Åbne parforhold part 2

 Det her har været den vildeste tråd jeg nogensinde har oprettet på baby.dk 

sjovt, inspirerende at høre fra nogen som gav mig gode råd. Og delte erfaringer. 
fedt nogen kunne få mig helt derud hvor jeg faktisk forsvarede mig selv fordi jeg følte mig tilpas provokeret over, at blive kaldt: barnlig, illoyal, utro og ikke mindst “ikke voksen” - det går langt over hvad jeg ville ha fundet mig i min ægte hverdag med kolleger osv. Dog er emnet ikke et jeg lige ville tage op i frokostpausen på job, så jeg håbede søde mennesker her ville hjælpe mig - hvor jeg ku være anonym. 
jeg HÅBER I som har så meget foragt mod åbne parforhold vil lære jeres børn om mangfoldighed og ligeværd uanset køn, seksualitet osv - jeg vil naturligvis ikke dele dette med mine børn - men hvis de en dag i deres voksen liv delte sådan noget med mig eller mødte nogen som var anderledes end dem selv, lære dem, at møde folk med åbenhjertet og medmenneskelig nysgerrighed istedet for fordomme  

tak til alle jer der faktisk forsvarede mig lidt og tak til jer der foragtede mig - jeg har lært en masse i denne tråd. Om mig selv - og forskellighed for forhold og liv  

Hvorfor behovet om at oprette endnu en tråd? Hvad skal vi debattere yderligere her?

Anonym skriver:

Hvorfor behovet om at oprette endnu en tråd? Hvad skal vi debattere yderligere her?

Du kan jo lade være at svare ?

Anonym skriver:

 Det her har været den vildeste tråd jeg nogensinde har oprettet på baby.dk 

sjovt, inspirerende at høre fra nogen som gav mig gode råd. Og delte erfaringer. 
fedt nogen kunne få mig helt derud hvor jeg faktisk forsvarede mig selv fordi jeg følte mig tilpas provokeret over, at blive kaldt: barnlig, illoyal, utro og ikke mindst “ikke voksen” - det går langt over hvad jeg ville ha fundet mig i min ægte hverdag med kolleger osv. Dog er emnet ikke et jeg lige ville tage op i frokostpausen på job, så jeg håbede søde mennesker her ville hjælpe mig - hvor jeg ku være anonym. 
jeg HÅBER I som har så meget foragt mod åbne parforhold vil lære jeres børn om mangfoldighed og ligeværd uanset køn, seksualitet osv - jeg vil naturligvis ikke dele dette med mine børn - men hvis de en dag i deres voksen liv delte sådan noget med mig eller mødte nogen som var anderledes end dem selv, lære dem, at møde folk med åbenhjertet og medmenneskelig nysgerrighed istedet for fordomme  

 

tak til alle jer der faktisk forsvarede mig lidt og tak til jer der foragtede mig - jeg har lært en masse i denne tråd. Om mig selv - og forskellighed for forhold og liv  

 

Du burde prøve at oprette tråden uden mulighed for anonymitet og se hvor mange af fornægterne der kun kan tale shit om andre der tør at stå frem. 
for lur mig om ikk de kun ytre sig fordi de kan gemme sig bag deres anonymitet. I den virkelige verden ville de aldrig ytre sig på den måde 

Anonym skriver:

Hvorfor behovet om at oprette endnu en tråd? Hvad skal vi debattere yderligere her?

Det var en tak til jer alle - ikke en debat

Du kan jo lade være at svare ?

Ja det kan jeg da, men det var vel blot nemmere at skive indlægget i den pågældende debat

Selv tak, jeg kunne desværre ikke bidrage med erfaringer, men kun min egen (positive) holdning til emnet. Jeg synes også, at det er vildt at så mange har lyst til at komme med deres fordomme/foragt. Hvordan du og din mand lever angår sådan set ikke andre. Hvis man ikke har lyst til at leve polyamorøst kan man jo bare lade være. 

