Hej Gitte
Vi har en dejlig pige på lidt over 3 år.
Hun er en følsom/sensitiv person, der observerer alt og suger alting til sig. Og om det er dét, der giver det her problem eller om det "bare" er arv, det ved jeg ikke.
Men hun vågner næsten hver nat MANGE gange og skriger helt vildt. Hun ligger med åbne og paniske øjne, kan til nød svare os når hun ikke bare skriger i stedet og er bare dybt ulykkelig.
Vi har læst meget op på tingene efterhånden, og kan komme frem til, at det nok er søvngængeri.
Night terror kunne det MÅSKE også være, men vi gætter mere på søvngængeri.
Hendes far lider også af det og gik i søvne som barn, som vi også mistænker, at vores datter har gjort et par gange.
Hendes far skriger dog ikke, men som han siger, så er han slet ikke rigtigt ved bevidsthed, når det her sker. Og han synes, at vores datter minder om hans adfærd og følelser, hvilket jeg giver ham ret i.
Men som vi kan læse os frem til, så skal man tale roligt til barnet, når det her sker. Problemet er bare, at snak og berøring får datteren til at skrige endnu mere rigtig ofte, så det eneste, vi kan gøre, er at sidde og kigge på en panisk lille pige.
Derfor vil jeg spørge dig, om du har nogle gode råd. Noget andet, vi kan gøre som måske hjælper?
Vi kan ikke vække 15 min. Før, da vi aldrig helt kan vide, hvornår hun får sådan et "anfald".
Mvh den bekymrede mor
Gittes svar
Hej bekymrede mor,
Jeg kan faktisk ikke rigtig svare dig, udover at jeg tror at I har fat i noget rigtigt med at det kan være søvngængeri.
Det ande, er, hvis hun har været ude for noget traumatisk og angstfyldt, som hun kan have fået mareridt over. Der kan man også reagere sådan. Men det ved I jo bedst om hun har. Med traumatisk tænker jeg på sådan noget som om hun kan have oplevet vold eller overgreb, adskillelse ved sygehusindlæggelse/operation, eller lignende, der har kunnet være voldsomt eller chokerende for et lille barn. Eller om hun kan være meget stresset over noget. Det kan man godt få mareridt af, og når man har mareridt kan man godt være svær at vække.
Men da du ikke nævner noget om sådanne oplevelser, så tror jeg også godt at det kan være søvngængeri, og der synes jeg at I skulle gå til egen læge og for det første få vurderet om der er noget andet fysisk der kan lægge til grund (såsom smerter fra kroppen), og måske få kørt en EEG for at udelukke epilepsi. Desuden ved jeg ikke om børn bliver henvist dertil, men der findes et "Dansk Center for søvnmedicin", hvor en henvisning måske er relevant?
Under alle omstændigheder tænker jeg, at det, som I primært kan gøre, er at gøre barnet tryg. Er det mon det samme, hvis hun ligger imellem jer eller på en madras ved siden af jer? Kan I trøste hende / vække hende blidt ud af det? Hun har brug for maksimal tryghed og at få dette 'uhyggelige' mønster vendt. Så alt hvad der kan gøre hende mere tryg om natten ville jeg gøre.
Nogle børn reagerer godt på en lidt tungere dyne eller kugledyne for at føle sig mere tryg i kroppen. Og der findes nogle naturmidler med baldrian og tryptophan til voksne, som kan bidrage til ro i søvnen, jeg ved dog ikke om det er tilrådeligt til børn, men det kan I spørge om på apoteket.
Derudover ville jeg sørge for at hun ikke ser noget på computer eller TV, som kan influere negativt på denne uro. Og sørge for faste rutiner for indsovning, et lidt køligt og godt udluftet soveværelse, samt at hun hver dag er ude at lege i mindst en time, så hun kan få dannet noget melatonin. Ingen sukker eller skærm i timerne op lidt at hun skal sove, måske lidt protein, hvis hun trænger til noget.
Ovenstående er bare for at lægge de bedste forudsætninger for en tryg og god søvn. Om det er nok til at ændre det er ikke sikkert, og jeg ville stadig gå til lægen med problemet.
Dernæst kunne man jo også overveje, om en kiropraktor, osteopat, zoneterapeut eller akupunktør kunne bidrage med noget? Men jeg ville selv sikre mig på den medicinske side først.
Godnat havde jeg nær skrevet, I må være virkelig belastet allesammen af dette nattecirkus, så jeg håber at I voksne kan få sovet på skift.
Vh.
Gitte
Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"
Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk
