Dødstrusler omkring min mor

Hej med mødre el. Kommende mødre ��

det er første gang jeg skriver herinde, så håber ikke i er for hårde ved mig�� he he 

jeg har virkelig brug for råd, da jeg føler jeg er på vej ind i en depression. Jeg har det forfærdeligt!

Jeg har fået et dårligt forhold til min mor efter hun har svinet mig til på baggrund af valg jeg har truffet for mig selv, min opdragelse er hun også utilfreds med, hun hader alle som “tager mig fra hende” og mange andre ting. Jeg er blevet svigtet meget som barn og er blevet udsat for flere ting pga hende. 

anyway, så har jeg lige født mine tvillingpiger for 2 uger siden og så modtager jeg så en besked på facebook fra hendes kæreste for nogle dage siden, hvor han truer med at slå hende ihjel og at jeg skal hente hende, men at han ikke kan fortælle om hun er død eller levende på det tidspunkt. 
Jeg blokerede ham og ringede straks til min mor for at fortælle det, jeg er nybagt mor og er ved at komme mig over en traumatisk fødsel samtidig med jeg er der for mine piger. Så har slet ikke overskud til al den drama.. Hun fortæller hun er flov over det og siger undskyld til mig og at han er psykopat, at jeg skal blokere ham, hun vil ringe til politiet osv. De havde vidst haft en diskussion og derfor skrev han til mig. 

Hun stoppede med at svare mig, så lå søvnløs hele natten fordi jeg ikke vidste om hun var død eller levende.. Uanset vores problemer sammen, så er hun jo stadig min mor Næste morgen skriver hun at han har skrevet undskyld og hun faldt i søvn.. Jeg valgte at se udenom det og komme videre med hende. Lige indtil vi facetimede i går, hvor hun er sammen med ham??? Fair, det ikkE mit problem MEN hun spørg om hun må sige hej til min datter og self må hun det, så viser hende og lader dem snakke (hun er 5) og så filmer hun fandme hendes kæreste og lader ham Snakke med min datter uden min tilladelse???! Jeg fik det fysisk dårligt da jeg så ham pga den besked han skrev til mig. Jeg fjernede facetime fra min datter og fortalte min mor at jeg ikke ville have det pga det der er sket. MEN så begynder hun at ligge alt overpå mig (som hun har gjort hele mit liv med hendes psykopat kærester vi har været på flugt fra da jeg var barn).. Hun fortæller mig at jeg gør det værre end det er og nu skulle de altså spise.. hun laver grimasser når hun taler til mig og jeg sagde “vil du være sød at stoppe med de ansigts grimasser? Det unødvendigt”.. Så siger hun hånende, nedladende imens hun smiler skævt “stop med at læs de der psykologi bøger du altid læser, du skaæ fandme ikke analysere mig?! Får du det fra dine bøger eller hvad?!” Og lige dér fik jeg bare den dårligste fornemmelse i kroppen, jeg følte mig lidt mobbet sf min mor fordi hun siger dette med mine bøger når hun ved jeg læser dem for at arbejde på miG selv grundet traume i bsrndommen (pga hende) + hun pludselig synes det er okay at hendes datter får dødstrusler omkring hende fra hendes kæreste og det er mig som overdriver?! 

jeg kan bare mærke på mig selv at jeg efterhånden er psykisk nedbrudt og at det er mine børn som holder mig oppe. Overordnet set har jeg det fantastisk, med mine børn, min kæreste, min svigerfamilie, mine veninder, arbejde osv. Alt spiller. Men min mor delen kører mig psykisk ned

hvad havde i gjort?

Anonym skriver:

Hej med mødre el. Kommende mødre ��

det er første gang jeg skriver herinde, så håber ikke i er for hårde ved mig�� he he 

jeg har virkelig brug for råd, da jeg føler jeg er på vej ind i en depression. Jeg har det forfærdeligt!

