Skuffet over min veninde

Åh, jeg bryder mig ikke om den her følelse, men helt ærlig så er jeg bare pisse skuffet over min veninde. 

vi har kendt hinanden siden gymnasiet. Min veninde har altid haft høje forventninger til livet, men er ikke helt lykkedes med at få den gode uddannelse eller jobbet. Jeg har aldrig haft store drømme om uddannelse, men endte alligevel med det. Jeg har til tider kunne spore misundelse og i takt med at vi er blevet ældre oplever jeg en form for “konkurrence” i mellem os. Jeg har et par gange forsøgt at tale med hende om det, men hun glider af på den. 
Min mand og jeg har kæmpet med fertilitets behandling, og det har på ingen måde været særlig sjovt. Jeg har nogen gange haft en oplevelse af hun på en måde har frydet sig lidt. Men nu er jeg gravid og super lykkelig, men det er som om min veninde ikke er. Det er virkelig svært at beskrive, men vores venskab fungere bare bedst når hun er på toppen og jeg kæmper med noget. 

hvad skal jeg gøre? 

Sig det til hende fortæl hvad du føler og det med hun bare lader det glide hen i må da kunne snakke om det hvis i er så gode venner ellers vil jeg nok trække mig lidt hvis det går dig på for kan godt forstå dig og hun burde hoppe på dine vejen men ja jaloux er en grim ting 

Det lyder som om I er vokset fra hinanden. Desværre. Men sådan går det nogengange og det kan du ikke ændre på. Du har jo allerede forsøgt.

Kom videre og lad kontakten til hende være. Hvis hun spørger en dag, så fortæl hende at hun ikke gør dig glad.

Nu skal du jo være mor og derfor skal hun ikke ødelægge de gode følelser, der er i det.

Ja i er helt sikkert vokset fra hinanden  hvis du har en fornemmelse af at hun ikke bryder sig om at du er på toppen, så er hun ikke god for dig. 
Mine bedste venskaber er kommet fra de mødregrupper jeg har været i, man har så meget til fælles og jeg ses med flere af mødrene stadigt selvom at mine børn er størrer nu

Jeg tror det kan være rigtig svært for os andre at vurdere om I er vokset fra hinanden. Vi kender ikke jeres fortid, nutid eller fremtid. Så det vil jeg undlade at kommentere på. I stedet får du mine tanker, når jeg læser dit opslag. 

Det er en rigtig svær snak at tage, især hvis man har det udgangspunkt at en anden er misundelig på en. Hvad hvis hun ikke er misundelig, men der er noget andet på spil. Vi kan altid komme galt af sted ved at fortolke andres adfærd og ofte afstedkommer det en hvirvelvind af fortolkning på fortolkninger. Min pointe er, at hvis I ikke har haft en reel snak om det, så ved du faktisk ikke om hun er misundelig eller hvad der er på spil. 

Du skriver, at det virker som om hun konkurrerer med dig. Der skal mere end en person til en konkurrence. 

Det farlige ved at være skuffet over andres adfærd er, at modparten ikke har en jordisk chance for at gøre noget. Hvis altså modparten har lyst til at ændre det. Tænk hvis vi skulle ændre os selv 100 % for andre, vi ville vist alle blive personlighedsforstyrrede. 

Det vi reagerer negativt på hos andre, findes også ofte hos os selv. Vi har alle gode og dårlige sider. 

Er din veninde selv alene uden børn? Måske kæmper hun selv for at få en familie.

Hun er slet og ret misundelig på dig. Du har fået uddannelsen, jobbet, manden og nu barnet. Alt det hun sikkert har drømt om. Og selvom hun sikkert er glad på dine vegne, så kæmper hun måske indeni. 

Jeg kender selv til kampen om at få en barn mens alle omkring mig bliver gravide. Det kan være svært. Ikke fordi, man ikke under dem det eller er glade på deres vegne. Det gør bare ondt indeni en selv. 

Hvis det er tilfældet (jeg ved det jo ikke), så skal I vist have en god snak en dag, I er alene og har god tid til tudeture. Anklag hende ikke, men spørg ind til hende. Om hun er glad og hvad hun drømmer om. Om hvordan du kan støtte hende - og fortæl, hvordan du gerne vil støttes af hende selv.