Jalousi i parforholdet

Hvad har I, der har oplevet jalousi I jeres forhold gjort? Her er jeg interesseret i at høre fra jer, der selv har været jaloux.

Min historie er, at jeg i 6 måneder har været i et langdistance forhold med en fyr, jeg mødte på et online forum, ikke et datingside, tværtimod. Det har aldrig været et problem før nu, men i søndags blev jeg ramt af voldsom jalousi. En meget smuk kvinde kommenterede på et af min kærestes digte på forummet, hvor vi mødte hinanden. Og pludselig slog den tanke ned, at når han kunne møde mig over det forum, kunne han vel møde alle mulige andre kvinder også. Jeg er helt sikker på, at alle kvinder derinde synes, at han er vanvittigt tiltrækkende og fascinerende og kun venter på at kaste sig over ham. Og vi taler om en mand, der objektivt set er en helt almindelig mand rent udseendemæssigt og i øvrigt er 56 år. Han har aldrig været en player, har haft relativt få sexpartnere og har efter eget udsagn aldrig været nogen utro før.

Han er super sød og omsorgsfuld og har tilbudt at holde pause fra forummet og i øvrigt ikke skrive med andre kvinder (selvfølgelig er tidligere/gamle veninder undtaget)

Men jeg har virkelig været ved at drive mig selv til vanvid de sidste par dage. Det er nyt for mig at være jaloux så hvad fanden gør man lige? Jeg er sindssygt bange for at skræmme ham væk. I morges skrev jeg lige frem en 'slå op besked' men kunne un-sende den før han læste den.

Hjælp. Jeg vil ikke miste ham.

Anonym skriver:

Hvad har I, der har oplevet jalousi I jeres forhold gjort? Her er jeg interesseret i at høre fra jer, der selv har været jaloux.

Min historie er, at jeg i 6 måneder har været i et langdistance forhold med en fyr, jeg mødte på et online forum, ikke et datingside, tværtimod. Det har aldrig været et problem før nu, men i søndags blev jeg ramt af voldsom jalousi. En meget smuk kvinde kommenterede på et af min kærestes digte på forummet, hvor vi mødte hinanden. Og pludselig slog den tanke ned, at når han kunne møde mig over det forum, kunne han vel møde alle mulige andre kvinder også. Jeg er helt sikker på, at alle kvinder derinde synes, at han er vanvittigt tiltrækkende og fascinerende og kun venter på at kaste sig over ham. Og vi taler om en mand, der objektivt set er en helt almindelig mand rent udseendemæssigt og i øvrigt er 56 år. Han har aldrig været en player, har haft relativt få sexpartnere og har efter eget udsagn aldrig været nogen utro før.

Han er super sød og omsorgsfuld og har tilbudt at holde pause fra forummet og i øvrigt ikke skrive med andre kvinder (selvfølgelig er tidligere/gamle veninder undtaget)

Men jeg har virkelig været ved at drive mig selv til vanvid de sidste par dage. Det er nyt for mig at være jaloux så hvad fanden gør man lige? Jeg er sindssygt bange for at skræmme ham væk. I morges skrev jeg lige frem en 'slå op besked' men kunne un-sende den før han læste den.

Hjælp. Jeg vil ikke miste ham.

Vi snakkede om det, min bedre halvdel og jeg. Dengang vi mødte hinanden var jeg næste 3 år for inde kommet ud af et forhold som var ekstremt plaget af jalousi.

Da han kort efter vi havde mødt hinanden og besluttet vi genre ville forsætte med at ses, fortalte han, at han skulle på weekend hos en efterskole veninde. Som han i øvrigt havde kendt i over 10 år.

Jeg sagde direkte til ham at jeg følte mig jaloux og at jeg var ked af jeg gjorde det, at jeg med min bagage aldrig havde prøvet man kunne have venner af modsatte køn, uden det betød utroskab.

Han var bare sådan, "jamen hey, jeg kunne ikke finde på at være utro, hvad kan jeg gøre for du får ro i maven over min weekend tur" vi aftalte at vi hver aften i den weekend skulle ringes ved og lige snakke 10-20 minutter, og at vi selvfølgelig godt måtte skrive til hinanden men også skulle respektere at man ikke sad med telefonen 24/7.

Derudover lovede han at fortælle hans veninde at han havde mødt mig, og at jeg skulle vide at normalt sov de i samme seng, men nu hvor han havde mødt mig virkede det for ham mærkeligt. 

