Min dreng som går i 1.klasse lider under skriveblokade om man så må sige
. Han er ret god til at læse og har styr på alle bogstaverne. Han er også fint i stand til at skrive og lydere sig frem til bogstaver - men han synes ærligt talt, det er røv og nøgler at skrive. Så meget at de faktisk ikke kan få ham til det i skolen… det er ret træls, for deres danskundervisning er rigtig meget ‘skriv og tegn’ i forskellige afskygninger, så der er pænt meget, han blokerer på.
Så det jeg vil spørge om: Har I nogle ideer til sjove, motiverende småopgaver, hvor vi kan få ham til at skrive lidt i hverdagene, så han får sig øvet, og forhåbentlig opdager, at det her kan han godt klare?
indtil videre har vi ham til at skrive indkøbslisten til fredagssnolder - det er sjovt nok ret motiverende - jo mere man skriver, jo mere slik 
Forslag modtages med tak - gerne skørt og fjollet, han er en meget fjollet dreng 
Anmeld
Citér