Hvornår fortalte I at barnet er donorbarn?

Hej

Min mand og jeg venter vores første barn, en datter, her til september. Det er et donorbarn, da min mand er steril. Processen har heldigvis været rigtig god, vi kontaktede en klinik, fik en IVF og jeg blev gravid i første forsøg.

Det føles helt naturligt at min mand er hendes far og vi tænker og føler det som vores barn og ikke som et donorbarn. Men barnet skal jo vide at der er en donor og vi har valgt det åbne donorregister, så hun kan møde sin biologiske far, hvis hun ønsker det.

Men jeg er meget i tvivl om hvordan og hvornår vi skal fortælle hende at hendes far ikke er hendes biologiske far.

Jeg forestiller mig at der for mange donorbørn selv opstår nogle spørgsmål, enten fordi der ikke er en far i billedet eller fordi forældrene består af to kvinder og det adskiller sig lidt fra de andre børn. Så kan man tage snakken med barnet, når spørgsmålene kommer. 

Men i vores situation tror jeg ikke der vil være noget der vækker spørgsmål hos barnet. Det vil på alle måder virker som om min mand også er hendes biologiske far, men jeg ønsker ikke at det skal falde som en kæmpe bombe for hende, når hun bliver 18 år.

Jeg vil derfor meget gerne høre hvad andre par med donorbørn har gjort og hvad I kan anbefale?

Min veninde har et donorbarn. De fortalte barnet det lige fra starten af. De havde en lille sød historie om hvordan barnet var blevet til

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg venter vores første barn, en datter, her til september. Det er et donorbarn, da min mand er steril. Processen har heldigvis været rigtig god, vi kontaktede en klinik, fik en IVF og jeg blev gravid i første forsøg.

Det føles helt naturligt at min mand er hendes far og vi tænker og føler det som vores barn og ikke som et donorbarn. Men barnet skal jo vide at der er en donor og vi har valgt det åbne donorregister, så hun kan møde sin biologiske far, hvis hun ønsker det.

Men jeg er meget i tvivl om hvordan og hvornår vi skal fortælle hende at hendes far ikke er hendes biologiske far.

Jeg forestiller mig at der for mange donorbørn selv opstår nogle spørgsmål, enten fordi der ikke er en far i billedet eller fordi forældrene består af to kvinder og det adskiller sig lidt fra de andre børn. Så kan man tage snakken med barnet, når spørgsmålene kommer. 

Men i vores situation tror jeg ikke der vil være noget der vækker spørgsmål hos barnet. Det vil på alle måder virker som om min mand også er hendes biologiske far, men jeg ønsker ikke at det skal falde som en kæmpe bombe for hende, når hun bliver 18 år.

Jeg vil derfor meget gerne høre hvad andre par med donorbørn har gjort og hvad I kan anbefale?

Kender nogen med adoptivbørn som tog snakken da børnene begyndte at spørge til hvordan man laver børn. Ved godt det ikke er helt det samme, men en mulighed er da at fortælle barnet at det kan man gøre på flere måder, som f.eks. at du er blevet til på en klinik osv. 

tænker ikke man som forældre kan undgå spørgsmålet om hvordan man laver børn

Min veninde er donorbarn og hun fik det at vide da hun var ca 11 og det har hun været meget ked af  det ødelagde tilliden imellem hende og forældrene i en periode

Min venindes mand er også steril, deres børn har vidst altid at de er donorbørn. 
de har fået at vide at far er deres far, men da mor og far ønskede sig et barn skulle de have hjælp fordi far ikke kunne få børn selv, men der heldigvis er andre mænd der gerne donerer og hjælper mødre og fædre der ikke kan få børn - og så tager man til lægen og får hjælp på en klinik. De har faktisk lige besøgt klinikken med deres ældste på 12 fordi hun var nysgerrig på det.  

min kollegas kone har problemer med sine æg og de har derfor brugt donor æg, de har gjort det samme med at fortælle det som det er helt fra start. 

