Hej alle sammen!
Min mand og jeg har ikke Facebook, Instagram, Snapchat og hvad der ellers er af socialemedier. Vi har fravalgt disse, da vi oplevede de er tids slugere, og meningsløse, og vi føler ikke et behov for at være “tilgængelige” på den måde.
Vores dreng bliver 11 år. Han har fået lov at have tiktok og Snapchat, da vi kunne forstå det betød meget for ham at have dette. (Dog på betingelse af vi må tjekke af og til hvad der bliver skrevet til hinanden derinde, han må ikke tilføje fremmede på Snapchat osv. og vi har haft en lang snak om opførsel og hvordan man passer på sig selv på socialemedier) Vi må dog ofte sætte kvote på hvor meget tid man bruger på den slags, da han netop kan falde i en vane hvor så snart der ikke er noget at lave så hiver han telefonen frem og kan sidde og blive opslugt af tiktok videoer.
Mange af hans klassekammerater har Facebook og Instagram, og det vil vores dreng jo så også gerne have. Vi har indtil videre sagt nej og sagt at det er et spørgsmål vi kan tage op igen når han bliver 13 år.
Jeg er særligt bekymret for den anerkendelseskultur der er på socialemedier, hvor man konstant skal ligge perfekte øjeblikke fra sit liv ud, for at blive anerkendt af fremmede i at man er god nok, ser rigtig ud, går med det rigtige tøj osv. kan høre på børnene hvor mange likes de får eller hvor mange følgere de har, betyder meget for dem, og de kan blive kede af det når det ikke går som de håbede.
Jeg er meget bekymret over at det er usundt for børn at vokse op med uopnåelige idealer at spejle sig i online, samt derudover, hvor grimt voksne mennesker kan tillade sig at skrive til hinanden - og børn også for den sags skyld. Jeg oplever det fjerner et filter i socialesammenhænge der kan give børnene en manglende fornemmelse af hvad man egentlig kan tillade sig at sige til hinanden, og at de misser lidt ud på nogen sociale færdigheder, for bliver man uvenner kan man bare slette hinanden på Facebook og så er man altså ikke venner mere 
Som i kan læse har jeg lagt rigtig meget tanke i disse ting
Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at høre jeres overvejelser og tanker i forhold til socialemedier?
Både i forhold til jeres egen oplevelser, men også i forhold til børn online. 
Anmeld
Citér