Socialemedier

Hej alle sammen! 
Min mand og jeg har ikke Facebook, Instagram, Snapchat og hvad der ellers er af socialemedier. Vi har fravalgt disse, da vi oplevede de er tids slugere, og meningsløse, og vi føler ikke et behov for at være “tilgængelige” på den måde. 
Vores dreng bliver 11 år. Han har fået lov at have tiktok og Snapchat, da vi kunne forstå det betød meget for ham at have dette. (Dog på betingelse af vi må tjekke af og til hvad der bliver skrevet til hinanden derinde, han må ikke tilføje fremmede på Snapchat osv. og vi har haft en lang snak om opførsel og hvordan man passer på sig selv på socialemedier) Vi må dog ofte sætte kvote på hvor meget tid man bruger på den slags, da han netop kan falde i en vane hvor så snart der ikke er noget at lave så hiver han telefonen frem og kan sidde og blive opslugt af tiktok videoer. 
Mange af hans klassekammerater har Facebook og Instagram, og det vil vores dreng jo så også gerne have. Vi har indtil videre sagt nej og sagt at det er et spørgsmål vi kan tage op igen når han bliver 13 år. 

Jeg er særligt bekymret for den anerkendelseskultur der er på socialemedier, hvor man konstant skal ligge perfekte øjeblikke fra sit liv ud, for at blive anerkendt af fremmede i at man er god nok, ser rigtig ud, går med det rigtige tøj osv. kan høre på børnene hvor mange likes de får eller hvor mange følgere de har, betyder meget for dem, og de kan blive kede af det når det ikke går som de håbede.
Jeg er meget bekymret over at det er usundt for børn at vokse op med uopnåelige idealer at spejle sig i online, samt derudover, hvor grimt voksne mennesker kan tillade sig at skrive til hinanden - og børn også for den sags skyld. Jeg oplever det fjerner et filter i socialesammenhænge der kan give børnene en manglende fornemmelse af hvad man egentlig kan tillade sig at sige til hinanden, og at de misser lidt ud på nogen sociale færdigheder, for bliver man uvenner kan man bare slette hinanden på Facebook og så er man altså ikke venner mere

Som i kan læse har jeg lagt rigtig meget tanke i disse ting  

Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at høre jeres overvejelser og tanker i forhold til socialemedier? 
Både i forhold til jeres egen oplevelser, men også i forhold til børn online.

Mrs. skriver:

Hej alle sammen! 
Min mand og jeg har ikke Facebook, Instagram, Snapchat og hvad der ellers er af socialemedier. Vi har fravalgt disse, da vi oplevede de er tids slugere, og meningsløse, og vi føler ikke et behov for at være “tilgængelige” på den måde. 
Vores dreng bliver 11 år. Han har fået lov at have tiktok og Snapchat, da vi kunne forstå det betød meget for ham at have dette. (Dog på betingelse af vi må tjekke af og til hvad der bliver skrevet til hinanden derinde, han må ikke tilføje fremmede på Snapchat osv. og vi har haft en lang snak om opførsel og hvordan man passer på sig selv på socialemedier) Vi må dog ofte sætte kvote på hvor meget tid man bruger på den slags, da han netop kan falde i en vane hvor så snart der ikke er noget at lave så hiver han telefonen frem og kan sidde og blive opslugt af tiktok videoer. 
Mange af hans klassekammerater har Facebook og Instagram, og det vil vores dreng jo så også gerne have. Vi har indtil videre sagt nej og sagt at det er et spørgsmål vi kan tage op igen når han bliver 13 år. 

Jeg er særligt bekymret for den anerkendelseskultur der er på socialemedier, hvor man konstant skal ligge perfekte øjeblikke fra sit liv ud, for at blive anerkendt af fremmede i at man er god nok, ser rigtig ud, går med det rigtige tøj osv. kan høre på børnene hvor mange likes de får eller hvor mange følgere de har, betyder meget for dem, og de kan blive kede af det når det ikke går som de håbede.
Jeg er meget bekymret over at det er usundt for børn at vokse op med uopnåelige idealer at spejle sig i online, samt derudover, hvor grimt voksne mennesker kan tillade sig at skrive til hinanden - og børn også for den sags skyld. Jeg oplever det fjerner et filter i socialesammenhænge der kan give børnene en manglende fornemmelse af hvad man egentlig kan tillade sig at sige til hinanden, og at de misser lidt ud på nogen sociale færdigheder, for bliver man uvenner kan man bare slette hinanden på Facebook og så er man altså ikke venner mere

Som i kan læse har jeg lagt rigtig meget tanke i disse ting  

Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at høre jeres overvejelser og tanker i forhold til socialemedier? 
Både i forhold til jeres egen oplevelser, men også i forhold til børn online.

Spændende emne ! (: 

Jeg er selv bruger af de socialemedier. Jeg mener selv, at vi må følge med tiden, udviklingen og fællesskabet. 