Han holdt alt hvad han lovede også gjorde virkelig sit for at vise han respekterede min nervøsitet og han holdt alle de aftaler vi havde. Samtidig fortalte han sin veninde han havde mødt mig, og huk var ovenud lykkelig på hans vegne

Dengang blev alt jalousi manet fuldstændig i jorden, og vi er nu sammen på 4 år og jeg har ikke følt jalousi siden den ene gang.

Jeg har i dag mødt hans veninde og faktisk også mødt en af hans andre veninder som han rent faktisk har haft en one night med, som de begge siger i dag, vi var fulde og det klikkede bare slet ikke mellem os overhovedet. Begge piger er skide søde, og jeg skide taknemlig for de er en del af vores liv. 

Vi har begge fokuseret på at vi skulle kunne stole på hinanden, men samtidig skulle det ikke være sådan at vi intet kunne alene med vores venner og veninder. 

Vi snakker meget åbent om vores følelser og hvordan vi har det med forskellige ting, at vi godt kan erkende overfor hinanden hvis vi ser noget attraktivt ude i byen. For at have følelser er en helt naturlig del af at være menneske, det er måde man handler på følelserne som gør udslaget.

Vi har direkte aftalt at skulle man en dag møde en hvor man bare har sindsygt svært ved at ikke have lyst til en anden person, så skal vi snakke om det først. For vi er begge enige om at skulle den dag komme, så er det fordi der mangler noget i vores forhold. Altså er det ikke forbudt at være sammen med andre, så længe man har godkendelsen fra den anden. Vi har nu været sammen i 4 år, snart 5, og den lyst har ikke været der, jeg tror ærligt ikke den kommer, og hvis den gør så bliver det når vores kommende børn engang er fløjet fra reden.

Ærlighed er vejen frem for os. Min bedre halvdel har været i byen med arbejdet hvor han kom hjem og fortalte om en meget attraktiv kvinde, som han sagde "alt sad perfekt på hende", men fra at alt sad perfekt til han havde lyst til at gå i seng med hende, der var godt nok lang vej.

Lige så har jeg kunne fortælle Ham at jeg blev kuk kuk da jeg mødte en gammel flamme. Jeg kunne da ikke lade vær med at tænke på hvordan vi havde haft det dengang, men at gå i seng med ham i dag eller lave andet, det har jeg enlig ikke lyst til. 

Så mit råd er åbenhed, åbenhed og mere åbenhed, og samtidig ikke lægge bånd på hinanden men snak om tingene om hvilket ønsker man hver især har ☺️

Det blev lidt langt, håber det er forståeligt. Det er selvfølgelig vores måde at anskue et forhold på, der er mange måder at være i forhold, vores er nødvendigvis ikke den rigtige for andre

Anonym skriver:

Vi snakkede om det, min bedre halvdel og jeg. Dengang vi mødte hinanden var jeg næste 3 år for inde kommet ud af et forhold som var ekstremt plaget af jalousi.

 

Da han kort efter vi havde mødt hinanden og besluttet vi genre ville forsætte med at ses, fortalte han, at han skulle på weekend hos en efterskole veninde. Som han i øvrigt havde kendt i over 10 år.

Jeg sagde direkte til ham at jeg følte mig jaloux og at jeg var ked af jeg gjorde det, at jeg med min bagage aldrig havde prøvet man kunne have venner af modsatte køn, uden det betød utroskab.

Han var bare sådan, "jamen hey, jeg kunne ikke finde på at være utro, hvad kan jeg gøre for du får ro i maven over min weekend tur" vi aftalte at vi hver aften i den weekend skulle ringes ved og lige snakke 10-20 minutter, og at vi selvfølgelig godt måtte skrive til hinanden men også skulle respektere at man ikke sad med telefonen 24/7.

Derudover lovede han at fortælle hans veninde at han havde mødt mig, og at jeg skulle vide at normalt sov de i samme seng, men nu hvor han havde mødt mig virkede det for ham mærkeligt. 

Han holdt alt hvad han lovede også gjorde virkelig sit for at vise han respekterede min nervøsitet og han holdt alle de aftaler vi havde. Samtidig fortalte han sin veninde han havde mødt mig, og huk var ovenud lykkelig på hans vegne

 

Dengang blev alt jalousi manet fuldstændig i jorden, og vi er nu sammen på 4 år og jeg har ikke følt jalousi siden den ene gang.