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg venter vores første barn, en datter, her til september. Det er et donorbarn, da min mand er steril. Processen har heldigvis været rigtig god, vi kontaktede en klinik, fik en IVF og jeg blev gravid i første forsøg.

Det føles helt naturligt at min mand er hendes far og vi tænker og føler det som vores barn og ikke som et donorbarn. Men barnet skal jo vide at der er en donor og vi har valgt det åbne donorregister, så hun kan møde sin biologiske far, hvis hun ønsker det.

Men jeg er meget i tvivl om hvordan og hvornår vi skal fortælle hende at hendes far ikke er hendes biologiske far.

Jeg forestiller mig at der for mange donorbørn selv opstår nogle spørgsmål, enten fordi der ikke er en far i billedet eller fordi forældrene består af to kvinder og det adskiller sig lidt fra de andre børn. Så kan man tage snakken med barnet, når spørgsmålene kommer. 

Men i vores situation tror jeg ikke der vil være noget der vækker spørgsmål hos barnet. Det vil på alle måder virker som om min mand også er hendes biologiske far, men jeg ønsker ikke at det skal falde som en kæmpe bombe for hende, når hun bliver 18 år.

Jeg vil derfor meget gerne høre hvad andre par med donorbørn har gjort og hvad I kan anbefale?

Jeg ville fortælle det løbende når i taler om forplantning, dvs. lige fra omkring 3-4 års alderen når de begynder at spørge hvor børnene kommer fra. Selvfølgelig ikke i detaljer, men blot at i har lånt nogle sædceller fordi far ikke havde nogen eller lign. På den måde bliver det naturlig viden og ikke et eller andet stort og evt. et chock senere hen

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg venter vores første barn, en datter, her til september. Det er et donorbarn, da min mand er steril. Processen har heldigvis været rigtig god, vi kontaktede en klinik, fik en IVF og jeg blev gravid i første forsøg.

Det føles helt naturligt at min mand er hendes far og vi tænker og føler det som vores barn og ikke som et donorbarn. Men barnet skal jo vide at der er en donor og vi har valgt det åbne donorregister, så hun kan møde sin biologiske far, hvis hun ønsker det.

Men jeg er meget i tvivl om hvordan og hvornår vi skal fortælle hende at hendes far ikke er hendes biologiske far.

Jeg forestiller mig at der for mange donorbørn selv opstår nogle spørgsmål, enten fordi der ikke er en far i billedet eller fordi forældrene består af to kvinder og det adskiller sig lidt fra de andre børn. Så kan man tage snakken med barnet, når spørgsmålene kommer. 

Men i vores situation tror jeg ikke der vil være noget der vækker spørgsmål hos barnet. Det vil på alle måder virker som om min mand også er hendes biologiske far, men jeg ønsker ikke at det skal falde som en kæmpe bombe for hende, når hun bliver 18 år.

Jeg vil derfor meget gerne høre hvad andre par med donorbørn har gjort og hvad I kan anbefale?

Min datter er kommet til med donoræg.. jeg tænker vi åbner op ( på børneniveau) i 4-5 års alderen. 

I kunne eventuelt lave en "bog" med en forsimplet og børnevenlig forklaring, som barnet efterhånden som det bliver ældre, selv vil kunne forstå mere og mere af og vil kunne være nysgerrig på og spørge ind til. På den måde kommer det lige så naturligt ind som al mulig anden læring.

Jeg har også en datter med donor. Dog som enlig. Vi var os selv indtil hun blev 3,5 år, hvorefter jeg mødte min kæreste, som hun i dag ser som sin far.

Men hun kan godt huske da vi bare var os, og jeg snakkede med hende om det ret tidligt. Jeg læste Karla bøgerne af Pia Olsen for hende. Som jeg syntes beskriver det ret fint. Dog er det en historie om en mor der vælger at få et barn som enlig, men med donor

Man kan lave en personlig bog på nettet med barnets navn osv. Jeg ville fortælle det så tidligt som muligt