Man burde self. også begrænse sit brug af socialemedier, men det gøre egentligt at jeg kan følge med i mine venners "liv", begivenheder osv. Det samme med familiemedlemer jeg ikke har så tit kontakt til. Vi i dk har ikke så meget tid i hverdagene, tiden løber fra os og det sociale er om weekenderne, hvilken ikke er hver weekend. Derfor mister vi lidt forbindelsen til folk i vores liv. Der bruger jeg de sociale medier, hvor jeg kan like/kommentere og skrive beskeder når noget lige slå mig, og jeg "husker" at skrive til en af mine bekendte. Jeg bruger det også som inspiration, salgsforum og se nyheder. 

Jeg har en anden holdning til børn på socialemedier, der er en aldersgrænse til hvornår de kan begynde at benytte sig af det forum. Men jeg er glad for at kunne følge med der. 

Mrs. skriver:

Hej alle sammen! 
Min mand og jeg har ikke Facebook, Instagram, Snapchat og hvad der ellers er af socialemedier. Vi har fravalgt disse, da vi oplevede de er tids slugere, og meningsløse, og vi føler ikke et behov for at være “tilgængelige” på den måde. 
Vores dreng bliver 11 år. Han har fået lov at have tiktok og Snapchat, da vi kunne forstå det betød meget for ham at have dette. (Dog på betingelse af vi må tjekke af og til hvad der bliver skrevet til hinanden derinde, han må ikke tilføje fremmede på Snapchat osv. og vi har haft en lang snak om opførsel og hvordan man passer på sig selv på socialemedier) Vi må dog ofte sætte kvote på hvor meget tid man bruger på den slags, da han netop kan falde i en vane hvor så snart der ikke er noget at lave så hiver han telefonen frem og kan sidde og blive opslugt af tiktok videoer. 
Mange af hans klassekammerater har Facebook og Instagram, og det vil vores dreng jo så også gerne have. Vi har indtil videre sagt nej og sagt at det er et spørgsmål vi kan tage op igen når han bliver 13 år. 

Jeg er særligt bekymret for den anerkendelseskultur der er på socialemedier, hvor man konstant skal ligge perfekte øjeblikke fra sit liv ud, for at blive anerkendt af fremmede i at man er god nok, ser rigtig ud, går med det rigtige tøj osv. kan høre på børnene hvor mange likes de får eller hvor mange følgere de har, betyder meget for dem, og de kan blive kede af det når det ikke går som de håbede.
Jeg er meget bekymret over at det er usundt for børn at vokse op med uopnåelige idealer at spejle sig i online, samt derudover, hvor grimt voksne mennesker kan tillade sig at skrive til hinanden - og børn også for den sags skyld. Jeg oplever det fjerner et filter i socialesammenhænge der kan give børnene en manglende fornemmelse af hvad man egentlig kan tillade sig at sige til hinanden, og at de misser lidt ud på nogen sociale færdigheder, for bliver man uvenner kan man bare slette hinanden på Facebook og så er man altså ikke venner mere

Som i kan læse har jeg lagt rigtig meget tanke i disse ting  

Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at høre jeres overvejelser og tanker i forhold til socialemedier? 
Både i forhold til jeres egen oplevelser, men også i forhold til børn online.

Jeg er meget enig i de problemer du beskriver omkring børn og unge og sociale medier. På den anden side vil de blive udsat for det før eller siden og de 13 år er for mig at se bare en fiktiv grænse. Det er jo ikke fordi børnene ændrer sig markant bare fordi de bliver 13.

Jeg synes det er fint at starte stille og roligt nu, men selvfølgelig fulgt af en masse gode snakke om de social medier og hvordan man har en sund brug af dem. Så er det også fint I sætter begrænsninger på og gerne vil følge med. 

Vores børn på 14 år og næsten 13 år har begge TikTok, Snap og Instagram. Vores søn på 14 år har desuden Facebook som han næsten ikke bruger. Vores datter på næsten 13 år har ikke efterspurgt det endnu.

I sær vores datter bruger Snap og Instagram rigtig meget. Hun skriver med veninderne, pigerne fra håndbold og holder sig opdateret den vej rundt. Hun er en rigtig fornuftigt pige, så vi er slet ikke bekymret for noget. 

Vores dreng har haft nogen udfordringer på Snap, da der er andre som har skrevet rigtig grimme ting til ham.

Vi bruger selv Facebook og vi bruger det til, at følge med i vores familiers liv som vi ikke ser så tit. Så er det også der, at der kommer informationer fra både fodbold og håndbold. Da vores dreng har ADHD er der også flere forum omkring det som jeg er aktiv i. Jeg synes bestemt ikke, at det er stukket af for os, men det kan da hurtig godt blive en tidsrøver nogen gange.

Det er fremtiden og jeg ville ikke lukke ned for det for mine børn. Men selvfølgelig har man lige en finger på om de kan være i det

MoarHvidovre skriver:

Vores børn på 14 år og næsten 13 år har begge TikTok, Snap og Instagram. Vores søn på 14 år har desuden Facebook som han næsten ikke bruger. Vores datter på næsten 13 år har ikke efterspurgt det endnu.

