Jeg var nogle uger tilbage til samtale på et job, jeg virkelig gerne vil have. Samtalen var skide gode. Kemien var lige i skabet, vi havde samme humor, og jeg havde det SÅ godt efter samtalen, fordi det bare flød, og de var så søde og anerkendende. Desværre gik jobbet til en, der havde en del erfaring med lige netop det job, imens min erfaring var mere parallel med. Sådan lidt tilsvarende hvis jeg som pædagog havde arbejdet med unge i fritidshjem og nu søgte job i børnehave, men dne anden havde masser af erfaring fra børnehave. Anyway, sådan er livet jo.
For et par dage siden får jeg et opkald fra lederen, der hvor jeg var til samtale. Hun siger, at de har fået en ny stilling, og de har besluttet at invitere nogle spændende kandidater tilbage, som var med til samtale sidste runde. Jeg tog den ikke i første omgang (sov en lur med min baby
), men selv om jeg først ringede tilbage senere, kunne jeg selv vælge, hvornår på dagen, jeg ville til samtale. Desuden gav hun mig nogle konkrete tips og "hjælperåd", der ville kunne hjælpe mig tættere på at få jobbet. Ved ikke om de ting er gode tegn.
Anyway, her anden gang vil jeg få en case, som jeg får et kvarter til at forberede. Så den tager samtalen udgangspunkt i.
Nu ved jeg bare ikke, hvordan jeg skal forberede mig på samtalen. Den normale forberedelse med at reflektere over, hvad jeg vil svare på de gængse spørgsmål synes lidt ved siden af, for det var jo den jeg svarede på ved den første samtale. Casen kender jeg ikke på forhånd.. Så ja, jeg kan bedst lide at være velforberedt, jeg ved bare ikke hvordan.
Hvad har i af tips?
Anmeld
Citér