Har måske fortrudt graviditet

Jeg er fuldstændig rundt på gulvet og har brug for at få luft.

Jeg er 8 uger henne, graviditeten er planlagt, det er en ven der er far, jeg skal altså være alene, hvilket har været det jeg ønskede. Men pludselig bliver jeg i tvivl om det hele. Kan jeg klare at være alene med 2 børn (har en på 4 i forvejen), vil mig og faren kunne samarbejde godt (har været et mareridt med min datters far). Vil det være synd for min datter at min tid skal deles med en anden. Jeg føler mig meget alene, selvom jeg ellers normalt trives med det. 

Jeg har voldsom kvalme hvilket især har været en udfordring her i ferien, da min datter har været hjemme og jeg ikke har fortalt familie og venner at jeg er gravid endnu. Jeg er fuldstændig drænet efterhånden.

Jeg har aborteret 2 gange, den seneste gang var jeg 14 uger henne, så på en måde går jeg også bare og venter på det. Kan næsten ønske jeg bare snart begyndte at bløde så jeg kan få der overstået. Så det ikke bliver så sent som sidst og så kvalmen går væk. 

Nogen der har haft tanker der bare ligner eller kan give et godt råd. Jeg ved ikke om jeg har fortrudt at jeg er gravid. Selvom en baby mere og en søskende til min datter har været et brændende ønske i flere år.

Er tankerne primært kommet efter du blev dårlig med kvalme? Jeg tror det er meget normalt at "fortryde". Jeg har ventet på denne graviditet i flere år og jeg var (er) så glad for at det endelig er sket. Men jeg var ikke mere end 5+ før jeg hylede og tvivlede på om jeg kunne fordi jeg simpelthen kastede så meget op.. kvalme og opkast kan gør en SÅ ødelagt psykisk altså.

Har du ikke mulighed for måske at dele det med bare en eller to? For at få lidt aflastning 

Anonym skriver:

Er tankerne primært kommet efter du blev dårlig med kvalme? Jeg tror det er meget normalt at "fortryde". Jeg har ventet på denne graviditet i flere år og jeg var (er) så glad for at det endelig er sket. Men jeg var ikke mere end 5+ før jeg hylede og tvivlede på om jeg kunne fordi jeg simpelthen kastede så meget op.. kvalme og opkast kan gør en SÅ ødelagt psykisk altså.

Har du ikke mulighed for måske at dele det med bare en eller to? For at få lidt aflastning 

Ja, det er først her hvor kvalmen er blevet slem de tanker er kommet. Men jeg har ikke noget netværk i nærheden, og jeg kan ikke rigtig flytte tilbage til min fødeby (250 km væk) da faren til det barn jeg venter bor i den by jeg bor i nu. Alle sådan nogle ting er jeg pludselig begyndt at tænke på, det er bare lidt for sent nu kan man sige.

Anonym skriver:

Ja, det er først her hvor kvalmen er blevet slem de tanker er kommet. Men jeg har ikke noget netværk i nærheden, og jeg kan ikke rigtig flytte tilbage til min fødeby (250 km væk) da faren til det barn jeg venter bor i den by jeg bor i nu. Alle sådan nogle ting er jeg pludselig begyndt at tænke på, det er bare lidt for sent nu kan man sige.

 

 

Ja men nu skal du huske at uden kvalme tænkte du at du godt kunne klare det Så det kan du selvfølgelig også når kvalmen er slut igen. Jeg har ikke rigtig nogle kloge råd. Men vil bare sige du ikke er alene  

Anonym skriver:

Jeg er fuldstændig rundt på gulvet og har brug for at få luft.

Jeg er 8 uger henne, graviditeten er planlagt, det er en ven der er far, jeg skal altså være alene, hvilket har været det jeg ønskede. Men pludselig bliver jeg i tvivl om det hele. Kan jeg klare at være alene med 2 børn (har en på 4 i forvejen), vil mig og faren kunne samarbejde godt (har været et mareridt med min datters far). Vil det være synd for min datter at min tid skal deles med en anden. Jeg føler mig meget alene, selvom jeg ellers normalt trives med det. 

Jeg har voldsom kvalme hvilket især har været en udfordring her i ferien, da min datter har været hjemme og jeg ikke har fortalt familie og venner at jeg er gravid endnu. Jeg er fuldstændig drænet efterhånden.

Jeg har aborteret 2 gange, den seneste gang var jeg 14 uger henne, så på en måde går jeg også bare og venter på det. Kan næsten ønske jeg bare snart begyndte at bløde så jeg kan få der overstået. Så det ikke bliver så sent som sidst og så kvalmen går væk. 

Nogen der har haft tanker der bare ligner eller kan give et godt råd. Jeg ved ikke om jeg har fortrudt at jeg er gravid. Selvom en baby mere og en søskende til min datter har været et brændende ønske i flere år.

Jeg havde det på samme måde da jeg ventede min nr 2 og havde kvalme, opkast og mange smerter gennem hele graviditeten.

Det var mega hårdt, og jeg var i tvivl om det var det værd. Jeg overvejede flere gange i løbet af de første måneder at bestille tid til en abort, på trods af at hun er donorbarn og meget ønsket.

Nu er hun næsten 2 år, og det var absolut det værd. Jeg er glad for at jeg stod det igennem, selvom jeg var hårdt presset.