I sær vores datter bruger Snap og Instagram rigtig meget. Hun skriver med veninderne, pigerne fra håndbold og holder sig opdateret den vej rundt. Hun er en rigtig fornuftigt pige, så vi er slet ikke bekymret for noget. 

Vores dreng har haft nogen udfordringer på Snap, da der er andre som har skrevet rigtig grimme ting til ham.

Vi bruger selv Facebook og vi bruger det til, at følge med i vores familiers liv som vi ikke ser så tit. Så er det også der, at der kommer informationer fra både fodbold og håndbold. Da vores dreng har ADHD er der også flere forum omkring det som jeg er aktiv i. Jeg synes bestemt ikke, at det er stukket af for os, men det kan da hurtig godt blive en tidsrøver nogen gange.

Det er fremtiden og jeg ville ikke lukke ned for det for mine børn. Men selvfølgelig har man lige en finger på om de kan være i det

Det er nemlig det.. 

Jeg har selv været meget aktiv på Instagram og blev sponsoreret ifht træningstøj og produkter. Stoppede da jeg følte jeg skulle “sælge et ideal” til unge piger, og at sige alle kan få den perfekte krop hvis man supplerer sin træning med xxxxx - det kunne jeg ikke stå inde for. Selv om jeg skrev modsat, så ser unge piger kun billedet og spejler sig i det. 
Men min mand og jeg har jo selv taget et aktivt valg om at fravælge socialemedier fra vores liv - på godt og ondt. Det har været den rigtige beslutning for os og gjort vi “hviler mere i vores liv”. 
men denne beslutning skal jo ikke ramme vores dreng. Derfor balancerer vi det også og sørger for at guide og hjælpe ham på vej gennem det, og tale med ham om det. Han skal have lov (lidt af gangen inden for rimelighedens grænser) så han selv kan tage en beslutning om hvad han får ud af det og om det er noget han vil have i sit liv. 
Det er jo udviklingen.. Men er glad for også at kunne vise ham at det kan lade sig gøre at leve uden, og at man kan få de samme informationer mm. Uden socialemedier. Jeg håber det giver ham et mere nuanceret syn på behovet for socialemedier så han måske om ikke andet, bruger det i et omfang der passer ham, så det ikke bliver noget der pludselig fylder meget. 

Mrs. skriver:

Hej alle sammen! 
Min mand og jeg har ikke Facebook, Instagram, Snapchat og hvad der ellers er af socialemedier. Vi har fravalgt disse, da vi oplevede de er tids slugere, og meningsløse, og vi føler ikke et behov for at være “tilgængelige” på den måde. 
Vores dreng bliver 11 år. Han har fået lov at have tiktok og Snapchat, da vi kunne forstå det betød meget for ham at have dette. (Dog på betingelse af vi må tjekke af og til hvad der bliver skrevet til hinanden derinde, han må ikke tilføje fremmede på Snapchat osv. og vi har haft en lang snak om opførsel og hvordan man passer på sig selv på socialemedier) Vi må dog ofte sætte kvote på hvor meget tid man bruger på den slags, da han netop kan falde i en vane hvor så snart der ikke er noget at lave så hiver han telefonen frem og kan sidde og blive opslugt af tiktok videoer. 
Mange af hans klassekammerater har Facebook og Instagram, og det vil vores dreng jo så også gerne have. Vi har indtil videre sagt nej og sagt at det er et spørgsmål vi kan tage op igen når han bliver 13 år. 

Jeg er særligt bekymret for den anerkendelseskultur der er på socialemedier, hvor man konstant skal ligge perfekte øjeblikke fra sit liv ud, for at blive anerkendt af fremmede i at man er god nok, ser rigtig ud, går med det rigtige tøj osv. kan høre på børnene hvor mange likes de får eller hvor mange følgere de har, betyder meget for dem, og de kan blive kede af det når det ikke går som de håbede.
Jeg er meget bekymret over at det er usundt for børn at vokse op med uopnåelige idealer at spejle sig i online, samt derudover, hvor grimt voksne mennesker kan tillade sig at skrive til hinanden - og børn også for den sags skyld. Jeg oplever det fjerner et filter i socialesammenhænge der kan give børnene en manglende fornemmelse af hvad man egentlig kan tillade sig at sige til hinanden, og at de misser lidt ud på nogen sociale færdigheder, for bliver man uvenner kan man bare slette hinanden på Facebook og så er man altså ikke venner mere

Som i kan læse har jeg lagt rigtig meget tanke i disse ting  

Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at høre jeres overvejelser og tanker i forhold til socialemedier? 
Både i forhold til jeres egen oplevelser, men også i forhold til børn online.

Jeg er helt med på dine bekymringer. Jeg har de samme bekymringer. Min søn er kun 6 år og har ikk vist interesse for det endnu. Kun når han ser jeg sidder og ser tiktok videoer eller sender snaps. Så vil han se med og det får han lov til. 
men han får ikk sin egne profiler før han opfylder aldersgrænsen for mediet. Og det er uanset hvilket af dem der er tale om