Jeg har fået et dårligt forhold til min mor efter hun har svinet mig til på baggrund af valg jeg har truffet for mig selv, min opdragelse er hun også utilfreds med, hun hader alle som “tager mig fra hende” og mange andre ting. Jeg er blevet svigtet meget som barn og er blevet udsat for flere ting pga hende. 

anyway, så har jeg lige født mine tvillingpiger for 2 uger siden og så modtager jeg så en besked på facebook fra hendes kæreste for nogle dage siden, hvor han truer med at slå hende ihjel og at jeg skal hente hende, men at han ikke kan fortælle om hun er død eller levende på det tidspunkt. 
Jeg blokerede ham og ringede straks til min mor for at fortælle det, jeg er nybagt mor og er ved at komme mig over en traumatisk fødsel samtidig med jeg er der for mine piger. Så har slet ikke overskud til al den drama.. Hun fortæller hun er flov over det og siger undskyld til mig og at han er psykopat, at jeg skal blokere ham, hun vil ringe til politiet osv. De havde vidst haft en diskussion og derfor skrev han til mig. 

Hun stoppede med at svare mig, så lå søvnløs hele natten fordi jeg ikke vidste om hun var død eller levende.. Uanset vores problemer sammen, så er hun jo stadig min mor Næste morgen skriver hun at han har skrevet undskyld og hun faldt i søvn.. Jeg valgte at se udenom det og komme videre med hende. Lige indtil vi facetimede i går, hvor hun er sammen med ham??? Fair, det ikkE mit problem MEN hun spørg om hun må sige hej til min datter og self må hun det, så viser hende og lader dem snakke (hun er 5) og så filmer hun fandme hendes kæreste og lader ham Snakke med min datter uden min tilladelse???! Jeg fik det fysisk dårligt da jeg så ham pga den besked han skrev til mig. Jeg fjernede facetime fra min datter og fortalte min mor at jeg ikke ville have det pga det der er sket. MEN så begynder hun at ligge alt overpå mig (som hun har gjort hele mit liv med hendes psykopat kærester vi har været på flugt fra da jeg var barn).. Hun fortæller mig at jeg gør det værre end det er og nu skulle de altså spise.. hun laver grimasser når hun taler til mig og jeg sagde “vil du være sød at stoppe med de ansigts grimasser? Det unødvendigt”.. Så siger hun hånende, nedladende imens hun smiler skævt “stop med at læs de der psykologi bøger du altid læser, du skaæ fandme ikke analysere mig?! Får du det fra dine bøger eller hvad?!” Og lige dér fik jeg bare den dårligste fornemmelse i kroppen, jeg følte mig lidt mobbet sf min mor fordi hun siger dette med mine bøger når hun ved jeg læser dem for at arbejde på miG selv grundet traume i bsrndommen (pga hende) + hun pludselig synes det er okay at hendes datter får dødstrusler omkring hende fra hendes kæreste og det er mig som overdriver?! 

jeg kan bare mærke på mig selv at jeg efterhånden er psykisk nedbrudt og at det er mine børn som holder mig oppe. Overordnet set har jeg det fantastisk, med mine børn, min kæreste, min svigerfamilie, mine veninder, arbejde osv. Alt spiller. Men min mor delen kører mig psykisk ned

 

hvad havde i gjort?

Kort sagt: jeg havde cuttet alt kontakt til min mor hvis det var mig. Ville ikke engang tøve med det. 

Ja det er din mor. Men du har ikke selv valgt at have sådan en mor. Du vælger derimod selv hvem du vil have i dit liv

Anonym skriver:

Hej med mødre el. Kommende mødre ��

det er første gang jeg skriver herinde, så håber ikke i er for hårde ved mig�� he he 

jeg har virkelig brug for råd, da jeg føler jeg er på vej ind i en depression. Jeg har det forfærdeligt!