Jeg har i dag mødt hans veninde og faktisk også mødt en af hans andre veninder som han rent faktisk har haft en one night med, som de begge siger i dag, vi var fulde og det klikkede bare slet ikke mellem os overhovedet. Begge piger er skide søde, og jeg skide taknemlig for de er en del af vores liv. 

Vi har begge fokuseret på at vi skulle kunne stole på hinanden, men samtidig skulle det ikke være sådan at vi intet kunne alene med vores venner og veninder. 

Vi snakker meget åbent om vores følelser og hvordan vi har det med forskellige ting, at vi godt kan erkende overfor hinanden hvis vi ser noget attraktivt ude i byen. For at have følelser er en helt naturlig del af at være menneske, det er måde man handler på følelserne som gør udslaget.

Vi har direkte aftalt at skulle man en dag møde en hvor man bare har sindsygt svært ved at ikke have lyst til en anden person, så skal vi snakke om det først. For vi er begge enige om at skulle den dag komme, så er det fordi der mangler noget i vores forhold. Altså er det ikke forbudt at være sammen med andre, så længe man har godkendelsen fra den anden. Vi har nu været sammen i 4 år, snart 5, og den lyst har ikke været der, jeg tror ærligt ikke den kommer, og hvis den gør så bliver det når vores kommende børn engang er fløjet fra reden.

 

Ærlighed er vejen frem for os. Min bedre halvdel har været i byen med arbejdet hvor han kom hjem og fortalte om en meget attraktiv kvinde, som han sagde "alt sad perfekt på hende", men fra at alt sad perfekt til han havde lyst til at gå i seng med hende, der var godt nok lang vej.

Lige så har jeg kunne fortælle Ham at jeg blev kuk kuk da jeg mødte en gammel flamme. Jeg kunne da ikke lade vær med at tænke på hvordan vi havde haft det dengang, men at gå i seng med ham i dag eller lave andet, det har jeg enlig ikke lyst til. 

 

Så mit råd er åbenhed, åbenhed og mere åbenhed, og samtidig ikke lægge bånd på hinanden men snak om tingene om hvilket ønsker man hver især har ☺️

 

Det blev lidt langt, håber det er forståeligt. Det er selvfølgelig vores måde at anskue et forhold på, der er mange måder at være i forhold, vores er nødvendigvis ikke den rigtige for andre

Tusind tak for dit lange svar og for at dele din historie. Jeg er enig om, at det handler om at finde en balance, hvor man passer på/hjælper den jaloux part (her er det mig) men samtidig ikke begrænser den anden. Jeg er flov over, at jeg har forbudt min kæreste at bruge det forum. Som jo netop aldrig har været et datingforum, jeg ved, at jeg burde ringe og sige til ham, at det står ham frit for at bruge det. Men jeg kan bare ikke få mig til det. Jeg er så bange. Men jeg er ligeså bange for at miste ham, hvis jeg bliver ved med at være kontrollerende og needy som jeg har været de sidste dage. 

Anonym skriver:

Tusind tak for dit lange svar og for at dele din historie. Jeg er enig om, at det handler om at finde en balance, hvor man passer på/hjælper den jaloux part (her er det mig) men samtidig ikke begrænser den anden. Jeg er flov over, at jeg har forbudt min kæreste at bruge det forum. Som jo netop aldrig har været et datingforum, jeg ved, at jeg burde ringe og sige til ham, at det står ham frit for at bruge det. Men jeg kan bare ikke få mig til det. Jeg er så bange. Men jeg er ligeså bange for at miste ham, hvis jeg bliver ved med at være kontrollerende og needy som jeg har været de sidste dage. 

Hvad med at have en fælles profil der inde ?

Min partner og jeg har rent faktisk en fælles profil på et forum hvor der blandt andet diskuteres sex osv. Vi kan begge tilgå den, dog er der ved at være længe siden jeg har været på  tror også det er længe siden han har været inde og kikke på vores profil

Hvad har I, der har oplevet jalousi I jeres forhold gjort? Her er jeg interesseret i at høre fra jer, der selv har været jaloux.

