At starte løbetræning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.627 visninger
5 svar
3 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
2. januar 2022

Omsorgsgiver

Profilbillede for Omsorgsgiver
Den stolte mor til 2

Hej!

Jeg vil gerne tabe mig og bare generelt blive en bedre udgave af mig selv

Jeg vil gerne begynde at løbe, men jeg mangler gode fif ang. træningen, løbetøj og sko m.m så det ikke bliver en fiasko for mig

Så kom med alle jeres gode input

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. januar 2022

Anonym



Hej!

Jeg vil gerne tabe mig og bare generelt blive en bedre udgave af mig selv

Jeg vil gerne begynde at løbe, men jeg mangler gode fif ang. træningen, løbetøj og sko m.m så det ikke bliver en fiasko for mig

Så kom med alle jeres gode input



Jeg startede op fra 0 for 9 måneder siden. Jeg fik lokket en veninde til at løbe med mig og det var virkelig en succes. 

Vi brugte iforms løbeprogram, som virkelig starter fint og langsomt. Både min veninde og jeg er lidt flodhestetyper, så altså lidt tunge i bagdelen, men helt ærligt, så var det bare en succes og det gav et kick at det rent faktisk gik fremad og vi nu kan løbe 4 km uden problemer. 

Jeg købte på udsalg et par gode løbesko. Gik ned i en forretning og bad om hjælp, for at sikre ordentlig komfort. Og så havde jeg ellers bare løbetøj fra H&M som var ganske fint. 

Vi løb om morgenen kl. 5.30, så vi kunne nå på arbejde. Vi løb mandag, onsdag og fredag. Og fri i weekenderne. I sommeferien holdt vi 3 ugers pause(ferie) da det var lidt svært at overholde løb. Men det gik fint med at komme igang igen og vi var ikke nødt til at starte forfra. 

Anmeld Citér

2. januar 2022

Moonchild1990

Profilbillede for Moonchild1990

Åh! Jeg er højgravid, og der er intet, jeg savner så inderligt som at løbe. Det er den bedste og frieste motionsform ������

Kender du app’en C25K? Det er et træningsprogram, der tager udgangspunkt i 3 løbeture om ugen. Man starter helt fra bunden, hvor man skifter mellem 30-60 sekunders gang/løb i 25 minutter og opbygger ugentligt længere intervaller. Det er skånsomt og motiverende - og på 10 uger, bliver man trænet til at kunne løbe 5 km. på 30 minutter.
Derefter kan man gå videre til næste app, der opbygger til 10 kilometer på en time, hvis man ønsker yderligere udfordringer.

Det er et virkeligt godt program - mest af alt fordi, alt arbejdet er gjort for en, og en stemme fortæller, hvornår man skal løbe/gå/stoppe.
Hvis man synes det er for let, kan man starte et par uger inde i programmet, og er det for hårdt, kan man gentage de forskellige uger flere gange, indtil man kan gennemføre dem. 

Jeg er kæmpe fan - har selv trænet op med 10K-programmet, og sidste år fik jeg min kæreste i løbeform ved at følge 5K-programmet  (og han er altså slet ikke sporty eller vild med løb!)

Derudover er mit vigtigste råd at sætte struktur på dit løb. Hav faste løbedage, så vidt det kan lade sig gøre, og sørg for ikke at bytte for meget rundt på dem. Så er du nemlig “i rutinen”. Min erfaring siger mig, at springer man over et par dage eller ugers løb, bliver det sværere og sværere at genfinde motivationen.

For mig har det virkelig fungeret godt at løbe om morgenen - når jeg først rammer sofaen efter arbejde, får jeg simpelthen ikke rejst mig igen. For andre fungerer det at pakke en taske og løbe direkte efter arbejde - det er en smagssag!