Jeg har fået et dårligt forhold til min mor efter hun har svinet mig til på baggrund af valg jeg har truffet for mig selv, min opdragelse er hun også utilfreds med, hun hader alle som “tager mig fra hende” og mange andre ting. Jeg er blevet svigtet meget som barn og er blevet udsat for flere ting pga hende. 

anyway, så har jeg lige født mine tvillingpiger for 2 uger siden og så modtager jeg så en besked på facebook fra hendes kæreste for nogle dage siden, hvor han truer med at slå hende ihjel og at jeg skal hente hende, men at han ikke kan fortælle om hun er død eller levende på det tidspunkt. 
Jeg blokerede ham og ringede straks til min mor for at fortælle det, jeg er nybagt mor og er ved at komme mig over en traumatisk fødsel samtidig med jeg er der for mine piger. Så har slet ikke overskud til al den drama.. Hun fortæller hun er flov over det og siger undskyld til mig og at han er psykopat, at jeg skal blokere ham, hun vil ringe til politiet osv. De havde vidst haft en diskussion og derfor skrev han til mig. 

Hun stoppede med at svare mig, så lå søvnløs hele natten fordi jeg ikke vidste om hun var død eller levende.. Uanset vores problemer sammen, så er hun jo stadig min mor Næste morgen skriver hun at han har skrevet undskyld og hun faldt i søvn.. Jeg valgte at se udenom det og komme videre med hende. Lige indtil vi facetimede i går, hvor hun er sammen med ham??? Fair, det ikkE mit problem MEN hun spørg om hun må sige hej til min datter og self må hun det, så viser hende og lader dem snakke (hun er 5) og så filmer hun fandme hendes kæreste og lader ham Snakke med min datter uden min tilladelse???! Jeg fik det fysisk dårligt da jeg så ham pga den besked han skrev til mig. Jeg fjernede facetime fra min datter og fortalte min mor at jeg ikke ville have det pga det der er sket. MEN så begynder hun at ligge alt overpå mig (som hun har gjort hele mit liv med hendes psykopat kærester vi har været på flugt fra da jeg var barn).. Hun fortæller mig at jeg gør det værre end det er og nu skulle de altså spise.. hun laver grimasser når hun taler til mig og jeg sagde “vil du være sød at stoppe med de ansigts grimasser? Det unødvendigt”.. Så siger hun hånende, nedladende imens hun smiler skævt “stop med at læs de der psykologi bøger du altid læser, du skaæ fandme ikke analysere mig?! Får du det fra dine bøger eller hvad?!” Og lige dér fik jeg bare den dårligste fornemmelse i kroppen, jeg følte mig lidt mobbet sf min mor fordi hun siger dette med mine bøger når hun ved jeg læser dem for at arbejde på miG selv grundet traume i bsrndommen (pga hende) + hun pludselig synes det er okay at hendes datter får dødstrusler omkring hende fra hendes kæreste og det er mig som overdriver?! 

jeg kan bare mærke på mig selv at jeg efterhånden er psykisk nedbrudt og at det er mine børn som holder mig oppe. Overordnet set har jeg det fantastisk, med mine børn, min kæreste, min svigerfamilie, mine veninder, arbejde osv. Alt spiller. Men min mor delen kører mig psykisk ned

 

hvad havde i gjort?

Jeg kan desværre genkende mange af det du skriver fra min egen mor jeg var dog ikke selv mor på det tidpunkt hvor jeg tog valgt om af afbrød kontakt til hende. Men jeg var sammen sted psykisk som du er det var en hårdt beslutte men når jeg kigger tilbage havde jeg ikke andre valg hvis jeg skulke pas på mig selv det var mig der var mor for hende og ikke omvendt desværre har jeg mødt mange en som ikke har kunne forstå hvordan jeg kunne tag sådan et valg for hun er jo min mor.

