Anonym skriver:
Okay - hvad har været DYREST for jer - et eje et hus eller at bo til leje?
Jeg bor til leje til en fast leje hver måned. 110 kvm, 3 værelser, 7000 kr.(eksl forbrug)
Min kæreste mener, at det er billigere at købe hus - men jeg tror, at selvom det faste månedlige beløb, man betaler, måske godt kan blive lavere, så er der jo virkelig meget vedligehold, reparationer og forbedringer, som gør, at det i sidste endnu bliver dyrere at eje. Især fordi vi ikke snakker moderne parcelhus, men ældre (nyistandsat) bolig på landet.
Så hvad har været dyrest for jer? I må meget gerne uddybe.
Alle tal er taget fra vores budgetter fra henholdsvis 2018 hvor vi boede til leje og fra det sidste år i eget hus. Alle tal er delt op så de fremgår som månedlige udgifter, dvs. kvartalsvise tal fx. Er delt ud så de vises som månedlige udgifter.
Lejebolig gennem boligforening tilbage i 2018 i rækkehus på 84m2, midt i større by:
Husleje: 5.455kr
Vand forsyningsselskab: 569kr
Fjernvarme: 574kr
Strøm: 632kr
ialt: 7.230kr
Komfur, emhætte, ovn, varmebeholder og alt i huset blev vedligeholdt af boligforeningen ud over det som var vores eget, dvs. vaskemaskine, tørretumbler, kummefryser og køleskab, som vi selv skulle betale for hvis de gik i stykker.
Eget hus hvor vi bor nu, 123m2 rækkehus i en lille stationsby:
Realkreditlån: 5.000kr
Banklån: 1.450kr
Husforsikring: 300kr
Grundejerforening: 85kr
Ejendomsskat: 755kr
Lokalt vandværk: 223kr
Vand forsyningsselskab: 676kr
Gas: 522kr (fastprisaftale heldigvis)
Strøm: 1.600kr
ialt 10.611kr
Som jeg kan se det, så er det en del billigere at bo til leje, ud fra vores erfaring i hvert fald.
I en lejlighed har boligforeningen eller udlejer ansvaret for det overordnede i boligen, og går noget i stykker, så ordner de det.
Hvorimod i eget hus, står man for det hele selv, eller ens husforsikring gør, alt efter hvad det drejer sig om.
Men der jeg ser som fordelen ved at eje er at man kan være heldig at huset samler sig værdi over tid, at hvis man sælger det at man så kan få penge med sig, men det kan også gå den anden vej, at man mister værdi.
hvis vi satte vores hus til salg nu, vil vores hus nok være steget 3-400.000kr siden vi selv købte det, ud fra hvad jeg kan se andre huse bliver solgt til omkring os, det er et meget eftertragtet kvarter vi bor i og husene herude ligger ikke mere end 3 måneder før de er solgt.
Vi var så uheldige da vi havde købt vores hus at ovnen og opvaskemaskinen ikke længere virkede, så vi skulle have nye. Kort tid efter gik vaskemaskinen og for lige at toppe den, så gik køleskabet og gasfyret også. Så vi endte med at købe hårdehvidevare for lidt over 40.000kr og nyt gasfyr for 25.000kr de første par år i eget hus. Det er faktisk kun emhætte, Genvex anlæg, komfur og tørretumbler vi endnu ikke har skiftet
Vi har været meget glade for at bo til leje, og vi er endnu gladere for at bo i vores eget nu. Men det er dyrt at være husejer men det giver også noget andet og en anden frihed.
Sidste år hev vi fx. Carporten med skur ned, eller pillede det fra hinanden helt ind til skelettet, lagde fundament, udvidede skurret og isolerede det så vi nu har et større værksted og skur hvor vi også har plads til ekstra køleskab og fryser. Men det koster alt sammen, men det er det værd, giver os værdi og så det rart det vores eget, at vi har friheden.