Anonym skriver:
Hvad har I, der har oplevet jalousi I jeres forhold gjort? Her er jeg interesseret i at høre fra jer, der selv har været jaloux.
Min historie er, at jeg i 6 måneder har været i et langdistance forhold med en fyr, jeg mødte på et online forum, ikke et datingside, tværtimod. Det har aldrig været et problem før nu, men i søndags blev jeg ramt af voldsom jalousi. En meget smuk kvinde kommenterede på et af min kærestes digte på forummet, hvor vi mødte hinanden. Og pludselig slog den tanke ned, at når han kunne møde mig over det forum, kunne han vel møde alle mulige andre kvinder også. Jeg er helt sikker på, at alle kvinder derinde synes, at han er vanvittigt tiltrækkende og fascinerende og kun venter på at kaste sig over ham. Og vi taler om en mand, der objektivt set er en helt almindelig mand rent udseendemæssigt og i øvrigt er 56 år. Han har aldrig været en player, har haft relativt få sexpartnere og har efter eget udsagn aldrig været nogen utro før.
Han er super sød og omsorgsfuld og har tilbudt at holde pause fra forummet og i øvrigt ikke skrive med andre kvinder (selvfølgelig er tidligere/gamle veninder undtaget)
Men jeg har virkelig været ved at drive mig selv til vanvid de sidste par dage. Det er nyt for mig at være jaloux så hvad fanden gør man lige? Jeg er sindssygt bange for at skræmme ham væk. I morges skrev jeg lige frem en 'slå op besked' men kunne un-sende den før han læste den.
Hjælp. Jeg vil ikke miste ham.
Vi snakkede om det, min bedre halvdel og jeg. Dengang vi mødte hinanden var jeg næste 3 år for inde kommet ud af et forhold som var ekstremt plaget af jalousi.
Da han kort efter vi havde mødt hinanden og besluttet vi genre ville forsætte med at ses, fortalte han, at han skulle på weekend hos en efterskole veninde. Som han i øvrigt havde kendt i over 10 år.
Jeg sagde direkte til ham at jeg følte mig jaloux og at jeg var ked af jeg gjorde det, at jeg med min bagage aldrig havde prøvet man kunne have venner af modsatte køn, uden det betød utroskab.
Han var bare sådan, "jamen hey, jeg kunne ikke finde på at være utro, hvad kan jeg gøre for du får ro i maven over min weekend tur" vi aftalte at vi hver aften i den weekend skulle ringes ved og lige snakke 10-20 minutter, og at vi selvfølgelig godt måtte skrive til hinanden men også skulle respektere at man ikke sad med telefonen 24/7.
Derudover lovede han at fortælle hans veninde at han havde mødt mig, og at jeg skulle vide at normalt sov de i samme seng, men nu hvor han havde mødt mig virkede det for ham mærkeligt.
Han holdt alt hvad han lovede også gjorde virkelig sit for at vise han respekterede min nervøsitet og han holdt alle de aftaler vi havde. Samtidig fortalte han sin veninde han havde mødt mig, og huk var ovenud lykkelig på hans vegne 
Dengang blev alt jalousi manet fuldstændig i jorden, og vi er nu sammen på 4 år og jeg har ikke følt jalousi siden den ene gang.
Jeg har i dag mødt hans veninde og faktisk også mødt en af hans andre veninder som han rent faktisk har haft en one night med, som de begge siger i dag, vi var fulde og det klikkede bare slet ikke mellem os overhovedet. Begge piger er skide søde, og jeg skide taknemlig for de er en del af vores liv.
Vi har begge fokuseret på at vi skulle kunne stole på hinanden, men samtidig skulle det ikke være sådan at vi intet kunne alene med vores venner og veninder.
Vi snakker meget åbent om vores følelser og hvordan vi har det med forskellige ting, at vi godt kan erkende overfor hinanden hvis vi ser noget attraktivt ude i byen. For at have følelser er en helt naturlig del af at være menneske, det er måde man handler på følelserne som gør udslaget.
Vi har direkte aftalt at skulle man en dag møde en hvor man bare har sindsygt svært ved at ikke have lyst til en anden person, så skal vi snakke om det først. For vi er begge enige om at skulle den dag komme, så er det fordi der mangler noget i vores forhold. Altså er det ikke forbudt at være sammen med andre, så længe man har godkendelsen fra den anden. Vi har nu været sammen i 4 år, snart 5, og den lyst har ikke været der, jeg tror ærligt ikke den kommer, og hvis den gør så bliver det når vores kommende børn engang er fløjet fra reden.
Ærlighed er vejen frem for os. Min bedre halvdel har været i byen med arbejdet hvor han kom hjem og fortalte om en meget attraktiv kvinde, som han sagde "alt sad perfekt på hende", men fra at alt sad perfekt til han havde lyst til at gå i seng med hende, der var godt nok lang vej.
Lige så har jeg kunne fortælle Ham at jeg blev kuk kuk da jeg mødte en gammel flamme. Jeg kunne da ikke lade vær med at tænke på hvordan vi havde haft det dengang, men at gå i seng med ham i dag eller lave andet, det har jeg enlig ikke lyst til.
Så mit råd er åbenhed, åbenhed og mere åbenhed, og samtidig ikke lægge bånd på hinanden men snak om tingene om hvilket ønsker man hver især har ☺️
Det blev lidt langt, håber det er forståeligt. Det er selvfølgelig vores måde at anskue et forhold på, der er mange måder at være i forhold, vores er nødvendigvis ikke den rigtige for andre 