Jeg ved ikke hvilken aftale jeg skal lave med far

Jeg har tre børn med min eks. 
1 år , 4 år og 10 år

han har dem hver anden weekend. 
Men han skriver hver gang og det ender med jeg må lave om i mine egne planer og hente dem før tid, både i forhold til dag og tidspunkt. 

han sagde forleden at han ikke kan have dem så længe han har det skidt, og han foreslog han havde et barn af gangen hver anden weekend, men kun de to store på 4 og 10. Og så siger han “jeg ved ikke hvad vi gør for jeg sp ser hende “ altså vores mindste 

jeg er så ked af det. 

Er der nogle der har nogle forslag til hvad jeg kan give af forslog til det hele ? Kan det virkelig være rigtig at han kan få 1 barn hver anden weekend på skift og så ikle den mindste. 

Anonym skriver:

Jeg har tre børn med min eks. 
1 år , 4 år og 10 år

han har dem hver anden weekend. 
Men han skriver hver gang og det ender med jeg må lave om i mine egne planer og hente dem før tid, både i forhold til dag og tidspunkt. 

han sagde forleden at han ikke kan have dem så længe han har det skidt, og han foreslog han havde et barn af gangen hver anden weekend, men kun de to store på 4 og 10. Og så siger han “jeg ved ikke hvad vi gør for jeg sp ser hende “ altså vores mindste 

 

jeg er så ked af det. 

Er der nogle der har nogle forslag til hvad jeg kan give af forslog til det hele ? Kan det virkelig være rigtig at han kan få 1 barn hver anden weekend på skift og så ikle den mindste. 

 

Altså i “lovens øjne” kan du ikke påtvinge ham samvær - hverken med en eller flere af børnene. Men samtidig har han ret til samvær. 
Jeg ville kontakte en sagsbehandler ved familiehuset og bede om vejledning, evt hvor i kommer op sammen og snakker med en der også kan fagligt forsvare at det vil være uhensigtsmæssigt. Så du ikke bliver den sure eks der siger det, men det kommer fra en anden. Så kan i også få skrevet samværsaftalen ned og gå efter det. 

Jeg er en mor, der har det skidt (med psykoser) og jeg synes det er virkelig hårdt at have mit (ene) barn en hel weekend af gangen og han er endda 12. Din eksmand kan ikke gøre for, at han har det skidt og ikke kan magte det, og han bliver ikke en bedre far hvis du presser ham. Ikke, at jeg siger, at du vil gøre det. Jeg synes, at I skal prøve at lave kortere samvær. Hvad med, at han havde dem to gange om ugen, men kun nogle timer ad gangen? Eller at han besøgte dem et hos bedsteforældrene? Jeg synes virkelig at I skal gøre hvad I kan for at han ikke mister forbindelsen til dem. Og heller ikke den yngste. 

Anonym skriver:

Jeg har tre børn med min eks. 
1 år , 4 år og 10 år

han har dem hver anden weekend. 
Men han skriver hver gang og det ender med jeg må lave om i mine egne planer og hente dem før tid, både i forhold til dag og tidspunkt. 

han sagde forleden at han ikke kan have dem så længe han har det skidt, og han foreslog han havde et barn af gangen hver anden weekend, men kun de to store på 4 og 10. Og så siger han “jeg ved ikke hvad vi gør for jeg sp ser hende “ altså vores mindste 

 

jeg er så ked af det. 

Er der nogle der har nogle forslag til hvad jeg kan give af forslog til det hele ? Kan det virkelig være rigtig at han kan få 1 barn hver anden weekend på skift og så ikle den mindste. 

 

Det er som en andre skriver ikke hans skyld, at han har det psykisk skidt. Når du skriver “ kan det virkeligt være rigtigt..?” Det er lidt dømmende. Han gør det ikke af ond vilje. 3 børn på den alder de har er et stort arbejde. Hvis man har det psykisk skidt kan jeg godt forstå, at det bliver for meget. 

Jeg ville foreslå kortere aftaler hvor de på skift alle sammen er på besøg hos ham - kun en overnatning eller ‘en tur i zoo eller….. fra fredag til søndag er for meget. Det siger din erfaring jo også, når han ringer hver gang. 

Jeg giver ikke meget for de medfølende kommentarer. Helt ærligt at man ikke magter sin egne børn en weekend hver 14 dag. Come on hvorfor har man så fået børn, hvis de havde været sammen havde han haft dem 24/7, tænk hvis mor heller ikke "magtede dem" så stod der pludselig tre børn uden forældre. Man må simpelthen lige manden sig op når det gælder ens børn, jeg forstår udemærket hvis TS er sådan lidt øh hvad nu og hvad med den lille.

