme ? Det forstår jeg ikke helt du ikke synes er fedt?

Mine andre børn har altid korte dage og fridage når jeg er på barsel, det er da bare lækkert for dem?

Hvis jeg havde mulighed for det gik jeg hjemme med dem til de var 2-2,5 år, det synes jeg giver mest mening i forhold til deres udvikling og sociale kompetencer, desværre de færreste som har den mulighed 

Soonmom skriver:

Hvorfor ikke færre timer så hvis far går hjemme ? Det forstår jeg ikke helt du ikke synes er fedt?

Mine andre børn har altid korte dage og fridage når jeg er på barsel, det er da bare lækkert for dem?

Hvis jeg havde mulighed for det gik jeg hjemme med dem til de var 2-2,5 år, det synes jeg giver mest mening i forhold til deres udvikling og sociale kompetencer, desværre de færreste som har den mulighed 

Tror ikke det handler om tiden i institutionen. 
hvis det er en norm i ens familie at gå hjemme med børnene enten til børnehave eller skole alderen, er bare det at skulle aflevere sit barn i en institution til pasning - selv på deltidsplads, meget grænse overskridende. Det ligger så dybt i en at bebsi burde være hjemme med mor og ikke en pædagog, og det er rigtig svært at give slip på de følelser indtil man ser barnet trives i institutionen. 

jeg har endda set hvor glad min søn var for det og alligevel kan jeg få helt ondt i maven ved tanken om min datter en dag skal i vuggestue

L1232 skriver:

Puha! Ku ikke siges bedre, ved ikke om jeg er en pyldret mor.

Men det bliver sku hårdt, din besked kunne ikke skrives bedre tak for støtten

Man skal være lidt pylret - det er vores job som mor

jeg vil vædde med jeg også tuder hele vejen hjem når jeg afleverer min datter - selvom jeg har været det igennem 1 gang før  

Mrs. skriver:

Tror ikke det handler om tiden i institutionen. 
hvis det er en norm i ens familie at gå hjemme med børnene enten til børnehave eller skole alderen, er bare det at skulle aflevere sit barn i en institution til pasning - selv på deltidsplads, meget grænse overskridende. Det ligger så dybt i en at bebsi burde være hjemme med mor og ikke en pædagog, og det er rigtig svært at give slip på de følelser indtil man ser barnet trives i institutionen. 

jeg har endda set hvor glad min søn var for det og alligevel kan jeg få helt ondt i maven ved tanken om min datter en dag skal i vuggestue

Men her lyder det jo som et aktivt valg, TS skriver at far går hjemme, så her har de vil valgt det til

Tror det er meget normalt at føle sådan. Det går over. Du må bare ikke vise dit barn disse følelser du har for så kan det blive ganske svært at køre ind. Og når I har taget beslutning om pasning, så må I tænke på hvor mange dejlige oplevelser han får med de andre børn. Men ja første epoke i barnets liv kan føles voldsom, men det er kun en ud af rigtig mange i hele hans liv

Men her lyder det jo som et aktivt valg, TS skriver at far går hjemme, så her har de vil valgt det til

Min mand arbejder om aftenen/nat, så derfor går han hjemme om dagen..

Vi har valgt en deltidsordning så far aflevere om formiddagen før han tager på arbejde og jeg henter 15.30. men jeg skal stadig være væk fra ham hele dagen

økonomisk kan det slet ikke lade sig gøre at gå hjemme desværre! Ellers ville jeg rigtig rigtig gerne, vil forsøge at få en deltidsstilling på srbejdet.

Det er mega hårdt at sende sit barn af sted og jeg havde det rigtig skidt med det og kan også mærke det ikke bliver nemmere med nummer 2.

min store pige er meget en morpige hun havde “kolik” til hun var 3 måneder og hver gang vi var fremmede steder henne skreg hun den første halve time nok frem til hun var 6 mdr. hun er og har altid været reserveret og er lidt bange for nye ting: sne, nyt tøj, legetøj som er fremmed for hende. 
Jeg valgte vuggestue til hende og må da indrømme at det første halve år havde jeg det stramt. Men sommeren hvor hun var halvandet skete der noget og hendes udvikling både socialt og med nye oplevelser bliver langsomt med støt bedre og bedre. Hun elsker at være der og løber ind på stuen, hun er dog stadig tilbageholdende når der sker lidt meget med de voksne er så gode til at hjælpe hende i de situationer. 
Hun er 2 1/2 i dag og jeg ved jeg ikke ville kunnet have bidraget så meget til hendes udvikling hvis jeg gik hjemme med hende. Jeg er sikker på at det er en gevinst for hende når hun skal i børnehave og senere i skole at hun ikke har gået hjemme ved mig. 
håber du kan bruge min historie ��