Jeg er fuldstændig rundt på gulvet og har brug for at få luft.
Jeg er 8 uger henne, graviditeten er planlagt, det er en ven der er far, jeg skal altså være alene, hvilket har været det jeg ønskede. Men pludselig bliver jeg i tvivl om det hele. Kan jeg klare at være alene med 2 børn (har en på 4 i forvejen), vil mig og faren kunne samarbejde godt (har været et mareridt med min datters far). Vil det være synd for min datter at min tid skal deles med en anden. Jeg føler mig meget alene, selvom jeg ellers normalt trives med det.
Jeg har voldsom kvalme hvilket især har været en udfordring her i ferien, da min datter har været hjemme og jeg ikke har fortalt familie og venner at jeg er gravid endnu. Jeg er fuldstændig drænet efterhånden.
Jeg har aborteret 2 gange, den seneste gang var jeg 14 uger henne, så på en måde går jeg også bare og venter på det. Kan næsten ønske jeg bare snart begyndte at bløde så jeg kan få der overstået. Så det ikke bliver så sent som sidst og så kvalmen går væk.
Nogen der har haft tanker der bare ligner eller kan give et godt råd. Jeg ved ikke om jeg har fortrudt at jeg er gravid. Selvom en baby mere og en søskende til min datter har været et brændende ønske i flere år.
Anmeld
Citér