Pas på dig selv dig og et kram herfra

Jeg synes, det lyder meget voldsomt, og jeg synes ikke, du skal lade dig køre ned af det eller lade det påvirke din familie.

Din mor lyder til at være psykisk syg, og hun virker desværre ikke til at have lyst til at gøre noget ved det - hverken for sin egen skyld eller for din.

Jeg tror også, jeg havde valgt at skære hende fra med besked om, at når hun viste, at hun ville gøre noget aktivt for at få det bedre, så ville du genoptage kontakten.

Selvom det kun er en lille del af jeres historie, så lyder det som om hun ikke er rask Jeg ville arbejde med at acceptere det og komme videre med egen familie i stedet. Desværre er der mange som må cutte med deres mor eller far, men det der lyder virkelig skadeligt for dig. 

Nu ved jeg godt det er din mor, men helt ærligt. Så snart jeg vidste hun var sammen med en igen som lige havde truet mig, havde jeg lagt på og skrevet til hende at jeg ikke længere ønskede kontakt af hensyn til mine børn 

Trusler skal man ikke spøge med slet ikke når man har børn. Dine børn er dit ansvar og du skal sørge for de er sikre.

Jeg ville cutte kontakten, og ikke længere bruge min energi på sådan et menneske. 

Det var hvad jeg gjorde for 3 år siden, med min egen mor. Og jeg er kommet videre i mit liv og har det fantastisk. 

Hej 

Jeg vægler at ligge den her link ind. Synes at hun psykolog giver en fantastisk svar. Jeg har selv valgt at følge det og der hjælp mig meget. Håber det måske kan hjælpe dig lidt.

https://www.baby.dk/debat/296936pi1/ordet-er-frit/eksperthjaelp-mor-for-mor.aspx

Hej du. 
Først og fremmest, et stort virtuelt kram til dig. 
Det lyder som en meget voldsom situation for dig, og jeg kan sagtens forstå dig. Jeg tror det bedste du kan gøre er, at søge hjælp hos en fagperson. Evt. hos en psykolog eller din læge. Det er ikke sikkert, at det er det rigtige for dig, at stoppe forbindelsen til din mor. Men i samarbejde med en psykolog (eller en anden fagperson) kan du måske finde frem til den rigtige måde, at håndtere det på for dig. Og få bearbejdet den traumatiske fødsel og alle de følelser du oplever her efter fødslen i forhold til din rolle som mor og i dit forhold til din mor og hendes voldige kæreste. Det lyder til, at der løbende er nogle konflikter og en del kaos omkring din mor. Så måske du kan få nogle redskaber til, at håndtere din mor fremover ud fra dine præmisser og dine behov. Også med henblik på at beskytte dig selv og dine børn mod det kaos. Hvis du frygter, at du er ved at få en fødselsdepression, så søg hjælp. Din læge vil også kunne give dig en henvisning til psykolog, hvis din læge vurdere det. 
Det er modigt og sejt, at du beskytter dine børn, og rækker ud til folk herinde! Håber at det hele løser sig for dig! 
Kram. 

Det var som om at du havde skrevet en beretning om min egen mor. Det lyder som min egen barndom og den barnlige måde de er på og at man skal være mor for sin egen mor, sige fra , sætte grænser hele tiden. Jeg har selv minimalt kontakt med min mor. Hun kender ikke rigtig mine børn og det har jeg sluttet fred med. Jeg får aldrig den mor jeg drømte om, mine børn får aldrig en mormor, jeg bliver selv i dårligt humør hver gang jeg har kontakt med min mor. Så mit råd er at stoppe kontakten helt eller kun snakke sjældent. Det andet nedbryder en. 
hele mit liv har jeg været bekymret for min mor, hun havde også psykopat kærester der nærmest tævede livet ud af hende osv men hver gang gik hun tilbage. 
Jeg nyder idag ikke at skulle tænke på hende hver dag og føle et ansvar- det bliver alligevel aldrig bedre