Større sammenkomster og familie

Jeg ved ikke om det bare er mig, som tager det for nært, men det holder mig vågen, så vil høre jeres mening.

Min datter på 3 år, kan godt være genert, feks overfor nogle hun ikke kender, men også hvis det er nogen hun ikke har set i et stykke tid, så gemmer hun sig lidt bag mig, eller vil gerne sidde på mit skød lidt, jeg har ikke set det som et problem, men idag får jeg en invitation til en sammenkomst, senere får jeg så en sms om, at jeg må lige vurdere om det er en god idé, når min datter har det sådan, ellers må vi komme en anden dag alene.

Jeg bliver paf, og skriver at jeg ikke ser det som et problem, og at ja hun kan være lidt genert, men derfor tager vi da ud blandt andre alligevel, hun skal bare lige have lidt tid, til at se folk an, bliver faktisk ret ked af det på min datteres vegne, er det bare mig?

Undskyld mig… 

det er sku noget af det mærkeligste jeg har hørt…. Bliver helt paf nogle gange over hvad folk kan finde på at sige. 
Jeg kan huske at jeg som barn også sad for det meste hos min mor til familiebegivenheder. Min mor fortalte jeg kunne sidde op til en time, indtil jeg lige så det an, også kunne jeg lege med de andre børn.

En gang imellem under begivenheden kom jeg hen til min mor eller far for lige at give et kram også legede jeg videre med de andre børn.

Idag og (dengang) var/er jeg fuldstændig normal meget social og åben - trods at jeg var sådan som barn længe. Det er sku noget pjat!

Nogle børn kan bare godt lide at føle sig trygge hos forældrene når de er ude og det er fuldstændig normalt i mine øjne, Hvis der er nogle der synes det modsatte vil jeg gerne høre om det .  Det er sku noget af det mærkeligste jeg har hørt længe..

Hvorfor bliver du ked af det?

Jeg læser det da bare som en venlig og medfølende besked om at det er helt ok, hvis I finder andet alternativ til jeres datter.

Jeg ville ikke selv blande mig i det, men tænker udelukkende at beskeden er skrevet ud fra gode hensigter

Man kan jo læse dig ind i det som både værende positivt eller negativt. Men istedet for at blive ked af det og få den der "ondt i maven" følelsen, ville jeg skrive eller ringe til vedkommende som har sendt sms'en og fortælle hvordan du tolkede det og hvad der mon ligger bag.

- for tænk lige hvis det var så fint ment af vedkommende og du tolker det som at din datter er til 'besvær', uden nogen har tænkt den tanke.

Jeg er eksempelvis født med kastrofetanker så jeg ville pr automatik tænke at det er fordi de ikke vil have mit barn kommer, men nøj jeg har tænkt forkert mange gange og derfor spørger jeg altid hvis jeg er i tvivl.

Anonym skriver:

Man kan jo læse dig ind i det som både værende positivt eller negativt. Men istedet for at blive ked af det og få den der "ondt i maven" følelsen, ville jeg skrive eller ringe til vedkommende som har sendt sms'en og fortælle hvordan du tolkede det og hvad der mon ligger bag.

- for tænk lige hvis det var så fint ment af vedkommende og du tolker det som at din datter er til 'besvær', uden nogen har tænkt den tanke.

Jeg er eksempelvis født med kastrofetanker så jeg ville pr automatik tænke at det er fordi de ikke vil have mit barn kommer, men nøj jeg har tænkt forkert mange gange og derfor spørger jeg altid hvis jeg er i tvivl.

Super fint svar. Man skal helt generelt lade være med at tolke for meget på skrevne ting. Hvis genertheden bliver bragt op igen så snak med dem og sig at det fungerer helt fint for jer at hun lige putter sig lidt til start. 

Jeg tænker også at det kan være ment som at de bare vil være venlige og lade dig vide at I skal føle jer forpligtede til at komme hvis ikke jeres datter er tryg ved det og at de sagtens kan se jer en anden dag i stedet. Men kender det godt selv det der med at sidde og tolke en besked negativt fordi man tror den anden tænker noget bestemt. I de fleste tilfælde viser det sig at det overhovedet ikke var ment sådan

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om det bare er mig, som tager det for nært, men det holder mig vågen, så vil høre jeres mening.

Min datter på 3 år, kan godt være genert, feks overfor nogle hun ikke kender, men også hvis det er nogen hun ikke har set i et stykke tid, så gemmer hun sig lidt bag mig, eller vil gerne sidde på mit skød lidt, jeg har ikke set det som et problem, men idag får jeg en invitation til en sammenkomst, senere får jeg så en sms om, at jeg må lige vurdere om det er en god idé, når min datter har det sådan, ellers må vi komme en anden dag alene.

Jeg bliver paf, og skriver at jeg ikke ser det som et problem, og at ja hun kan være lidt genert, men derfor tager vi da ud blandt andre alligevel, hun skal bare lige have lidt tid, til at se folk an, bliver faktisk ret ked af det på min datteres vegne, er det bare mig?

Det har helt sikkert været velment - så jeg ville ikke give det flere tanker.
den måde du beskriver din datter på er der altså maaange børn der er. Intet unormalt i det og synes heller ikke det er et problem.