Jeg har lidt svært ved at lægge emnet fra mig, men jeg tænker, at man jo heller ikke begynder at fortælle sine monogame venner og bekendte hvor indskrænket og kedeligt deres liv er. Jeg har veninder, der kun har været sammen med den samme mand siden de var 17 år (vi er 37). Det ville jeg aldrig kunne, men jeg begynder jo ikke at sige til dem, at de er gået glip af noget. Ligesom, at de ikke ytrer sig om, at det er mærkeligt, at jeg ikke har kunnet få et parforhold til at vare i 20 år.

Kontrast skriver:

Jeg har lidt svært ved at lægge emnet fra mig, men jeg tænker, at man jo heller ikke begynder at fortælle sine monogame venner og bekendte hvor indskrænket og kedeligt deres liv er. Jeg har veninder, der kun har været sammen med den samme mand siden de var 17 år (vi er 37). Det ville jeg aldrig kunne, men jeg begynder jo ikke at sige til dem, at de er gået glip af noget. Ligesom, at de ikke ytrer sig om, at det er mærkeligt, at jeg ikke har kunnet få et parforhold til at vare i 20 år.

Min mand og jeg har været sammen siden jeg var 15 og ham 18. Så knap 21 år har vi på bagen sammen jeg elsker ham højere end jeg kan beskrive. Han er min bedste ven, og jeg kunne aldrig forestille mig er liv uden ham - vi er virkelig forbundet. Den helt store årsag til vi er sammen den dag idag, er at vi AlDRIG har lagt bånd på hinanden. Min mand har været udstationer flere gange, og jeg har altid været vild og flyvsk - haft brug for action og spænding. Og igennem årene er sexlivet blevet mere og mere fantastisk og fantasifuldt - og jeg har aldrig tøvet med at snakke om hvad han kan lide - hvad jeg kan lide og at jeg tænder på opmærksomheden fra andre mænd. Det giver mig er kick og en masse selvtillid som jeg har taget med hjem i sengen og han synes jo netop derved, jeg også bliver en bedre elsker, en gladere kone med spræl i - vi gør det, som gør os glade og spiller hinanden gode i en travl hverdag med tre børn og hvad der følger med i det! Nu snakkede vi så om, om vi kunne tage den skridtet videre - men jeg ved det ikke- men tanken er fræk…. Begge veje rundt

 Det her har været den vildeste tråd jeg nogensinde har oprettet på baby.dk 

sjovt, inspirerende at høre fra nogen som gav mig gode råd. Og delte erfaringer. 
fedt nogen kunne få mig helt derud hvor jeg faktisk forsvarede mig selv fordi jeg følte mig tilpas provokeret over, at blive kaldt: barnlig, illoyal, utro og ikke mindst “ikke voksen” - det går langt over hvad jeg ville ha fundet mig i min ægte hverdag med kolleger osv. Dog er emnet ikke et jeg lige ville tage op i frokostpausen på job, så jeg håbede søde mennesker her ville hjælpe mig - hvor jeg ku være anonym. 
jeg HÅBER I som har så meget foragt mod åbne parforhold vil lære jeres børn om mangfoldighed og ligeværd uanset køn, seksualitet osv - jeg vil naturligvis ikke dele dette med mine børn - men hvis de en dag i deres voksen liv delte sådan noget med mig eller mødte nogen som var anderledes end dem selv, lære dem, at møde folk med åbenhjertet og medmenneskelig nysgerrighed istedet for fordomme  

 

tak til alle jer der faktisk forsvarede mig lidt og tak til jer der foragtede mig - jeg har lært en masse i denne tråd. Om mig selv - og forskellighed for forhold og liv  

 

Er en part 2 virkelig nødvendig?

Jeg kender flere, der har åbnet deres forhold, og det er altid endt med, at en af dem er blevet jaloux eller har fået følelser for en af sexpartnerne.

Personligt finder jeg tanken om at inddrage andre mennesker i mit og min kærestes sexliv frastødende, men det betyder ikke, at jeg ikke går ind for mangfoldighed og ligeværd.