Tør vi prøve igen?

Nu ved jeg ikke hvad det præcis er der har udløst både efterfødselsdepression og depressionen, men da de begge tidsmæssigt er i forbindelse med fødsel, så ville jeg være meget påpasselig med et barn mere lige nu, hvis jeg var i dine sko. Grunden til det er at når man har været så uheldig at gå ned med flaget flere gange, kan være så uheldig at én gang mere kan være dén gang der giver permanente skader i hjernen. Jeg har flere i min omgangskreds som i forskellige grader har skader efter at være gået ned flere gange og aldrig rigtig kommet ovenpå igen før den næste nedtur satte ind. Én deriblandt med en decideret hjerneskade på baggrund af svære depressioner, en anden siger at vedkommende ikke kommer til at overleve en ny depression fordi det var så tæt på at gå helt galt forrige gang. Alle advarer og siger at man virkelig skal lytte til kroppens signaler og passe på sin psyke så man ikke ender som dem. 

Det er ikke for skræmme men en påmindelse om at være så meget i bedring at sandsynligheden for at ryge ned igen er minimal - da du netop ikke kan forudsige hvor hårdt det kan ramme - både dig og indirekte din familie. Det vil helt sikkert være en god idé at høre læge og terapeuts holdning til det. De kender også bedre til baggrunden for det hele. 

Alt det bedste herfra

Jeg er den dumme og synes absolut ikke í skal få flere børn. Desværre.

Selv om du er velmedicineret, når du har haft 2 så kraftige reaktioner, så vil du altid være i risiko for at få det igen og i værste tilfælde kan det blive til en psykose.

Jeg kender en der har havt depressioner og hun har fået 2 børn. Og selv om hun er medicineret så frygter jeg for det liv de får med en mor der falder ned i depressioner en gang indimellem.

Ville hellere fokusere på de 2 dejlige børn du har og sørge for at holde dig rask uden at spekulere på om hvornår og hvis du evt bliver syg igen. Det kræver et utroligt netværk at holde en mor oppe uden at børnene skal lægge mærke til det. 

Kender også en kvinde hvis mor var deprimeret, da kvinden var barn. Og hun hader sin mor for det liv hun havde som barn

Hvis jeg skal være ærlig, så ville jeg råde jer til at lade være.. Jeg kender følelsen med at have hjerterum til en mere.. Jeg selv er i sorg over, at vi nok aldrig får flere børn.. MEN jeg har ligesom dig noget negativt i bagagen, som også kom frem fra en skyfri himmel, da jeg blev gravid med min datter.. 

Jeg endte med svær depression og belastningsreaktion med datteren, da hun også havde kolik og generelt bare hadede søvn.. Vi valgte dog at få et barn mere, efter jeg havde været ude af medicin i et års tid.. Og selvom vores søn er virkelig nem, og jeg generelt er over både depression og belastningsreaktion, så kan jeg godt mærke, at jeg bliver udfordret, når der er søvnmangel eller et nyt tigerspring eller noget 3..

Derfor har vi nu valgt, at min kæreste skal steriliseres, selvom jeg bestemt altid havde forestillet mig at have 3 børn.. Men tør simpelthen ikke at lade det gå udover de to andre børn.. Og det er også mine tanker omkring jer 

Det ville jeg bestemt ikke råde jer til lige nu

Anonym skriver:

Bør/tør vi få barn nr 3?

Jeg har to børn på hhv 2 og 4 år, sunde og raske og dejlige. Med den store fik jeg en efterfødselsreaktion som åbnede op for en rygsæk der åbenbart indeholdt en rigtig grim bagage. Noget jeg havde fortrængt. Da jeg jeg fik min yngste (den dag Danmark lukkede ned og vi alle befandt os i en pandemi), blev tæppet trukket helt væk under mig og jeg gik ned med svær depression og var rigtig, rigtig syg.

Nu er jeg velmedicineret, jeg går i terapi og min mand og jeg har truffet nogle valg i hverdagen der gør at vi har det meget bedre end nogensinde. Jeg er endda kommet i virksomhedspraktik 6 timer om ugen for første gang i 4 år (pga sygemelding).

Men tør vi få et barn mere? Vi har hjerterum og plads til én til, men hvad hvis jeg bliver syg? Vores to, levende børn må ikke blive tabt i vores egoistiske valg om at sætte en mindre søskende i verden.

Jeg selv tænkte på t snakke med min læge inden vi evt begyndte på baby nr 3.

Men er der noget vi mangler at tage højde for? Nogen der har erfaringer med lignende?

Jeg ville ikke turde et barn mere i jeres situation. Min situation ligner lidt, jeg blev rigtig psykisk syg efter barn nr 2. Jeg var helt nede og skrabe bunden. Jeg har det væsentligt bedre nu, er velmedicineret og starter snart op i et langsomt aktiveringsforløb i jobcentret. 

Men fordi min sygdom blev udløst efter fødslen af nr 2 har jeg valgt at jeg ikke skal have flere børn. Sæt nu jeg blev endnu mere syg næste gang? Der må hensynet til de 2 der allerede er her veje tungere end mit eget ønske om endnu en baby. 

Jeg har valgt at blive steriliseret fordi anden prævention fungerer dårligt for mig, selvom jeg ville ønske at jeg skulle have en baby mere om et par år. Men det tør jeg simpelthen ikke.

Jeg ville bestemt heller ikke turde sætte et barn mere i verdenen lige nu med den bagage, du har. Hensynet til de to børn, I allerede har er større. Og 2 børn er da skønt og fint. 
Du skriver, du arbejder 6 timer om ugen. Dejligt, at du er kommet så langt, men 6 timer er alligevel kun 6 timer og en indikation på, at du ikke er helt ovenpå endnu. 

Jeg ville parkere den, men ikke lægge den helt væk. Hvem ved, hvordan det hele ser ud om 4-5 år, når børnene er blevet det ældre og mere selvkørende. Måske der venter en efternøler derude i fremtiden. 

Min historie er lidt ekstrem, jeg har lidt af depressioner og psykoser, siden min søn på snart 12 blev født. Jeg bliver squ også ind i mellem ked af, at jeg aldrig får flere børn, men tør ikke at udfordre skæbnen.