Motivation er noget af det vigtigste for mig. At sætte sig et mål og arbejde henimod det - det kan være de 5 kilometer på 30 minutter, men det kan også være at løbe x antal gange i ugen, træne op til et løb eller andet. Det er bare motiverende at opleve, hvordan man rykker sig og arbejder hen imod noget

Udstyrsmæssigt kommer man langt med et par gode sko - jeg elsker selv mine Asics - og så lidt varmt tøj i den her tid - et varmt pandebånd er så vigtigt! Overvej også en pandelampe/reflekser til de mørke morgener, hvis du skal ud der

Orv, hvor er jeg misundelig og håber du får den bedste løbe-opstart. Jeg glæder mig til jeg selv kan genoptræne igen

Anmeld Citér

3. januar 2022

Frizzy

Vores brødmorgenmad blev udskiftet med yughurt, grape og gullerødder. Grape virker fantastisk hvis man vil tabe sig. Køb primært grønsager og undgå pasta, ris, hvidt brød. Nødder er gode til snack.

Uanset- men specielt hvis du vejer for meget- start stille op og lad være med at tro, at du kan løbe 10 km første gang.

Min mand og jeg startede med 3-5 km og er nu endt med 10-22 km. Min mand har tabt sig 18 kilo på et år. 

Motiverende udstyr: 

Vægt der taler sammen med et smartwatch og telefon og giver kurve for fedtprocent der går ned af samtidig med vægten. Når man løber opbygger man muskler, der vejer mere end fedt. Dvs. Hvis du kun kigger på samlet vægt, kan man blive frustreret over at den ikke rykker sig. Men hvis du kan se at fedtvævet mindskes og du opbygger muskler er det stadivæk meget motiverende.

Smartwatch hvor du kan se stå-, motion- og bevægelsescirkel og se, om du når dit daglige mål! Det virker rigtig motiverende. 

Det rigtige sko!  Få rådgivning og find sko der passe til din løbestil. 

Proteinshake efter hver træning - opbyg muskler. 

Anmeld Citér

3. januar 2022

ErDuHerIkkeSnart

Altså … mit bedste råd er ikke at gøre et spor nummer ud at noget som helst, men bare begynde at løbe. Små lunteture. Når du bliver forpustet så gå i rask tempo i stedet for. Lyt til din krop. Start bare med to ture om ugen. Derefter kan du sætte op til 3-4 gange om ugen, når det første er blevet lidt en vane.

Vent med udstyr, det er det gode ved løb - der kræver kun dine to ben og du kommer ikke i bedre form af udstyr. Kun af rent faktisk at løbe. Skridt for skridt. Verden er fyldt med tøjskabe stoppet med ubrugt udstyr og gode intentioner der aldrig blev til ret meget.

Når du så rent faktisk reelt er begyndt at løbe, så køb et par gode løbesko. Med mindre du skal til at elite-løbe, behøver de ikke koste en formue. En model der er et par år gammel er rigeligt.

Så … bare løb. Stille og roligt. Lad være at overtænke det. Bare kom afsted og gerne allerede i aften. Bare en kilometer. Måske to. God tur  

 

Anmeld Citér

3. januar 2022

MamaGulloev

Profilbillede for MamaGulloev
D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kom lillesøster
Omsorgsgiver skriver:

Hej!

Jeg vil gerne tabe mig og bare generelt blive en bedre udgave af mig selv

Jeg vil gerne begynde at løbe, men jeg mangler gode fif ang. træningen, løbetøj og sko m.m så det ikke bliver en fiasko for mig

Så kom med alle jeres gode input



Jeg startede med at løbe i september. Det bedste jeg har gjort for mit løb er at gå i løberen og få lavet en løbetest da jeg købte sko. De rigtige sko betyder SÅ meget! Derudover så startede jeg stiiiille og roligt. I starten løb jeg ca 1 km på 15 minutter. Jeg var i super dårlig form. Nu løber jeg 2,5 km på samme tid. Så ikke voldsomt langt eller hurtigt, men det passer rigtig godt til mig. Jeg har tabt lige over 15 kg på 7 mdr.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.