Solskinshistorier om sammenbragte familier?

Jeg vil give dig et hint om at lytte til podcasten “ekstra mor” på Podimo. 
Jeg har fået en del ud af at lytte til det, i forhold til mine bonusdrenge og et svært samarbejde med deres mor. 
Selvom alt kan se lyst og let ud, så kan de mindste ting fylde i en hverdag med dine og mine i børn og forskellige syn på tilværelsen give udfordringer. 

Anonym skriver:

Jeg vil give dig et hint om at lytte til podcasten “ekstra mor” på Podimo. 
Jeg har fået en del ud af at lytte til det, i forhold til mine bonusdrenge og et svært samarbejde med deres mor. 
Selvom alt kan se lyst og let ud, så kan de mindste ting fylde i en hverdag med dine og mine i børn og forskellige syn på tilværelsen give udfordringer. 

Tak, jeg vil helt sikkert give den et lyt! 

i forhold til samarbejde med øvrige forældre, ved jeg/vi heldigvis at det ikke bliver et problem. Vi har begge delt børn i 7-8 år og vi har begge haft en partner siden børnenes andre forældre. Så hele showet med reaktioner på nye partnere osv osv, kender vi og ved at det heldigvis ikke er noget der påvirker noget som helst. Der er ingen sure miner, jalousi eller andet gøjl og drama.

men jeg er absolut spændt på - her til at starte med - bare at se dynamikken mellem min kæreste og hans børn. Hvordan de “gør”. han har jo fortalt lidt, og synes hans måde at være far på lyder helt ok. Men om virkeligheden stemmer 100% med det han siger, ved jeg jo først når jeg har været i det i noget tid.  

Vi har sammenbragte børn. I alderen 5-16 år. De bor hos os. Vores teenagere er de bedste venner i verden. De to skriver/ringer sammen konstant når de ikke er sammen og de er sammen non stop, når de er hos os. Alle vores børn er super med hinanden på kryds og tværs og har været det fra den første dag. De kalder hinanden bror/søster. Jeg elsker de børn og jeg gør alt for dem, hver dag. Det var solskinshistorien

Og så til “Forholdet til eksen” (på den ene side) er dog så elendigt at det overgår en hver fantasi Det har ikke splittet vores familie ad og det kommer det heller ikke til. Men hold nu op jeg ville ønske det havde været anderledes. Det har kostet en formue i penge (som et hus i provinsen) og en masse tårer og sygedage. Men min mand skal ikke straffes for at han har en eks. som er så svær at håndtere. Jeg bliver og jeg elsker børnene. 

Mine forældre blev skilt da jeg var tre år, og min storebror var seks år. Min far fik en ny kæreste et års tid senere, og hun har to sønner der er nogle år ældre end min storebror og mig. Min far og min bonusmor tog det stille og roligt, og vi begyndte med at tage på Bakken, zoologisk have osv. i nogle timer ad gangen. Hånden på hjertet, har jeg intet dårligt at sige om at vokse op i en sammenbragt familie. Jeg ser min bonusmor som en mor, og er faktisk tættere på hende end min biologiske mor (jeg boede hos min far), og jeg elsker mine bonusbrødre ligeså højt som min biologiske bror. Jeg har også hørt mange skræmmehistorier om sammenbragte familier, men som en anden skriver, vil man altid høre skræmmehistorier.

Jeg har ny partner, og mine børn ELSKER ham og han elsker dem og gør alt for dem, det er så rørende. Det samme med hans familie. 

Min x derimod havde en kæreste i 2 år som behandlede mine børn som lort og kommunen sagde, at jeg skulle tilbageholde børnene, fordi hun var en trudsel for deres trivsel på alle måder. Hun mobbede dem, truede dem, tvang dem til ting, behandlede dem rigtig usselt osv. 

Min egen stedmor og andre stedmødre jeg kender til har været nogle værre kællinger. Der findes, efter mine erfaringer, langt flere gode bonusfædre end stedmødre derude. 

Jeg har et tættere forhold til mine bonusbørn end deres egen mor. Her i teen årene har jeg oplevet det som værende en fordel at være bonus i stedet for bio. De deler alle hemmeligheder med mig og jeg kan tale med dem om alt muligt skørt. Jeg holder tæt med hemmelighederne og deler dem ikke med far. Men jeg gør også alt for dem.. kører til fester, holder fester, henter, lektiehjælp osv osv osv. 

Vi startede vores møde med hinanden i tivoli, det var hyggeligt. Så blev det til korte besøg og efter 2-3 mdr blev det til overnatning hvor børnene også var der:-) nu er de næste voksne, et par af dem. Jeg vil aldrig undvære dem. 

Hvordan gik det så?

Anonym skriver:

Hvordan gik det så?

Jamen det er gået meget stille og roligt. Vi tog springet til at møde hinandens børn engang i starten af juni tror jeg. 
det er stadig meget nyt og vi har ikke brugt en masse tid sammen allesammen endnu. Vi har spist aftensmad sammen alle sammen 1 gang og det var ganske hyggeligt. Ellers er det mere et par eftermiddagstimer her og der.

og når den ene er uden børn, kommer man forbi hos den der stadig har børn hjemme. Ikke hver dag men måske 1-2 dage (ud af de 4 dages overlap der er indtil vi begge er børnefrie)

jeg ved ikke rigtig hvordan vi kommer nærmere noget som helst. Jeg tror det kommer i takt med at vi lærer hinandens børn bedre at kende. Så bliver de måske mere dus med det hele. 

han har jo 2 store drenge, den ene myndig. Og jeg har 2 lidt yngre. Min ældste og hans yngste er der kun 2år i mellem. Men de er begge generte typer der ikke tager initiativ til kontakt overhovedet. Det håber jeg kommer lidt hen ad vejen, for de kunne godt blive gode sammen tror jeg  

men som sagt. Det er stadig kun i sin spæde begyndelse det hele  

jeg har dog fundet ud af at hans drenge er præcis som han har fortalt og jeg kan kun synes de er nogen virkelig gode drenge  jeg glæder mig til at komme mere ind på livet af dem