Jeg aner ingenting om rettigheder, da jeg stadig er sammen med børnenes far her, men ville da helt sikkert snakke med far og høre hvad han lige har tænkt sig, om han ønsker at være en del af deres liv eller ej. For så bliver det en weekend om måneden for de store og ingenting for den lille? Så deres relation vil da bestemt forringes og den lilles ret hurtigt være ikke eksisterende

Jeg giver ikke meget for de medfølende kommentarer. Helt ærligt at man ikke magter sin egne børn en weekend hver 14 dag. Come on hvorfor har man så fået børn, hvis de havde været sammen havde han haft dem 24/7, tænk hvis mor heller ikke "magtede dem" så stod der pludselig tre børn uden forældre. Man må simpelthen lige manden sig op når det gælder ens børn, jeg forstår udemærket hvis TS er sådan lidt øh hvad nu og hvad med den lille.

Jeg aner ingenting om rettigheder, da jeg stadig er sammen med børnenes far her, men ville da helt sikkert snakke med far og høre hvad han lige har tænkt sig, om han ønsker at være en del af deres liv eller ej. For så bliver det en weekend om måneden for de store og ingenting for den lille? Så deres relation vil da bestemt forringes og den lilles ret hurtigt være ikke eksisterende

Og jeg giver så ikke meget for folk der ikke forstår psykisk sygdom - hvis det er det der er tilfældet for ts ex mand. Og nej - der er vel ingen der får børn velvidende, at de ikke ville kunne magte dem..??? Det siger sig selv. Men lidelser kan ramme efter at man får børn.?

Hvad tror du helt seriøst vil komme positivt ud af st presse en der ligger ned.? Ville du bede en med stress om at gå på arbejde og bide tænderne sammen - nej vel..? 

og ja - i de tilfælde hvis det rammer begge parter må familie eller kommunen ind over og hjælpe.

Hvis han lige nu er i stand til at varetage relationen med de to ældste, er det vel alt andet lige bedre, end at han forsøger at varetage relationen med alle tre børn og knækker på det. Forhåbentligt kan tid gøre, at han får det bedre, og så kan relationen til den yngste opbygges.

Soonmom skriver:

Jeg giver ikke meget for de medfølende kommentarer. Helt ærligt at man ikke magter sin egne børn en weekend hver 14 dag. Come on hvorfor har man så fået børn, hvis de havde været sammen havde han haft dem 24/7, tænk hvis mor heller ikke "magtede dem" så stod der pludselig tre børn uden forældre. Man må simpelthen lige manden sig op når det gælder ens børn, jeg forstår udemærket hvis TS er sådan lidt øh hvad nu og hvad med den lille.

Jeg aner ingenting om rettigheder, da jeg stadig er sammen med børnenes far her, men ville da helt sikkert snakke med far og høre hvad han lige har tænkt sig, om han ønsker at være en del af deres liv eller ej. For så bliver det en weekend om måneden for de store og ingenting for den lille? Så deres relation vil da bestemt forringes og den lilles ret hurtigt være ikke eksisterende

Jeg håber for dig og dine børn, at I aldrig kommer til at opleve psykisk sygdom eller alvorlig modgang. Det bliver kun hårdere og sværere, hvis man tror, at man "bare" kan tage sig sammen. 

Soonmom skriver:

Jeg giver ikke meget for de medfølende kommentarer. Helt ærligt at man ikke magter sin egne børn en weekend hver 14 dag. Come on hvorfor har man så fået børn, hvis de havde været sammen havde han haft dem 24/7, tænk hvis mor heller ikke "magtede dem" så stod der pludselig tre børn uden forældre. Man må simpelthen lige manden sig op når det gælder ens børn, jeg forstår udemærket hvis TS er sådan lidt øh hvad nu og hvad med den lille.

Jeg aner ingenting om rettigheder, da jeg stadig er sammen med børnenes far her, men ville da helt sikkert snakke med far og høre hvad han lige har tænkt sig, om han ønsker at være en del af deres liv eller ej. For så bliver det en weekend om måneden for de store og ingenting for den lille? Så deres relation vil da bestemt forringes og den lilles ret hurtigt være ikke eksisterende

Nu kan man jo blive ramt af psykisk sygdom EFTER man har fået børn. 
godt nok en usympatisk besked og tydeligt at du ikk aner en klap om psykisk sygdom.