Min historie er, at jeg i 6 måneder har været i et langdistance forhold med en fyr, jeg mødte på et online forum, ikke et datingside, tværtimod. Det har aldrig været et problem før nu, men i søndags blev jeg ramt af voldsom jalousi. En meget smuk kvinde kommenterede på et af min kærestes digte på forummet, hvor vi mødte hinanden. Og pludselig slog den tanke ned, at når han kunne møde mig over det forum, kunne han vel møde alle mulige andre kvinder også. Jeg er helt sikker på, at alle kvinder derinde synes, at han er vanvittigt tiltrækkende og fascinerende og kun venter på at kaste sig over ham. Og vi taler om en mand, der objektivt set er en helt almindelig mand rent udseendemæssigt og i øvrigt er 56 år. Han har aldrig været en player, har haft relativt få sexpartnere og har efter eget udsagn aldrig været nogen utro før.

Han er super sød og omsorgsfuld og har tilbudt at holde pause fra forummet og i øvrigt ikke skrive med andre kvinder (selvfølgelig er tidligere/gamle veninder undtaget)

Men jeg har virkelig været ved at drive mig selv til vanvid de sidste par dage. Det er nyt for mig at være jaloux så hvad fanden gør man lige? Jeg er sindssygt bange for at skræmme ham væk. I morges skrev jeg lige frem en 'slå op besked' men kunne un-sende den før han læste den.

Hjælp. Jeg vil ikke miste ham.

Hvorfor har du sendt en slå op besked..? Er pointen ikke at du er bange for at miste ham til andre attraktive kvinder? Måske skal du arbejde med hvor meget du selv synes at du er værd…. Nogle gange kan jalousi skyldes at man føler man har fundet en der er for god for en / en man ikke fortjener. Og det er jeg helt sikker på at du gør - fortjener en god mand. Det gør alle kvinder

Kastanje skriver:

Hvorfor har du sendt en slå op besked..? Er pointen ikke at du er bange for at miste ham til andre attraktive kvinder? Måske skal du arbejde med hvor meget du selv synes at du er værd…. Nogle gange kan jalousi skyldes at man føler man har fundet en der er for god for en / en man ikke fortjener. Og det er jeg helt sikker på at du gør - fortjener en god mand. Det gør alle kvinder

Jeg var så desperat, at jeg tænkte at det var bedre at bryde og beskytte mig mod at blive såret. Jeg følte, at det ville være bedre, at jeg brød med ham end at risikere, at han går fra mig. 

Jeg var så desperat, at jeg tænkte at det var bedre at bryde og beskytte mig mod at blive såret. Jeg følte, at det ville være bedre, at jeg brød med ham end at risikere, at han går fra mig. 

Mænd/ kvinder bliver ikke utro fordi de er på et bestemt site. Nogen er mere “disponeret”/ parate til det end andre rent værdimæssigt.

Jeg ved, at min mand ikke er den type der ville være utro. Han ville godt kunne lade sig skille hvis tingene gik rigtig skævt i længere tid. Jeg har det på samme måde. Det lyder som om at du har fundet en mand hvor det ligger meget fjernt at være utro. Dvs din risiko for at miste ham er langt større ved at klamre dig til ham og være fælles på et site, end hvis du “lader ham være”.

Det lyder hårdt for dig   … men udfordringen er noget du skal arbejde med på din banehalvdel. Beskriv endelig hvor bange du er for at miste ham og hvor meget du holder af ham. Men at forbyde hans adgang til sitet vil ikke hjælpe noget.

Anonym skriver:

Hvad med at have en fælles profil der inde ?

 

Min partner og jeg har rent faktisk en fælles profil på et forum hvor der blandt andet diskuteres sex osv. Vi kan begge tilgå den, dog er der ved at være længe siden jeg har været på  tror også det er længe siden han har været inde og kikke på vores profil

Må jeg spørge, hvad det forum hedder ?

Anonym skriver:

Vi snakkede om det, min bedre halvdel og jeg. Dengang vi mødte hinanden var jeg næste 3 år for inde kommet ud af et forhold som var ekstremt plaget af jalousi.

 

Da han kort efter vi havde mødt hinanden og besluttet vi genre ville forsætte med at ses, fortalte han, at han skulle på weekend hos en efterskole veninde. Som han i øvrigt havde kendt i over 10 år.

Jeg sagde direkte til ham at jeg følte mig jaloux og at jeg var ked af jeg gjorde det, at jeg med min bagage aldrig havde prøvet man kunne have venner af modsatte køn, uden det betød utroskab.

Han var bare sådan, "jamen hey, jeg kunne ikke finde på at være utro, hvad kan jeg gøre for du får ro i maven over min weekend tur" vi aftalte at vi hver aften i den weekend skulle ringes ved og lige snakke 10-20 minutter, og at vi selvfølgelig godt måtte skrive til hinanden men også skulle respektere at man ikke sad med telefonen 24/7.

Derudover lovede han at fortælle hans veninde at han havde mødt mig, og at jeg skulle vide at normalt sov de i samme seng, men nu hvor han havde mødt mig virkede det for ham mærkeligt. 

Han holdt alt hvad han lovede også gjorde virkelig sit for at vise han respekterede min nervøsitet og han holdt alle de aftaler vi havde. Samtidig fortalte han sin veninde han havde mødt mig, og huk var ovenud lykkelig på hans vegne

 

Dengang blev alt jalousi manet fuldstændig i jorden, og vi er nu sammen på 4 år og jeg har ikke følt jalousi siden den ene gang.

Jeg har i dag mødt hans veninde og faktisk også mødt en af hans andre veninder som han rent faktisk har haft en one night med, som de begge siger i dag, vi var fulde og det klikkede bare slet ikke mellem os overhovedet. Begge piger er skide søde, og jeg skide taknemlig for de er en del af vores liv. 

Vi har begge fokuseret på at vi skulle kunne stole på hinanden, men samtidig skulle det ikke være sådan at vi intet kunne alene med vores venner og veninder. 

Vi snakker meget åbent om vores følelser og hvordan vi har det med forskellige ting, at vi godt kan erkende overfor hinanden hvis vi ser noget attraktivt ude i byen. For at have følelser er en helt naturlig del af at være menneske, det er måde man handler på følelserne som gør udslaget.

Vi har direkte aftalt at skulle man en dag møde en hvor man bare har sindsygt svært ved at ikke have lyst til en anden person, så skal vi snakke om det først. For vi er begge enige om at skulle den dag komme, så er det fordi der mangler noget i vores forhold. Altså er det ikke forbudt at være sammen med andre, så længe man har godkendelsen fra den anden. Vi har nu været sammen i 4 år, snart 5, og den lyst har ikke været der, jeg tror ærligt ikke den kommer, og hvis den gør så bliver det når vores kommende børn engang er fløjet fra reden.

 

Ærlighed er vejen frem for os. Min bedre halvdel har været i byen med arbejdet hvor han kom hjem og fortalte om en meget attraktiv kvinde, som han sagde "alt sad perfekt på hende", men fra at alt sad perfekt til han havde lyst til at gå i seng med hende, der var godt nok lang vej.

Lige så har jeg kunne fortælle Ham at jeg blev kuk kuk da jeg mødte en gammel flamme. Jeg kunne da ikke lade vær med at tænke på hvordan vi havde haft det dengang, men at gå i seng med ham i dag eller lave andet, det har jeg enlig ikke lyst til. 

 

Så mit råd er åbenhed, åbenhed og mere åbenhed, og samtidig ikke lægge bånd på hinanden men snak om tingene om hvilket ønsker man hver især har ☺️

 

Det blev lidt langt, håber det er forståeligt. Det er selvfølgelig vores måde at anskue et forhold på, der er mange måder at være i forhold, vores er nødvendigvis ikke den rigtige for andre

Det ville virkelig være en jalousi trigger for mig hvis min mand kom hjem og sagde at han havde set en kvinde i byen som alt sad perfekt på. Hvad får man ud af at vide det?

Så længe han ikke handler på det, kan det vel være lige meget om han har set en attraktiv kvinde eller ej

Det ville virkelig være en jalousi trigger for mig hvis min mand kom hjem og sagde at han havde set en kvinde i byen som alt sad perfekt på. Hvad får man ud af at vide det?

Så længe han ikke handler på det, kan det vel være lige meget om han har set en attraktiv kvinde eller ej

Som sagt så handler det for os om at det er okay at syntes og føle noget er attraktivt.

Alle mennesker har følelser, det er en del af livet, vi kan ofte ikke selv styre hvilke følelser andre mennesker bringer op i os. 

Derfor handler det for os om at være ærlig overfor hinanden, jeg kan lige så vel syntes en mand er flot osv, men det er ikke ensbetydende min kæreste skal være bekymret for jeg går i seng med ham