Fortælle familie om uønsket abort

Hej med jer. 

Jeg har et rigtig tæt forhold til min mor, men har endnu ikke fortalt, at jeg er gravid. Derudover har jeg også fundet ud af, at barnet ikke vokser som det skal, og jeg derfor nok ender med at skulle have hjælp til en abort.

Jeg synes det er rigtig hårdt, og jeg overvejer at fortælle min mor det. Især nu hvor jeg skal hjem til hende et par dage. Jeg har dog altid haft den holdning, at familie og venner først skulle vide noget, når jeg var 12 uger henne. 

Men jeg overvejer det godt nok den her gang. Har jer der har mistet, fortalt nogle om det?

Jeg ville uden tvivl fortælle det. Jeg har aldrig rigtig forstået den der uge 12 regel.

2 måneder er lang tid at gå med sin glæde eller eventuelt sorg alene. 

Så hellere dele det med dem, man har tæt på sig og få et netværk at støtte sig til.

Kæmpe stort kram til dig! Håber på et julemirakel for dig

For at svare på dit spørgsmål, så er jeg i den helt anden boldgade og har fortalt om min graviditet til venner og familie i uge 8. Det betyder også at jeg har måtte fortælle bredt ud om, at vi mistede i uge 13. Og jeg er faktisk virkelig glad for, at jeg havde fortalt at jeg var gravid. Selvom det er pisse hårdt, og jeg har stået med tåre i øjene overfor bl.a. kunder og fortalt det (jeg arbejdet et sted hvor de samme kunder kommer hver dag), som har været grænseoverskridende, men hold da op med forståelse jeg har mødt - og andre har fortalt deres historier. Man kan virkelig godt føle det her kun er sket for mig som den eneste i hele verden.. men folk jeg kender godt, har nu lukket op om at miste og svære kampe i forsøget på at få børn- og da mange af historierne er år gamle, så er det lykkes dem at få børn. Så jeg synes det har været givende at være åben.. men jeg er generelt også et meget åbent menneske.. 

Du skal gøre det, der er rigtigt for dig. Jeg håber det bedste for dig

Anonym skriver:

Hej med jer. 

Jeg har et rigtig tæt forhold til min mor, men har endnu ikke fortalt, at jeg er gravid. Derudover har jeg også fundet ud af, at barnet ikke vokser som det skal, og jeg derfor nok ender med at skulle have hjælp til en abort.

Jeg synes det er rigtig hårdt, og jeg overvejer at fortælle min mor det. Især nu hvor jeg skal hjem til hende et par dage. Jeg har dog altid haft den holdning, at familie og venner først skulle vide noget, når jeg var 12 uger henne. 

Men jeg overvejer det godt nok den her gang. Har jer der har mistet, fortalt nogle om det?

Er ked af at læse, at den ikke udvikler sig som den skal

Jeg har samme holdning som dig, men vi har mistet 3 gange. Efter vi mistede første gang, og var henvist til gynækolog, valgte vi at fortælle om vores tab. Vi synes det var en stor ting at gå med, og det fyldte rigtig meget. Så få venner/ familiemedlemmer ved, at vi har mistet 3 gange og at vi har været i udredning for gentagne graviditetstab. 

Skulle vi blive gravide igen, vil vi formegentligt  stadig først fortælle det efter nakkefoldsscanning

Jeg håber du får en rigtig glædelig jul og et godt nytår, trods omstændighederne