Abort i morgen men i tvivl om årsag til tvivl

Hej med jer.

Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her, men… skal efter planen have en bort i morgen. Har i forvejen tre børn som er store efterhånden og intet ønske om flere. Plads, økonomi, bil, parforhold passer heller ikke til flere børn. Rationelt er jeg afklaret… men alligevel ked af det. Jeg fravælger jo også for de børn jeg allerede har. Deres fødsler var risikable for primært mig men også lidt dem. Min tvivl handler i bund og grund om at både manden og jeg er startet i nyt job for nylig, og jeg hader mit. Så jeg jokede med at jeg hellere ville på barsel (ingen af os ønskede flere børn) og blev ved et uheld gravid. Lang historie kort føler jeg mig forpligtet til at tage imod et barn der kommer min vej… men reelt kan jeg slet ikke se det er muligt. Der er mange gode grunde til at det ikke duer og den eneste grund til at gøre det er at jeg ellers bliver ked af det. Man fortryder sikkert aldrig de børn man får!! Det tror jeg ikke. Men jeg kan nemt se mig selv være totalt ulykkelig over at sætte så mange mennesker i en svær livssituation, for det ville ikke være nemt for nogen med en udvidelse af familien. Suk.

Det hjalp lidt at skrive det

Du skal lige have et virtuelt kram med på vejen

Vil ikke råde dig til det ene eller det andet men har selv stået i situationen og jeg var i tvivl lige indtil 1 time før jeg fik aborten. Derefter var det en lettelse og jeg følte det var den rigtige beslutning. Det er nu 5 år siden og jeg har på intet tidspunkt fortrudt. 

Samtidig er den ældste søn jeg har var et uheld og ham har jeg bestemt heller ikke fortrudt selvom omstændighederne ikke var det bedste på det tidspunkt. �� 

Ravnholt skriver:

Du skal lige have et virtuelt kram med på vejen

Vil ikke råde dig til det ene eller det andet men har selv stået i situationen og jeg var i tvivl lige indtil 1 time før jeg fik aborten. Derefter var det en lettelse og jeg følte det var den rigtige beslutning. Det er nu 5 år siden og jeg har på intet tidspunkt fortrudt. 

Samtidig er den ældste søn jeg har var et uheld og ham har jeg bestemt heller ikke fortrudt selvom omstændighederne ikke var det bedste på det tidspunkt. �� 

 

Tusind tak for dine søde ord! Det betyder meget.

Jeg er også glad for at høre, at det kan lade sig gøre ikke at fortryde selv om man har børn. Før ville jeg ikke blinke med et øje, men helt irrationelt føler jeg mig som en dårlig mor hvis jeg ikke kan finde rum til er uplanlagt barn. Men sådan er det jo ikke, det tænker jeg ikke om andre… så hvorfor skal jeg om mig selv.

Det er dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste i sådan en situation 

Jeg fik en abort da min ældste var 9 måneder. Det var simpelthen et uheld under sex og jeg vidste at jeg ville blive gravid. Jeg skal bare tænke på det. Hverken min mand eller jeg ønskede barn nr. 2 på det tidspunkt da vores ældste sover rigtig dårligt. Vi var fuldstændig afklaret med at det var en abort jeg måtte igennem. Men derfor var jeg da stadig ked af det...

Jeg ville slet ikke have det barn. Men jeg får stadig et lille stik i hjertet når jeg tænker på det. Det er nu 6 år siden.

Jeg har accepteret det og det er en del af min livsfortælling. 3 år senere fik jeg min datter. Det fjernede meget af sorgen omkring det. I dag tænker jeg sjældent på det.

Kram til dig. Det er bare en oplevelse man gerne er foruden. 

Anonym skriver:

Jeg fik en abort da min ældste var 9 måneder. Det var simpelthen et uheld under sex og jeg vidste at jeg ville blive gravid. Jeg skal bare tænke på det. Hverken min mand eller jeg ønskede barn nr. 2 på det tidspunkt da vores ældste sover rigtig dårligt. Vi var fuldstændig afklaret med at det var en abort jeg måtte igennem. Men derfor var jeg da stadig ked af det...

Jeg ville slet ikke have det barn. Men jeg får stadig et lille stik i hjertet når jeg tænker på det. Det er nu 6 år siden.

Jeg har accepteret det og det er en del af min livsfortælling. 3 år senere fik jeg min datter. Det fjernede meget af sorgen omkring det. I dag tænker jeg sjældent på det.

Kram til dig. Det er bare en oplevelse man gerne er foruden. 

Tusind tak for at dele din historie. Jeg tror også at det kan være den rigtige beslutning men trist og hårdt på samme tid.

Jeg er glad for at det fylder mindre nu

Det er man nemlig gerne foruden! Men principielt er jeg stor tilhænger af muligheden for og ret til abort. Alligevel er det jo svært at træffe beslutningen…

Tak

Kære du

Jeg synes at det lyder som et rigtig svært, men også kærligt valg, du står overfor. Omsorg og omtanke for den familie du allerede har og for dig selv og dit parforhold.

Den der med, at man ikke fortryder de børn man får, den bør vi i øvrigt snart se at rykke videre fra. Der er desværre masser at mennesker som fortryder deres barn, måske fordi timingen var gal, fordi det væltede læsset, fordi det havde uoverskuelige konsekvenser, osv. Men det er så super tabubelagt, at det er meget sjældent, at nogen tør tale om det.

Held og lykke med det hele.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Kære du

Jeg synes at det lyder som et rigtig svært, men også kærligt valg, du står overfor. Omsorg og omtanke for den familie du allerede har og for dig selv og dit parforhold.

Den der med, at man ikke fortryder de børn man får, den bør vi i øvrigt snart se at rykke videre fra. Der er desværre masser at mennesker som fortryder deres barn, måske fordi timingen var gal, fordi det væltede læsset, fordi det havde uoverskuelige konsekvenser, osv. Men det er så super tabubelagt, at det er meget sjældent, at nogen tør tale om det.

Held og lykke med det hele.

Tusind tak for din betænksomme besked!! Det betyder alverden for mig

Jeg er grundlæggende enig med dig, og derfor må det sværeste valg træffes i dag. Tak

Er du ok..?

Det er bare ikke en nem situation  jeg blev gravid med nummer tre og det var ikke planlagt! Jeg var sådan i tvivl om hvad jeg skulle gøre. Jeg valgte at beholde og har så et trekløver idag. 
ingen kan råde dig - følg din intuition og hvad der virker rigtigt

kæmpe stort kram til dig!

Kastanje skriver:

Er du ok..?

Hej

Det var en meget hård dag i går! Mine øjne er stadig helt hævede. Men tror jeg er ok. Jeg er helt sikkert ked af det og føler mig som en katastrofe. Men jeg fornemmer, at lettelsen måske kan være på vej, når min krop har gjort hvad den skal osv. Og glæder mig til at kunne være der ordentligt for mine børn og så håber jeg det (stadig) giver mening.