Hej allesammen,
jeg er ved at blive vanvittig!
Den sidste uge har jeg ikke kunne klare lugten i vores soveværelse, og kan næsten smage lugten mår jeg trækker vejret. Vil lige tilføje at jeg er gravid i 8. Uge.
Min kæreste prøvede at skifte sengetøj 2 gange, og selv har jeg vasket dyner og puder og rullemadras med både vaskemiddel og rodalon, samt gået ALT igennem derinde, og flyttet alle planter ud i mistanke om at jorden lugtede - det eneste jeg kan nå frem til er simpelthen at vores dyner og puder lugter forfærdeligt!
Vi sover med vinduet åben, og det står også åben i al den tid vi er hjemme. Idag er jeg blevet her pga kvalme, men da jeg fik det koldt og lukkede vinduet gik der lige nøjagtigt 2 minutter før jeg måtte ud og kaste op fordi lugten blev for meget.
Så HJÆLP! Alle husmoderråd tages imod med kyshånd! Hvad overser jeg?
Anmeld
Citér