Hej alle sammen.
Da jeg blev gravid vejede jeg lige omkring 85 kg og nu i midten af uge 16 vejer jeg 76 kg, altså har jeg næsten tabt 10 kg og så vidt jeg ved er det meningen man skal tage på Der er ingen tegn på at noget skulle være galt med baby, som indtil videre er vokset præcis som den skal.
Men som førstegangs gravid, kan jeg jo ikke lade være med at bekymre mig. Jeg er ikke en af dem, som lider af stærk kvalme, men jeg har kastet op med jævne mellemrum og altid om aftenen. Jeg spiser måske lidt mindre end før graviditeten, da jeg hurtigere bliver mæt og de første 13-14 uger var jeg ikke rigtig interesseret i snacks, men jeg spiser altså
Kan jeg have tabt mig fordi jeg helt enkelt er overvægtig (ifølge bmi) og nu måske spiser lidt mere fornuftigt? Og kan det jeg har tabt have opvejet det som baby tager på inde i maven?
Jeg synes ikke selv at man kan se på min mave, at jeg er gravid, men min kæreste mener det kan være fordi jeg ser på min krop hver dag
Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her indlæg, måske bare lufte nogle tanker. Jeg har overvejet at give lægen et kald, men er der nogen grund til det, når alt andet virker helt normalt?
Anmeld
Citér